Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Orkneyøerne og Shetlandsøerne: lidt uddybende |
kilder |
||
Linje 1:
{{harflertydig4|"Det danske monarki" omdirigeres hertil. For andre betydninger, se [[Helstaten]] (1814-1864) eller [[Det danske kongehus]].}}
[[Fil:Blason Christian Ier de Oldenbourg (1425-1481) Roi de Suède, de Danemark et de Norvège (retouched).svg|thumb|Kong [[Christian 1.]]'s våbenskjold fra 1460 viser symbolerne for [[Danmark]], [[Sverige]], [[Norge]], [[Vendernes Konge|venderne]], [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Huset Oldenborg|Oldenborg]].]]
[[Danmark]] eller [[kongerækken|den danske konge]] har gennem [[Danmarks historie|tiderne]] haft forskellige geografiske '''besiddelser''', dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele ([[Skånelandene]]). Danernes oprindelse er beskrevet i forskellige [[danske sagnkonger|sagn]], men ikke dokumenteret. Landet har ikke været samlet i tiden før [[Vikingetiden]], og før det har der muligvis været tale om flere kongedømmer, herunder danernes rige med kongesæde i [[Lejre]], og [[jyde]]rnes med sæde i [[Jelling]].
I den sene Vikingetid nåede de danske besiddelser et højdepunkt med [[Knud den Store]]s rige, der omfattede [[Norge]] og [[England]]. Det tabte [[Nordsøimperiet|Nordsøimperium]] blev i det 13. århundrede erstattet af [[korstog]]sbesiddelser i [[Østersøen]]. Fra slutningen af det 14. århundrede regerede den danske monark over [[Kalmarunionen]]en med Norge og Sverige. Sverige [[Gustav Vasas oprør|løsrev sig i 1520'erne]], mens statsforbundet [[Danmark-Norge]] varede frem til 1814.
Linje 9:
== Afgrænsningen af danske besiddelser ==
[[Fil:DanmarkSydslesvigSkaaneland.png|thumb|Nutidens Danmark og de tidligere danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.]]
Betegnelsen "danske besiddelser" indebærer, at der er tale om områder, hvis tilhørsforhold til Danmark og danskere ikke er givet ved de befolkningsmæssige forhold. Det er derfor nødvendigt indledningsvis at afgrænse begrebet "Danmark". Fra perioden ca. 200 e.kr. til ca. 600 e.kr. findes en række fund af [[Danmarks forhistorie#Yngre jernalder|våbenofring]]er, som giver indtryk af, at der har eksisteret et hærførende lokalt beredskab.<ref>{{Harv|Hedeager|1992|pp=140-141}}</ref> Fra [[Illerup Ådal]] er der tegn på, at en indtrængende hær kom fra vestkysten af den skandinaviske halvø, det vi i dag kender som [[Norge]]. En række [[sagn]] om folkevandringstiden er først mundtligt overleverede, men senere nedskrevet af middelalderhistorikere, bl.a. [[Roskildekrøniken]], der nævner [[Lejre]] som et stort kongesæde gennem århundreder.<ref>{{Harvnb|Hedeager|2002|pp=185-374}}</ref> Først i 2004 blev der ved udgravninger fundet et belæg for en kongsgård her fra ca. 500 e. Kr. Den omfattede bl.a. en ca. 500 kvadratmeter stor hal, formodentlig en form for gildesal.<ref>[http://www.roskildemuseum.dk/Default.aspx?ID=78 ''Roskilde Museum'' om ''Lejre''], Hentet den 20. januar 2015</ref> Landet, som det kendes i dag, har dog efter historikernes opfattelse ikke været samlet, men det er omdiskuteret, hvorvidt der har været tale om i hvert fald to kongedømmer: danernes rige med kongesæde i [[Lejre]], og [[jyde]]rnes med sæde i [[Jelling]]
De ældste skriftlige kilder, der ikke decideret inddrager sagn, stammer fra vikingetiden. De to [[runesten]]e i [[Jelling]] kan anses for de ældste, der har omtale af danskere og Danmark. Den "lille" runesten er, ifølge indskriften, rejst af "''kong Gorm efter Thyre, sin kone, Danmarks bod''". Den "store" runesten er, ifølge indskriften, rejst af sønnen [[Harald Blåtand|Harald]] over forældrene [[Gorm den Gamle|Gorm]] og [[Thyra Dannebod|Thyre]]. Det fremgår desuden, at Harald var den, som "''vandt sig al Danmark, og Norge, og gjorde danerne kristne''". Af denne formulering tør udledes, at der fandtes et folk (danerne) i et rige (Danmark), som i hvert fald adskilte sig fra et andet rige, [[Norge]], som han imidlertid ligeledes angiver at have underlagt sig. Disse runesten hidrører alle fra omkring midten af 900-tallet, så på dette tidspunkt har folk og rige været så velkendt, at yderligere oplysninger øjensynligt ikke anses fornødent.
Linje 323:
* Erling Albrectsen: "Danmark og Normandiet"(kronik i ''[[Skalk]]'' 1986 nr. 1, s. 22-30)
* [[Harald Andersen]]: "Bålet ved vejen" (''Skalk'' 1966 nr. 5, s.28-30)
* Harald Andersen: "Krøniken om Lejrekongerne" (''Skalk'' 1996 nr. 5, s. 20-28)
* H. Helmuth Andersen: "Vandt sig hele Danmark" (''Skalk'' 1985 nr. 2, s. 18-27)
* [[Ole Feldbæk]]: "Intet skib til Trankebar" (kronik i: ''Skalk'' 1991 nr. 1, s. 18-27)
* Anders Linde-Laursen: "Skåne på skillevejen" (kronik i ''Skalk'' 1993 nr 2, s. 18-27)
| |||