Versionen fra 22. aug. 2017, 18:37 redigér Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. jul. 2019, 16:08 redigér fjern redigering Oliventræ (diskussion \| bidrag) 18 edits Rettet misforståelser Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 2: En '''udgravning''' i forbindelse med [[arkæologi]] er en af de vigtigste metoder til at skaffe sig viden om livet i tidligere tider og er ofte det, de fleste forbinder med arkæologi. Man kan skelne mellem totre ~~typer~~hovedtyper af udgravninger: * Den planlagte udgravning * Den reddende eller præventive udgravning * Forskningsudgravning: En arkæologisk udgravning udført for at svare på bestemte forskningsspørgsmål. Den planlagte udgravning foretages, når man har en formodning fra andre kilder om, at det på det pågældende sted vil være muligt at finde spor fra tidligere kulturer. Et eksempel på dette kunne være udgravningerne af [[pyramide]]erne i [[Ægypten]]. Nødudgravning: En arkæologisk udgravning, der har til formål at dokumentere eller “redde” anlægsspor og genstandsfund forud for destruerede anlægsarbejde, erosion eller dyrkning. Forundersøgelse/rekognoscering: Mindre, eksplorativ udgravning, der har til formål at lokalisere anlægsspor afgrænse deres udstrækning. * <br /> Den reddende eller præventive udgravning, som kan være mere eller mindre planlagt, foretages ofte i forbindelse med større anlægsarbejder, hvor det så gælder om at sikre sig så mange [[Artefakt (arkæologi)\|artefakt]]er som muligt, mens man har chancen. Et eksempel på dette kunne være de udgravninger, som [[Københavns Bymuseum]] foretog i forbindelse med udgravningen til [[Københavns metro]]. == Eksterne henvisninger ==

Udgravning: Forskelle mellem versioner