Skalk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fra Skalks historie.
sprogret
Linje 1:
{{Kursiveret titel}}
{{harflertydig}}
'''''Skalk''''' er et dansk populærvidenskabeligt [[tidsskrift]] om [[arkæologi]], [[historie]] og [[kulturhistorie]], udgivet af den [[selvejende institution]] [[Wormianum]]. ''Skalk'' blev stiftet af [[Harald Andersen]] m.fl. i [[1957]]. Officielt gik han af som [[redaktør]] i [[1993]], erstattet af Christian Adamsen og [[Jørgen Kraglund]]; men han fortsatte med at redigere en tredjedel af bladet, der har til huse i [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]] ved [[Aarhus]]. På toppen af dets popularitet havde det omkring 40.000 abonnenter, i dag noget færre.{{Bør uddybes|dato=2017}}
Oprindeligt udsprang ''Skalk'' udsprang af [[Jysk arkæologisk selskab]] og Forhistorisk Museum (den gang i [[Århus]]; nu i [[Moesgård]]); men i [[1966]] løsrev bladet sig, og dannede en selvejende [[fond]]. ''Skalk'' var et af de første danske blade, der gik over til [[offsettryk]]. Der fandtes den gang ingen offset-trykkerier i [[Jylland]]. Harald Andersen måtte til [[København]] for at få bladet trykt, indtil han fik overtalt et jysk [[trykkeri]] til at købe en offsettryk-maskineoffsetmaskine. Også på det illustrationsmæssige plan var bladet [[pædagogisk]] nytænkende. At en historie kan fortælles bedre med en [[illustration]] end en [[tekst]], var i 1957 nærmest [[revolution]]erende. "''I udseende som indhold vil 'Skalk' gå sine egne veje. Museumsstøv vil være'' [os]'' vederstyggeligt,''" stod der. Man startedebegyndte i 1957 med fire numre årligt for kr. 4,-. Det blev til seks numre årligt. I stedet for [[reklame]] benyttede man metoden med at uddeleuddeles gratis prøvetryk. Først blev en mand sendt til [[Randers]], hvor han kom 200 eksemplarer ind ad tilfældige brevsprækker. Det kom der fire abonnenter ud af, dvs. to pct. Derefter fik en tredjedel af landets [[husstand]]e tilsendt et prøvetryk, og læserkredsen var sikret. Bortset fra et starttilskud på kr. 1.500 fik ''Skalk'' ingen offentlige tilskud. Omkring [[2002]] tilbød [[Kulturministeriet]] en mindre støtte; men detden sagde man nej tak til, for så skulle der stå "''med støtte fra Kulturministeriet''". DerimodDet var det en slem forskrækkelse, da portotilskuddet for tidsskrifter forsvandt. Det kostede bladet kr. 382.000 det år. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''[[Weekendavisen]]'' 7. april 2004</ref>
 
Et stort antal forfattere har bidraget til tidsskriftet gennem årene, herunder: [[P.V. Glob]], [[Jens Vellev]], [[Rikke Agnete Olsen]], [[Paul G. Ørberg]], [[Thorkild Ramskou]], [[Tor Nørretranders]], [[Else Roesdahl]], [[Bi Skaarup]], [[Jørgen Kraglund]] (der også tegnede den grafiske linje i bladet) og mange andre. [[Ole Worm]] har givet navn til ''Skalk''s [[forlag]] [[Wormianum]], <ref>https://www.skalk.dk/da/forlaget/om/</ref> der i [[2004]] kunne vise til, at ''Globs brændevinsbog'' var kommet i 68.000 eksemplarer; ''[[Roskildekrøniken]]'' i 9.300; den ældste danske [[kogebog]] i 34.500 og en [[CD]] med [[musik]] spillet på gamle instrumenter i 14.000 eksemplarer. Tidstavlen over Danmarks- og verdenshistorien til ophæng i klasseværelser, var trykt i oplag på langt over 50.000. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''Weekendavisen'' 7. april 2004</ref>
Oprindeligt udsprang ''Skalk'' af Jysk arkæologisk selskab og Forhistorisk Museum (den gang i [[Århus]]; nu i [[Moesgård]]); men i [[1966]] løsrev bladet sig, og dannede en selvejende [[fond]]. ''Skalk'' var et af de første danske blade, der gik over til [[offsettryk]]. Der fandtes den gang ingen offset-trykkerier i [[Jylland]]. Harald Andersen måtte så til [[København]] for at få bladet trykt, indtil han fik overtalt et jysk [[trykkeri]] til at købe en offsettryk-maskine. Også på det illustrationsmæssige plan var bladet [[pædagogisk]] nytænkende. At en historie kan fortælles bedre med en [[illustration]] end en [[tekst]], var i 1957 nærmest [[revolution]]erende. "''I udseende som indhold vil 'Skalk' gå sine egne veje. Museumsstøv vil være'' [os]'' vederstyggeligt,''" stod der. Man startede i 1957 med fire numre årligt for kr 4. Det blev til seks numre årligt. I stedet for [[reklame]] benyttede man metoden med at uddele gratis prøvetryk. Først blev en mand sendt til [[Randers]], hvor han kom 200 eksemplarer ind ad tilfældige brevsprækker. Det kom der fire abonnenter ud af, dvs to pct. Derefter fik en tredjedel af landets [[husstand]]e tilsendt et prøvetryk, og læserkredsen var sikret. Bortset fra et starttilskud på kr 1.500 fik ''Skalk'' ingen offentlige tilskud. Omkring [[2002]] tilbød [[Kulturministeriet]] en mindre støtte; men det sagde man nej tak til, for så skulle der stå "''med støtte fra Kulturministeriet''". Derimod var det en slem forskrækkelse, da portotilskuddet for tidsskrifter forsvandt. Det kostede bladet kr 382.000 det år. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''[[Weekendavisen]]'' 7. april 2004</ref>
 
Et stort antal forfattere har bidraget til tidsskriftet gennem årene, herunder [[P.V. Glob]], [[Jens Vellev]], [[Rikke Agnete Olsen]], [[Paul G. Ørberg]], [[Thorkild Ramskou]], [[Tor Nørretranders]], [[Else Roesdahl]], [[Bi Skaarup]], [[Jørgen Kraglund]] (der også tegnede den grafiske linje i bladet) og mange andre. [[Ole Worm]] har givet navn til ''Skalk''s [[forlag]] [[Wormianum]], <ref>https://www.skalk.dk/da/forlaget/om/</ref> der i [[2004]] kunne vise til, at ''Globs brændevinsbog'' var kommet i 68.000 eksemplarer; ''[[Roskildekrøniken]]'' i 9.300; den ældste danske [[kogebog]] i 34.500 og en [[CD]] med [[musik]] spillet på gamle instrumenter i 14.000 eksemplarer. Tidstavlen over Danmarks- og verdenshistorien til ophæng i klasseværelser, var trykt i oplag på langt over 50.000. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''Weekendavisen'' 7. april 2004</ref>
 
Navnet Skalk er lånt fra [[Bjarkemål]]: