Danske besiddelser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
kilder
indsat kilder
Linje 251:
Det danske kolonivælde i Asien begyndte nærmest ved et held i uheld. I 1615 henvendte to indvandrede hollandske købmænd, [[Jan de Willum]] fra [[Amsterdam]] og [[Herman Rosenkranz]] fra [[Rotterdam]], sig gennem [[Christian 4.]]s sekretær, [[Jonas Charisius]], til kongen med anmodning om tilladelse til at oprette et [[Ostindisk Kompagni|ostindisk kompagni]]. Christian 4. var opmærksom på den fremgang, som et hollandsk ostindisk kompagni oprettet i 1595 havde haft og derfor velvilligt indstillet. Efter kort tid blev givet en [[oktroy]], der lå så tæt på den hollandske som muligt for derved at gentage den hollandske bedrift. Ostindisk Kompagni fik eneret på at handle i Det magellanske Hav og Stræde, omkring [[Kap det Gode Håb]] og på alle de ostindiske lande, der viste sig imødekommende. Kongen fulgte oktroyen op med at indskyde 16.000 [[daler]] i kompagniet, mens københavnske borgere indskød over 60.000 daler og provinskøbstæders borgere 43.000 daler, mens adelige indskød 27.500 daler; i alt udgjorde den indskudte kapital næsten 180.000 daler.
 
Kort efter, i november 1617, fik kejseren af Ceylons gesandt, ridder af Solens Orden, Øverste i det kejserlige krigsråd og Storadmiral for den kejserlige flåde, hollænderen [[Marselis Boshouwer]], foretræde for Christian 4. med et tilbud om en [[alliance]] mellem kejseren og den danske konge. Hvis kongen ville hjælpe kejseren mod dennes (portugisiske) fjender, ville han til gengæld modtage varer og kontanter og 12 års eneret på den ceylonske handel. Der var således lagt op til en vellykket start for det nye handelskompagni.<ref>Gregersen, s. 13</ref> Den 30. marts 1618 blev traktaten mellem de to lande underskrevet, og kompagniets skib "Øresund" begyndte rejsen mod Ceylon. Kaptajnen, hollænderen [[Roland Crappé]], skulle ved ankomsten til Ceylon meddele kejseren, at en dansk flåde på fire skibe ville følge efter. Efter to års rejse nåede skibet frem til Ceylon, men i mellemtiden havde kejseren måttet indgå forlig med portugiserne, og da den kongelige flåde under ledelse af den danske adelsmand [[Ove Gjedde]] nåede frem til Ceylon, nægtede kejseren at have givet Boshouwer fuldmagt til at indgå traktaten.<ref>Gregersen, s. 22</ref>
 
Imidlertid havde "Øresund" under en jagt på kejserens portugisiske fjender lidt skibbrud ved Indiens sydøstkyst, [[Coromandelkysten]],<ref>Gregersen, s. 23</ref> og her, ved det lille udsted [[Tarangambadi]] (dansk: ''Tranquebar'' eller ''Trankebar'', navnet betyder "byen ved brændingen")<ref>Feldbæk, s. 19</ref> overlod den stedlige fyrste af [[Tanjore]] danskerne et mindre landområde, bekræftet ved en traktat af 19. november 1620.<ref>Gregersen, s. 27</ref> Det skulle blive den første spæde start på det danske asiatiske kolonivælde. I foråret 1622 nåede Ove Gjedde tilbage til Danmark med en ladning [[peber]]<ref>Gregersen, s. 31</ref>, men resultatet af ekspeditionen levede ikke op til de hjemlige forventninger, og tilslutningen til handelskompagniet svandt ind. Christian 4. ville imidlertid ikke opgive planerne, men måtte indskyde 250.000 daler, og i 1624 nåede de kongelige indvesteringer i kompagniet 309.000 daler. Men handelskompagniet gav ikke det forventede udbytte, af i alt 18 udsendte skibe vendte kun 7 tilbage til Danmark med ladninger af peber og krydderier, som ikke kunne dække omkostningerne. Et kongeligt ønske om forbud mod indførsel af ostindiske varer blev modarbejdet af rigsrådet.
 
==== Trankebar ====
{{uddybende|Trankebar}}
I Trankebar opførtes et fort, [[Dansborg]], i begyndelsen med hollandske kommandanter. Først i 1648 fik Dansborg en dansk kommandant efter et mytteri i garnisonen.<ref>Feldbæk, s. 21</ref> Det skulle vise sig, at Trankebar lå godt for handel på Coramandelkysten, og kommandanten [[Berent Pessart]] drev en livlig handel, der imidlertid til sidst truede ham med gældsfængsel.<ref name="FE 22">Feldbæk, s. 22</ref> I 1643 nåede en ny kommandant, [[Willem Leyel]], frem men kunne først indtage sin post efter en regulær belejring af fortet,<ref name="FE 22"/> og kastede sig i 1646 ud i dels at ombygge to af Dansborgs fire [[hjørnebastion]]er, dels at genoprette den danske [[kredit]] langs handelens ruter. Derved kom han i modsætningsforhold til Dansborgs [[garnison]], der afsatte ham. Lederen af mytteriet, [[Poul Hansen Korsør]], overtog kommandantposten men døde i 1655 og efterfulgtes af fæstningens [[konstabel]], [[Eskild Andersen Kongsbakke]].<ref name="FE 22"/> Nayaken af Tanjore forsøgte at afpresse penge af danskerne, og Trankebars indiske befolkning søgte ly i fæstningen, der formåede at holde nayakens tropper borte. Også krige med mogulens ''nawab'' i [[Bengalen]] stod man igennem. Omkring 1660 lod Eskild Andersen opføre en mur rundt om byen til dennes bedre beskyttelse.<ref name="FE 23">Feldbæk, s. 23</ref>
 
Vel beliggende for handel fra Coromandelkysten sydover til Ceylon og østover til [[Bantam]] ved [[Sundastrædet]], Japara på [[Java (ø)|Java]] og Macasser på [[Celebes]] udvikledes en søfart, der eksporterede indiske [[bomuld]]støjer<ref name="FE 23"/> og hjembragte til Trankebar [[nellike]]r, [[krydderi]]er, [[tin]], [[kobber]] og [[guld]]. Denne handel fremmedes af, at danskerne var neutrale i de indbyrdes stridigheder mellem hollændere og portugisere, som derfor lod deres handel ske under dansk flag.<ref name="FE 24">Feldbæk, s. 24</ref> Og således levede kolonien i 29 år uden at se et eneste skib fra Danmark.<ref name="FE 27">Feldbæk, s. 27</ref> Først den 31. maj 1669 nåede den danske fregat "Færø" til Trankebar.<ref name="FE 26">Feldbæk, s. 26</ref> Under [[Frederik 3.]] havde man uden held forsøgt at sælge kolonien, men i stedet havde man fået en lille handelskoloni, som havde udviklet handelsforbindelser østover, samt de nye danske handelsstationer [[Oddeway Torre]] (1696-1722) og [[Gondalpara]] (1698-1714).<ref>{{cite web|url=https://www.colonialvoyage.com/list-danish-colonial-forts-possessions/|title=List of Danish colonial forts and possessions|author=Marco Ramerini|publisher=Colonial Voyage|language=engelsk|accessdate=2017-11-13}}</ref> Erfaringerne med at gøre handel i Ostindien skulle komme til nytte, da man i 1730 indledte et nyt handelsfremstød ved oprettelsen af [[Asiatisk Kompagni]].
 
==== Serampore ====
Linje 299:
* [[Aksel E. Christensen]]: ''Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden''; København 1976; ISBN 87-500-1663-6
* [[Aksel E. Christensen]]: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2 udgave, København 1977 ISBN 87-500-1732-2
* Hans Gregersen: ''Trankebar''; Wormanium, Højbjerg 1987; ISBN 87-8516-095-4
* {{Citation
| last = Hedeager