Kyiv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer |
mNo edit summary |
||
Linje 53:
| coordinates =
}}
'''Kijev''' {{Udtale med Dania|k|i|·|æ|f}} eller '''Kiev''' ({{lang-uk|Київ}}, {{Lit|Kyjiv}} {{Hør|Uk-Київ.ogg}}; {{lang-ru|Киев}}, {{Lit|Kijev}}; {{lang-pl|Kijów}}; {{lang-lt|Kijevas}}) er hovedstaden og den største by i [[Ukraine]], beliggende i [[Kijev oblast]] i den centrale del af landet ved bredden af floden [[Dnepr]]. Byen har {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere og er dermed den [[Største byer i Europa|ottende største by i Europa]].
Kijev er et vigtigt center for industri, videnskab, uddannelse og kultur i [[Østeuropa]]. Der findes et betydeligt antal af højteknologiske industrivirksomheder, [[højere uddannelse]]sinstitutioner samt flere verdenskendte historiske monumenter i byen. Kijev har en omfattende infrastruktur, herunder en veludviklet netværk af offentlig transport, hvor blandt andet sporvogne og [[Kijev Metro]] indgår.
Linje 62:
== Historie ==
Ifølge [[Nestorkrøniken]] ({{lang-ru|Povest’ vremennych let}}) blev Kijev grundlagt af de tre brødre Kyj, Sjtjek og Choriv (byen blev opkaldt efter den ældste broder). Eftersom den slaviske fyrste Kyj bliver nævnt i [[Byzans|byzantinske]] kilder fra det 6. århundrede, må byen være grundlagt før denne tid. Andre [[middelalder]]lige kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 [[e.v.t.]].
[[Fil:Kiev Nikolayevkskaya.jpg|thumb|left|Kiev omkring 1900]]
Kijev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de skandinaviske [[væring]]er, der brugte de russisk-ukrainske floder som den naturlige vej til [[Konstantinopel]]. I år [[882]] blev Kijev fyrstesæde i riget [[Rus (folk)|Rus]], der herefter også kaldes [[Kijevriget]]. Det var den første vigtige østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kijev med ca. 50.000 indbyggere den største by i [[Europa]] næst efter Konstantinopel.
I [[1240]] blev Kijev ødelagt af mongolerne. Fra [[1362]] del af [[Storfyrstendømmet Litauen|Litauen]]. I [[1492]] gav [[Alexander Jagiellon af Polen|Alexander Jagiellon]] [[Magdeburgrettigheder]]. I [[1569]] blev byen til provinshovedstad i riget [[Polen-Litauen]].
Kijev var besat af [[Nazi-Tyskland]] 19. september [[1941]] til 6. november [[1943]]. I den periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved [[Babi Jar]] ved Kijev. Store dele af byen blev ødelagt under krigen.
I [[1991]] blev Kijev hovedstad i den uafhængige stat Ukraine.
{{Tidslinje for Kijevs historie}}
{{clear|left}}
== Geografi ==
Linje 153:
Kijev var et historisk kulturelt centrum for den østslaviske civilisation og en vugge for kristningen af områderne der senere blev til [[Hviderusland]], [[Rusland]] og Ukraine. Kijev bibeholdt sin kulturelle betydning også i perioder med relativ nedgang og den vedblev at være centrum for den østlige [[Den ortodokse kirke|ortodokse kirke]]. Dets hellige steder som [[Kijev Pechersk Lavra]] (Huleklostret) og [[Skt. Sofia katedralen i Kijev|Skt. Sofia katedralen]] tiltrak pilgrimme i århundreder og er nu på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]] og er stadig de primære religiøse centre og ligeledes store turistattraktioner.
[[Fil:KievOpera.jpg|thumb|
En vigtig del af Kijevs kultur er dets mange teatre: [[Kijev Opera]], [[Ivan Franko nationale akademiske dramateater]], [[Lesja Ukrainka nationale akademiske teater for russisk drama]], [[Kijev dukketeater]], [[Oktoberpaladset]], det [[Nationale filharmoniske selskab for Ukraine]] og mange andre.
|