Hvid stork: Forskelle mellem versioner

* ''Ciconia ciconia ciconia'' – yngler i den vestlige del af [[palæarktiske zone]], samt vestlige Asien. Overvintrer i tropiske og sydlige Afrika.

Til tider har endda den sortnæbbede stork (''Ciconia boyciana'') været behandletanset som en underart til den hvide stork, eksempelvis af Mayr & Cottrell 1979.<ref name=Larsson>Lars Larsson (2001) ''Birds of the World'', CD-rom</ref>

Til Danmark kom storken først i [[middelalderen]], da der ikke er gjort knoglefund fra længere tilbage. I 1200-tallet gav danskdet danske [[klima]] og agerbrugagerbruget gode betingelser for storken, men en større indvandring var der næppe tale om før 1400-tallet, for i de gamle danske [[folkevise]]r, der stammer fra perioden mellem 1200 og 1400, omtales storken slet ikke. Den indgår sjældent i danske [[stednavn]]e, hvoraf mange blev til i tidlig middelalder eller før. Det ældste skriftlige vidnesbyrd findes i en vise fra omkring [[1460]], hvor [[munk]]en Ole Jacobsen i [[Næstved]] skriver om storken: ''"Menneskene vil jeg gerne være nær, og deres huse, dem har jeg kær"''. Den ældste omtale af storkereder, hvor beliggenheden omtales, er fra [[1589]]. Biskop Jacob Madsen på [[Fyn]] beskrev i sin [[visitats]]bog en storkerede på [[Langå]] kirkeKirke og på [[Gudme]] kirkeKirke. Biskoppen har også tegnet de to kirker med storkerederne på. I løbet af 1700-tallet blev storken en meget udbredt ynglefugl i Danmark, og i 1800-tallet kan den samlede bestand have været på 10.000 ynglepar. Men henimod slutningen af århundredet drænedes store [[vådområde]]r til opdyrket land og enge med [[høslæt]], og allerede i 1890 var ynglebestanden faldet til 4.000. I 1927 var kun 400 par tilbage. Bestanden steg så til 1.200 par i løbet af 301930'erne; men i 1952 taltes kun 222 ynglepar, faldende til 19 par i 1984 og kun to par i 1999. <ref>Søren Olsen: "Storken kom i middelalderen", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref>

Verdensbestanden af storke er imidlertid steget. Efter [[Berlinmuren]]s fald er større områder blevet liggende brakbraklagt, oghvilket har givet storkene bedre livsbetingelser. I [[Polen]] steg bestanden fra omkring 30.000 par i 1984 til 40.900 par i 1994; og i [[Tyskland]] fra 3.371 par i 1984 til 4.063 par i 1994. Også i [[Spanien]] er tallet gået op. <ref>Søren Olsen: "Krisehjælp til storkene", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref> SomFor tiltagat forfå atflere hjælpe storkenestorke tilbage til Danmark foreslås genoprettelseat afgenoprette [[ådal]]e og lave paddevandhuller, da frøer og padder er storkens vigtigste føde. <ref>Fra den sidste side i http://storkene.dk/gfx/storken_web%20(3).pdf</ref>

I [[Libanon]] er [[krybskytter]]i udbredt, iberegnetherunder massedrab på storke. <ref>[http://www.storkene.dk/default.asp?komp=visnyhed&id=316 Storkene i Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Mens man i [[Polen]] har ønsket at sætte en stork ind i landets [[nationalvåben]] i stedet for den [[tradition]]elle [[ørn]] -– som et [[symbol]] for [[demokrati]]et, der blev indført i Polen samtidig med, at landets storkebestand oplevede en fornyelse -– praler libanesiske krybskytter af, hvor mange storke, de har ombragtnedlagt. <ref>[http://www.dagbladet.no/2014/11/03/nyheter/stork/storker/36044862/ Slåss mot groteske «massemord» på polske storker - nyheter - Dagbladet.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Inden trækket sydpå begynder, samler storkene sig i [[flok]]ke, som kan være temmelig store. Under trækket udnytter fuglene varme, opadgående vinde ([[termik]]), der gør det muligt for demtil at [[svæveflyvning|svæveflyve]] og på den måde spare energi. Fordi der ikke er termik over vand, undgår de i stor udstrækning at passere større vandområder, for i stedet at bevæge sig over land. Af samme årsag benytter de den kortest mulige rute forbiover Middelhavet, hvilket ernemlig den vestlige passage over Gibraltarstrædet eller den østlige passage over Suez-kanalen, samt de nærliggende områder.<ref name=Tarboton/>

[[File:HVL 05-14 img 17 Ribbeck Storch.jpg|thumb|left|Storkerede på skorsten.]]

[[Fil:Cigogne blanche MHNT.jpg|thumb|''Ciconia ciconia''Storkeæg. ]]

Storke, der kan opnå en alder af op til 39 år<ref name=euring/>,. De bygger [[fuglerede|reder]] i træer, på bygninger, høje pæle og master. I Danmark har rederne i nutiden overvejende været anbragt på pæle eller bygninger, hvor man har sat et gammelt vognhjul eller et andet underlag op for at tiltrække storkene. De foretrækker fugtige og vandrige områder. De fleste storke lever i livslange par, som dannes, når individerne er 3-4 år gamle.<ref name=ADW/> Sammen bygger parret reden, som ikke sjældent ligger i nærheden af [[mennesker]].

Storkene parrer sig i april-maj, kort tid efter ankomsten til ynglepladsen. De bygger en platformslignende rede på [[tag]]e, [[skorsten]]e eller på [[stynede træer]]. Disse reder vender parret gerne tilbage til. Hunnen lægger sædvanligvis fire [[æg]], men der kendes til eksempler på kuld på op til syv æg er rapporteret.<ref name=Larsson/> Parret udruger i fællesskab æggene påi ca.løbet af cirka 29-34 [[døgn]].<ref name=Larsson/> Begge forældrefugle tager hånd ompasser ungerne, som bliver flyvefærdige omtrent 58-64 dage efter udklækningen. Forældrene gylper foderetføden op til ungerne, som ofte må kæmpe om den. De ældste og dermed største unger vinder oftest kampen. Ungernes overlevelse er i fare i regn og kulde og underi perioder med mangel på fødemangelføde.

StorkensStorken fødeæder udgøres fortrinsvis afisær mindre [[dyr]] såsomsom [[padde]]r, [[slange]]r, andre fuglearters unger samtfugleunger, [[gnavere]] og [[insekt]]er.

I Afrika er føden i overvejende grad insekter., Særligtsærligt [[græshopper]] er en vigtig fødekilde for storken i Afrika.

Storken blev regnet som lykkebringende, og hilst velkommen om foråret. Byggede den rede på ens tag, betød det lykke for [[husstand]]en og beskyttelse mod [[ildebrand]]. Den, der dræbte en stork, risikerede ifølge folketroen at tabe sin forstand, hans hånd ville visne væk, og ulykker ramme hans familie. At true eller jage en stork kunne gøre én både lam og pukkelrygget, eller man kunne miste sit liv. Bød man derimod årets første stork velkommen, slap man ifølge folketroen for tandpine resten af året. Man kunne give storken sin sygdom med på rejsen, hvis en klud gnedet mod det syge sted blev lagt op i dens rede. Storkens [[afføring]] opblandet med [[vin]], vand eller svinefedt mentes at virke mod mange sygdomme. <ref>Søren Olsen: "Storken i sagn og tro", ''Kalundborg Folkeblad'' 1. april 2000</ref>

En gang skød en mand en stork, som sad på Lille Fuglede kirketårn -– han brækkede kort tid efter sit ben. Storken må man ikke slå ihjel, for så vil [[torden]]en slå ned i huset. Storken skal engang have været en gejstlig person, derfor må man vogte sig vel for at dræbe den. <ref>Citeret fra: http://storkene.dk/default.asp?mainmenu=20&submenu=22&webmanage=Storken%20i%20myter%20og%20overtro</ref>