Runealfabet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Bark (link ændret til Bark (plantedel)) med DisamAssist. |
|||
Linje 19:
Ordet "rune" betød "hemmelighed" <ref>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 44</ref> (som i [[Wulfila]]s [[Gotisk (sprog)|gotiske]] bibeloversættelse; jfr. tysk ''raunen'' "hviske"). Dette navn skal ses i forbindelse med runernes [[magi]]ske funktion. Desuden er skrift omgærdet af [[mystik]] i kulturer, hvor størstedelen af befolkningen er [[analfabet]]er, og det derfor er en særlig kunst at tyde skriften. "At læse" hed på norrønt "at råde runer"; heraf engelsk ''to read'' (= at læse). <ref>https://www.naob.no/ordbok/råde_1</ref>
Ordene ''stave'' og ''[[bogstav]]'' (også tysk ''Buchstabe'') stammer fra runerne, der ofte havde en fast streg (en tendens, der var endnu mere udtalt i det yngre runealfabet). Runernes form skyldes sandsynligvis, at de blev ridset på stave, træplader og træpinde (''bog'' betyder egentlig "[[bøg]]"), men vore tidlige runeindskrifter er normalt bevaret på metalgenstande, da træ er mere forgængeligt end metal. Først omkring [[600]] blev det almindeligt at rejse runesten. Bøger med runer skrevet på [[papyrus]] og [[pergament]] kendes først fra [[middelalderen]]. Træstokke og birke[[Bark (plantedel)|bark]] med indskrifter ligeså; men det betyder ikke, at de ikke blev brugt før.<ref name=meulengrachtson52>Meulengracht-Sørensen (2006) s. 52</ref>
Den [[latin]]ske digter [[Venantius Fortunatus]] (6. årh. e. Kr.) har skrevet dette lille [[elegisk distikon|distikon]] om runer og latinske bogstaver (''Carmina'' 7.18):
| |||