Ronald D. Laing: Forskelle mellem versioner

Laing blev uddannet [[læge]] og [[Psykoanalyse|psykoanalytiker]] i slutningen af 1950'erne<ref>Hvis det normale var en diagnose. Af Anders Dræby Sørensen, Baggrund, 30. august 2015: https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/</ref>. Han begyndte derefter at arbejde som psykiater og satte sig for at reformere psykiatrien på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag<ref>Sørensen, 2009</ref>. Han mente, at psykiatrien skulle baseres på filosofi og ikke på naturvidenskab. Kun sådan ville psykiatrien blive i stand til at møde patienterne som hele mennesker og kunne helbrede dem. I 1960 udgav Laing bogen ''The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness''<ref>Laing, R.D. (1960) ''The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness''. Harmondsworth: Penguin.</ref>, der præsenterede et syn på skizofreni, som var anderledes, end man fandt inden for datidens biologiske hospitalspsykiatri. Laing mente, at skizofreni ikke var en irrationel forstyrrelse men udtryk for en meningsfuld reaktion på overvældende angst. Derfor måtte psykiatrien tage form som en særlig [[eksistentiel terapi]] eller psykoanalyse, der var i stand til at møde klienten i deres egne oplevelser<ref>Laing, R.D. (1967) ''The Politics of Experience and the Bird of Paradise''. Harmondsworth: Penguin.</ref>.