Åbn hovedmenuen

Ændringer

Puha, flere fejl: Naturfilosofien, altså det gamle forkerte videnskab, herskede både i antikken, middelalderen OG Renæssancen. - Jeg kan desuden garantere 100% at J.D. Bernalls forklaring er forældet i dag: læs eventuel om "Conflict Thesis", og tjek værker af videnskabshistorikerne: David Lindberg, Michael H. Shank, Ronald Numbers og Edward Grant. - Kepler og Newton var ikke katolikker.
'''Den videnskabelige revolution''' var en periode i [[videnskabshistorie]]n, hvor nye ideer inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[biologi]], [[anatomi|menneskets anatomi]], [[kemi]] og andre [[videnskaber]] førte til opgør med de hidtil kendte [[doktrin]]er, der havde været gældende siden [[oldtidens Grækenland]] og op gennem [[middelalderen]] samt [[Renæssancen]]. Revolutionen lagde fundamentet for den moderne videnskab. Blandt videnskabshistorikerne er der overvejende enighed om, at revolutionen begyndte med udgivelsen af to værker i [[1543]]: [[Nikolaus Kopernikus]]: ''[[De revolutionibus orbium coelestium]]'' (''Om de himmelske sfærers omdrejning'') samt [[Andreas Vesalius]]: ''[[De humani corporis fabrica]]'' (''Om opbygningen af den menneskelige krop''). Den fortsatte indtil slutningen af det [[17. århundrede]]. Betegnelsen "videnskabelig revolution" for denne periode skyldes historikeren og filosoffen [[Alexandre Koyré]], der brugte den fra [[1939]].
 
== Revolutionens betydning ==
Videnskaben i slutningen af [[renæssancen]] havde stor betydning ved at lægge fundamentet for vore dages videnskab. Forskeren [[J.D. Bernal]] har sagt følgende: "Renæssancen muliggjorde en videnskabelig revolution, der gjorde det muligt for lærde folk at se på verden i et nyt lys. Religion, overtro og frygt blev erstattet af argumentation og viden." Trods deres udfordringer af de romersk-katolske dogmer forblev flere af nøglefigurerne fra den videnskabelige revolution – [[Nikolaus Kopernikus|Kopernikus]], [[Johannes Kepler|Kepler]], [[Isaac Newton|Newton]] og endog [[Galileo Galilei|Galilei]] – tro mod deres religion, og det kan hævdes, at den videnskabelige revolution passede med den nogenlunde samtidige religiøse revolution i form af [[reformationen]].
 
Perioden betød en fundamental forandring af videnskabelige ideer inden for astronomi, anatomi og fysik, inden for de institutioner, der understøttede videnskaben samt i den bredere folkelige opfattelse af universet. Intelligente personer begyndte at stille spørgsmålstegn ved alt, og det var disse spørgsmål, der ledte til den videnskabelige revolution, som igen blev grundlaget for moderne videnskab. Den videnskabelige revolution førte til etableringen af den moderne videnskab.
262

redigeringer