Harald Hårderåde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Stamford bro: Illustration og datteren Maria. |
m Ellisif af Kijev - Ellisif synes at være det tætteste vi kan komme på en 'officiel' dansk navneform for denne dronning |
||
Linje 14:
|far = [[Sigurd Syr]]
|mor = [[Åsta Gudbrandsdatter]]
|ægtefælle = [[
|børn = [[Magnus Haraldsson]]<br />[[Olav Kyrre]]<br />[[Ingegjerd Haraldsdatter]]
}}
Linje 22:
== Biografi ==
Som femtenårig kæmpede Harald i slaget ved Stiklestad, flygtede derfra til [[Gardarige]] og drog videre til [[Istanbul#Miklagard|Miklagard]], hvor han trådte i den [[Byzans|byzantinske]] [[kejser]]s tjeneste i [[1034]]. I flere år skal han have kæmpet for kejseren på [[Sicilien]] og i [[Bulgarien]] og tjenestegjorde til sidst i livgarden sammen med andre [[væring]]er, dvs. [[Norden|nordiske]] krigere i den byzantinske kejsers livvagt. På hjemrejsen gennem Gardarige giftede han sig med Jelizaveta Jaroslavna
Harald kom tilbage til Norge i 1045 og blev anerkendt som brorsønnen Magnus den Godes medregent mod at dele sine sølv- og guldskatte med ham. Da Magnus døde i 1047, blev Harald enekonge. I en årrække sloges han med [[Svend Estridsen]] om herredømmet over [[Danmark]], men anerkendte endeligt Svend som Danmarks konge i [[1064]]. I kirkelige sager nægtede Harald at modtage [[direktiv]]er fra [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]], som var Svends forbundsfælle og lod de norske [[biskop]]per indvies i England og [[Frankrig]]. Harald slap ikke kontrollen over den norske kirke og styrede [[kult]]en for sin [[helgen]]halvbror Olav med jernhånd. Han lod også "ermske" ([[Armenien|armenske]]) biskopper [[mission]]ere på Island og muligvis i Norge, hvad der kan have fået ham [[ekskommunikation|ekskommunikeret]] mod slutningen af livet, uden at det vides sikkert.<ref>Bjørn Bandlien: "Kristningen østfra", ''Sagaspor'' (s. 245)</ref> Historikeren [[Thormod Torfæus]] omtaler Haralds konflikt med [[pave Alexander 2.]], "en mand, der havde søgt paveembedet med våbenmagt". Denne strid fra 1060-årene dannede sandsynligvis en vigtig optakt til [[Sverre Sigurdsson|kong Sverres]] konflikt med paven i tiden omkring år [[1200]].<ref>Torgrim Titlestad: "Ti år med Tormod Torfæus", tidsskriftet ''Historie'' (s. 58), nr 2/2011</ref>
Linje 38:
I 1066 sejlede Harald med en flåde til England. 25. september samme år faldt han i slaget ved Stamford bro. Hans lig blev sejlet hjem og begravet i en kirke. Senere blev graven flyttet til Elgeseter kloster, som lå på modsat side af [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]] fra [[Nidarosdomen]]. Klostret blev nedlagt ved [[reformationen]] i 1537. Norgeshistoriens mest berejste og sprogkyndige konge ligger nu sandsynligvis under [[asfalt]] og [[kloak]]rør i Klostergata i Trondheim.<ref>{{Cite news | author = Elise Ratvik og Daniel Eriksen | title = Norsk konge ligger begravd i kloakken | url = http://www.nrk.no/kultur-og-underholdning/1.7989376 | publisher = NRK | date = 11.februar 2012}}</ref>
Haralds to sønner med [[frille]]n Tora Torbergsdatter, Magnus og Olav (Kyrre), overtog som konger. Med dronning
== Mindesmærker ==
|