Harald Hårderåde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Stamford bro: Illustration og datteren Maria.
m Ellisif af Kijev - Ellisif synes at være det tætteste vi kan komme på en 'officiel' dansk navneform for denne dronning
Linje 14:
|far = [[Sigurd Syr]]
|mor = [[Åsta Gudbrandsdatter]]
|ægtefælle = [[EllisivEllisif af Kijev]]<br />[[Thora Thorbergsdatter]]
|børn = [[Magnus Haraldsson]]<br />[[Olav Kyrre]]<br />[[Ingegjerd Haraldsdatter]]
}}
Linje 22:
 
== Biografi ==
Som femtenårig kæmpede Harald i slaget ved Stiklestad, flygtede derfra til [[Gardarige]] og drog videre til [[Istanbul#Miklagard|Miklagard]], hvor han trådte i den [[Byzans|byzantinske]] [[kejser]]s tjeneste i [[1034]]. I flere år skal han have kæmpet for kejseren på [[Sicilien]] og i [[Bulgarien]] og tjenestegjorde til sidst i livgarden sammen med andre [[væring]]er, dvs. [[Norden|nordiske]] krigere i den byzantinske kejsers livvagt. På hjemrejsen gennem Gardarige giftede han sig med Jelizaveta Jaroslavna ({{lang-no|kendt som [[EllisivEllisif af Kijev]]}}), datter af [[storfyrste|storfyrst]] [[Jaroslav 1. af Kijev|Jaroslav den Vise]] og Ingegerd af [[Sverige]]. I Haralds følge var [[Island|islænding]]en Halldor Snorreson, der gjaldt som den bedste kriger blandt væringerne. Halldor var så misfornøjet med Haralds løn, at han smed mønterne fra sig, da han mente, Harald havde mindsket deres indhold af [[sølv]]. Derefter overfaldt han kongen i hans soveværelse med draget [[sværd]] og forlangte [[dronning (monark)|dronning]] Ellisivs armring af [[guld]] som betaling. Halldor undgik med nød og næppe Haralds [[hævn]], og det blev han højt respekteret for på Island.<ref>Bjørn Bandlien: "Islendingenes isolasjon", ''Sagaspor'' (s. 233), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref>
 
Harald kom tilbage til Norge i 1045 og blev anerkendt som brorsønnen Magnus den Godes medregent mod at dele sine sølv- og guldskatte med ham. Da Magnus døde i 1047, blev Harald enekonge. I en årrække sloges han med [[Svend Estridsen]] om herredømmet over [[Danmark]], men anerkendte endeligt Svend som Danmarks konge i [[1064]]. I kirkelige sager nægtede Harald at modtage [[direktiv]]er fra [[ærkebiskop]] [[Adalbert af Bremen]], som var Svends forbundsfælle og lod de norske [[biskop]]per indvies i England og [[Frankrig]]. Harald slap ikke kontrollen over den norske kirke og styrede [[kult]]en for sin [[helgen]]halvbror Olav med jernhånd. Han lod også "ermske" ([[Armenien|armenske]]) biskopper [[mission]]ere på Island og muligvis i Norge, hvad der kan have fået ham [[ekskommunikation|ekskommunikeret]] mod slutningen af livet, uden at det vides sikkert.<ref>Bjørn Bandlien: "Kristningen østfra", ''Sagaspor'' (s. 245)</ref> Historikeren [[Thormod Torfæus]] omtaler Haralds konflikt med [[pave Alexander 2.]], "en mand, der havde søgt paveembedet med våbenmagt". Denne strid fra 1060-årene dannede sandsynligvis en vigtig optakt til [[Sverre Sigurdsson|kong Sverres]] konflikt med paven i tiden omkring år [[1200]].<ref>Torgrim Titlestad: "Ti år med Tormod Torfæus", tidsskriftet ''Historie'' (s. 58), nr 2/2011</ref>
Linje 38:
I 1066 sejlede Harald med en flåde til England. 25. september samme år faldt han i slaget ved Stamford bro. Hans lig blev sejlet hjem og begravet i en kirke. Senere blev graven flyttet til Elgeseter kloster, som lå på modsat side af [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelven]] fra [[Nidarosdomen]]. Klostret blev nedlagt ved [[reformationen]] i 1537. Norgeshistoriens mest berejste og sprogkyndige konge ligger nu sandsynligvis under [[asfalt]] og [[kloak]]rør i Klostergata i Trondheim.<ref>{{Cite news | author = Elise Ratvik og Daniel Eriksen | title = Norsk konge ligger begravd i kloakken | url = http://www.nrk.no/kultur-og-underholdning/1.7989376 | publisher = NRK | date = 11.februar 2012}}</ref>
 
Haralds to sønner med [[frille]]n Tora Torbergsdatter, Magnus og Olav (Kyrre), overtog som konger. Med dronning EllisivEllisif havde han døtrene [[Ingegerd Haraldsdatter]], der blev gift med den danske konge [[Oluf Hunger]], og Maria Haraldsdatter - den første norske kvinde med navnet Maria <ref>https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011021608000?page=169</ref> - der angiveligt skulle være gift med [[høvding]]en Øystein Orre, <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0661.html</ref> der fulgte Harald i slaget og faldt der, ligesom han. Harald havde efterladt sin datter Maria på Orknøerne sammen med Tora Torbergsdatter; ifølge ''[[Heimskringla]]'' døde pigen på Orknøerne samme dag og stund, som hendes far blev dræbt i slaget ved Stamford bro.
 
== Mindesmærker ==