Kosmisk baggrundsstråling: Forskelle mellem versioner

m
Mikrobølgerne som den kosmologiske baggrundsstråling består af, opfattes i dag som [[rødforskydning|rødforskudt]] [[elektromagnetisk stråling]] fra én af Universets allertidligste faser 379.000 (± 1.000) år efter [[Big Bang]]. Indenfor [[Kosmologi (astronomi)|kosmologien]] har den kosmiske baggrundsstråling været et vigtigt observérbart argument for universets udvidelse, selve Big Bang teorien og det [[kosmologiske princip]], samt forståelsen af universets storskalastrukturer.
 
Da strålingen opstod og blev udsendt i sin tid, var det i form af meget energirig [[gammastråling]] med en meget kort [[bølgelængde]]. På grund af den [[kosmologisk rødforskydning|kosmologiske rødforskydning]] er strålingen blevet mere og mere langbølget og over mange milliarder år er gammastrålingen blevet til de [[mikrobølger]] vi kan observere i dag. Den kosmiske baggrundsstråling tolkes således som det kraftigste levn fra Universets tidligste stadier, som vi kan observere i dag, og den indeholder mange vigtige informationer om forholdene og udviklingen dengang.
 
Den kosmiske baggrundsstråling stråler imod os fra alle sider af verdensrummet i en perfekt [[kugle]]form ([[isotrop]] fordeling), og strålingens [[Intensitet (fysik)|intensitet]] er næsten ens i alle retninger ([[homogen]] fordeling). Den tolkes typisk som dannet ca. 380.000 år efter [[Big Bang]], og da det ikke muligt at se igennem og bagom denne mur af lys, har vi ingen direkte informationer fra tidligere tider.
11.098

redigeringer