Kosmisk baggrundsstråling: Forskelle mellem versioner

m
Da strålingen opstod og blev udsendt i sin tid, var det i form af meget energirig [[gammastråling]] med en meget kort [[bølgelængde]]. På grund af den [[kosmologisk rødforskydning|kosmologiske rødforskydning]] er strålingen blevet mere og mere langbølget og over mange milliarder år er gammastrålingen blevet til de [[mikrobølger]] vi kan observere i dag. Den kosmiske baggrundsstråling tolkes således som det kraftigste levn fra Universets tidligste stadier, som vi kan observere i dag, og den indeholder mange vigtige informationer om forholdene og udviklingen dengang.
 
Den kosmiske baggrundsstråling stråler imod os fra alle sider af verdensrummet i en perfekt [[kugle]]form ([[isotrop]] fordeling), og strålingens [[Intensitet (fysik)|intensitet]] er næsten ens i alle retninger ([[homogen]] fordeling). Den tolkes typisk som dannet ca. 380.000 år efter [[Big Bang]], og da det ikke er muligt at se igennem og bagom denne mur af lys, har vi ingen direkte informationer fra tidligere tider.
 
Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt og svarer til den elektromagnetiske stråling et [[sort legeme]] med en temperatur på ca. 2,7 K vil udsende. Temperaturudsvingene er på under ± 0,0002 [[Kelvin|K]]. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og man tolker typisk disse uregelmæssigheder som de allertidligste kim til strukturerne i vore dages [[Univers]], såsom [[galaksehob]]e, filamenter og tomrum ("voids"). Observationer og forskning tyder på at uregelmæssighederne i den kosmiske baggrundsstråling blev igangsat af sammenklumpet [[mørkt stof]], bl.a. fordi det også er nogenlunde jævnt fordelt og stort set kun vekselvirker [[tyngdekraft|gravitationelt]] med [[lys]] og andre partikler.
11.098

redigeringer