Versionen fra 31. jul. 2019, 15:35 redigér Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 36.776 edits m typoer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. jul. 2019, 15:39 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.210 edits m sidste typo Gå til næste forskel →
Linje 53: I Weimarrepublikkens ca. 14 år lange levetid stod republikken over for en række alvorlige problemer, herunder [[hyperinflation]], politisk ekstremisme fra både højre- og venstrefløj, samt et anstrengt forhold til sejrherrerne efter 1. verdenskrig. Tysk utilfredshed med vilkårene i [[Versailles-freden\|Versailles-traktaten]] var stærk, særlig på den politiske højrefløj, og der var blandt den tyske højrefløj en stærk utilfredshed mod de politikere og politiske kræfter, der havde underskrevet fredsaftalen. Weimarrepublikken opfyldte de fleste af Versailles-traktatens krav, selvom kravene om nedrustning og betaling af krigsskadeerstatning dog ikke blev opfyldt fuldt ud.<ref>Marks, Sally, ''The Illusion of Peace: International Relations in Europe, 1918–1933'', St. Martin's, NY, 1976, pp.96–105.</ref> Ved [[Locarno-traktaten]] anerkendte Tyskland de nye grænser mod vest og frafaldt [[Irredentisme\|krav på landområder]] i Frankrig og Belgien, men Locarno-traktaten løste ikke Tysklands territorielle krav mod øst. Traktaten banede dog vej for Tysklands optagelse i [[Folkeforbundet]]. Fra omkring 1930 og senere anvendte [[Paul von Hindenburg\|Rigspræsident Hindenburg]] Weimarforfatningens artikel 48 til at støtte [[Rigskansler (Tyskland)\|rigskanslerne]] [[Heinrich Brüning]], [[Franz von Papen]] og General [[Kurt von Schleicher]]. [[Depressionen]] ramte Tyskland hårdt, bl.a. som følge af Brünings [[deflation]]s-politik, hvilket ~~første~~førte til en stærkt stigende [[arbejdsløshed]].<ref name="Ursula Buettner 424">Büttner, Ursula ''Weimar: die überforderte Republik'', Klett-Cotta, 2008, {{ISBN\|978-3-608-94308-5}}, p. 424</ref> I 1933 udpegede Hindenburg [[Adolf Hitler]] som rigskansler med [[NSDAP\|Nazi-partiet]] som del af en [[koalition]]sregering, hvor Nazi-partiet havde to ud af 10 pladser. Nogle måneder senere havde [[Rigsdagsbrandforordningen]] og [[Bemyndigelsesloven]] imidlertid sat Weimarrepublikkens demokratiske organer ud af spillet, og republikkens parlament bragt uden for indflydelse. Bemyndigelsesloven blev vedtaget den 23. marts 1933 med to tredjedeles flertal i Rigsdagen, selv om DNSAP og dets støtter ikke havde flertallet: dels på grund af det katolske centerpartis støtte, dels fordi alle [[Kommunistische Partei Deutschlands\|kommunisternes]] og mere end 20 af [[SPD\|socialdemokraternes]] rigsdagsmedlemmer var fængslede eller på flugt. Ved bemyndigelsesloven ophørte Weimarrepublikken reelt med at eksistere. == Medlemsstater i Weimarrepublikken i 1925 ==

Weimarrepublikken: Forskelle mellem versioner