Weimarrepublikken: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m sidste typo |
Pugilist (diskussion | bidrag) m fix |
||
Linje 49:
'''Weimarrepublikken''' ({{lang-de|Weimarer Republik}}) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Tyskland blev ''de facto'' en [[republik]] den [[9. november]] [[1918]], da [[Wilhelm 2. af Tyskland|Kejser Wilhelm II]] [[abdikation|abdicerede]] som tysk kejser og preussisk konge umiddelbart inden [[Tyske Kejserrige|Det tyske kejserriges]] nederlag i [[1. verdenskrig]] og uden at der blev udpeget en royal efterfølger til titlerne. I februar 1919 blev Tyskland formelt en republik, da [[Friedrich Ebert]] blev udpeget som [[Rigspræsident]] for Tyskland. Der blev hereter afholdt en nationalforsamling i byen [[Weimar]] i [[Thüringen]], der den [[1. august]] [[1919]] vedtog en ny [[demokrati]]sk forfatning for Tyskland. Den nye forfatning fik hurtigt navnet [[Weimarforfatningen]], hvilket gav inspiration til at benævne den nye republik Weimarrepublikken. Tyskland hed fortsat officielt Det tyske rige (''Deutsches Reich'').
I Weimarrepublikkens ca. 14 år lange levetid stod republikken over for en række alvorlige problemer, herunder [[hyperinflation]], politisk ekstremisme fra både højre- og venstrefløj, samt et anstrengt forhold til sejrherrerne efter 1. verdenskrig. Tysk utilfredshed med vilkårene i [[Versailles-freden|Versailles-traktaten]] var stærk, særlig på den politiske højrefløj, og der var blandt den tyske højrefløj en stærk utilfredshed mod de politikere og politiske kræfter, der havde underskrevet fredsaftalen. Weimarrepublikken opfyldte de fleste af Versailles-traktatens krav, selvom kravene om nedrustning og betaling af krigsskadeerstatning dog ikke blev opfyldt fuldt ud.<ref>Marks, Sally, ''The Illusion of Peace: International Relations in Europe, 1918–1933'', St. Martin's, NY, 1976, pp.96–105.</ref> Ved [[Locarno-traktaten]] anerkendte Tyskland de nye grænser mod vest og frafaldt [[Irredentisme|krav på landområder]] i Frankrig og Belgien, men Locarno-traktaten løste ikke Tysklands territorielle krav mod øst. Traktaten banede dog vej for Tysklands optagelse i [[Folkeforbundet]].
| |||