Christoffer Columbus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +link
Linje 92:
Allerede i [[1499]] fik andre end Columbus ret til at krydse havet. De fleste ekspeditionsledere var hensynsløse militære og eventyrere, der kun var ude efter at berige sig. I [[1505]] fik Columbus besøg i Sevilla af sin ven [[Amerigo Vespucci]], der havde skrevet en beretning om sin rejse i Venezuela. I begejstring over bogen foreslog videnskabsmanden [[Martin Waldseemüller]] at opkalde den nye verdensdel efter Vespucci; deraf "Amerika". Columbus-familien har aldrig protesteret mod navnet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 196-7)</ref> Columbus selv var død, da navnet Amerika kom i brug.
 
Columbus var aldrig ude efter at kolonisere nye, ukendte lande. Han ledte simpelthen efter en snarvejgenvej til Asiens rigdomme. Hans interesse for foretagendet begrænsede sig til hans egen fordel af det.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 25-6)</ref> Han indgav en fordring til den spanske krone på at få 10% af alle indtægter fra de nye lande, som han mente sig berettiget til fra sin tid som vicekonge, ifølge den oprindelige aftale inden den første rejse. Hans støttespiller dronningen var imidlertid død, og kongen mente, han ikke skyldte ham noget efter arrestationen under den tredje rejse. Det forlød, at [[inkvisition]]en var begyndt at interessere sig for Columbus, for var der ikke trolddom med i spillet, da samtlige fartøjer gik ned i 1502, lige undtaget det skib, der førte hans guld? Columbus fnøs af det hele. Han rejste efter hoffet fra by til by, og fremsatte forgæves sine krav, til sidst i [[Valladolid]], hvor han lå i febervildelse og dikterede breve om, at han kommanderede 10.000 ryttere i kampen for at befri Jerusalem. Hans sidste brev var til kongeparrets datter, Juana ''la loca'' (= den sindssyge), der var på besøg i hjemlandet.<ref>Herman Lindqvist: ''Columbus'' (s. 190-1)</ref>
 
Columbus døde trods alt som en ret velhavende mand [[Kristi Himmelfartsdag]] 20. maj 1506. Velstanden skyldtes de rigdomme, hans egne mænd havde samlet sig på Hispaniola. Hans død skyldes ifølge nutidige vurderinger et hjerteanfald som følge af Reiters syndrom (gigt). Ifølge hans dagbogsoptegnelser havde han haft alvorlige symptomer de tre sidste år af sit liv.