Gelting: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m |
m |
||
Linje 29:
Gelting blev første gang nævnt i [[Kong Valdemars Jordebog|Valdemars jordebog]] fa 1231 som ''Gyaelting''. Navnet betegnede oprindeligt et stort område i det østlige [[Angel]] <ref>[http://slesvignavne.dk/Hald1945.html [[Kristian Hald]]: ''Stednavne i Angel'', I ''Sydslesvig II. Angel'', Reitzels Forlag, København 1945]</ref>. Stednavneendelse på [[Danske stednavne|-ing]] er fællesgermansk og menes at stamme fra [[Anglere|anglerne]] <ref>[http://www.gelting.de/gemeinde-gelting.html Gelting Kommune]</ref>. Den nuværende by Gelting er efterhånden vokset sammen med den tidligere landsby Sønderballe (''Süderballig''). Byen Gelting har nu omtrent 2000 indbyggere. Byens kirke (Katarinkirke) er en murstenkirke fra 1300. Der findes en stor [[herregård]] i kommunen, [[Gelting Gods]], der kendes siden [[1231]]. Da området hørte til Danmark, lå byen i [[Gelting Sogn]] ([[Kappel Herred]], oprindelig [[Ny Herred]]) og delvis i [[Eskris Sogn]] (Ny Herred).
Mellem Geltings indre by og Nordskov ligger en høj, Basborrehøj, hvor der efter sagnet skal
== Geografi ==
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). Til kommunen hører også Basrød (''Bassrott''), Bosig eller Bosing (''Bosiek''), Bøgerød (''Bücherott''), Dystnæshøj (''Düstnishy'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 115</ref>, Freienwille, Gammelløk (''Gammellück''), Guldhoved<ref> M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 296</ref> eller Goldhøft (''Goldhöft'') med Guldhovedknub, Gyholt (''Güholz''), Grøftled (''Grüftheck''), Grønkobbel (''Grünkoppel''), Hellert med Hellertbusk, [[Holmkjær]] (''Holmkier''), Højbrohøj (''Hebrohy''), Katrød (''Kattrott''), Knor, Lebæk (''Lehbek'') med Lebækseng (''Lehbekwiese''), Naldhoved (''Nadelhöft''), Overkobbel (''Oberkoppel''), Paddeborg eller Patborg (''Pattburg''), Pilsrød (''Pelsrade''), Stenderup, Stenderupmark (''Stenderupfeld''), Tvigaard (på tysk til ''Twiestraße''), [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] (''Ohrfeld'') og Vakkerballe (''Wackerballig'') samt skovområder Holmkjær (''Holmkier'') og Nordskov (''Nordschau'' eller ''Grahlenstein'', beliggende nord for Vakkerballe). Nordskov kaldes på tysk også for ''Grahlenstein''. Stednavnet stammer fra den forhenværende gård Nordskov, som i 1852 købtes af en indvandret tysker ved navn de Grahl, som søgte den danske regering om tilladelse til at kalde gården for Grahlenstein<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 291</ref>.
Tæt ved byen ligger det naturfredede område [[Gelting Birk]]. Indtil [[30. juni]] [[1999]] var der færgeforbindelse til Gelting fra [[Faaborg]].
| |||