Wikipedia

Filateli: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m tilføjet 3 henvisninger og præciseret beskrivelse af filateli.
m nogle få tilføjelser til og uddybninger af teksten.
Linje 29:
== Frimærke- og postkortsamling ==
 
En frimærkesamling kan bestå af ubrugte (ustemplede) og af brugte (stemplede) frimærker. Ustemplede mærker skal have bevareubeskadiget klæbningenklæbning på bagsiden eller optræder de som "hængslede". Værdien af "hængslede" er i katalogerne ofte sat til 40-50% af værdien for de tilsvarende ustemplede mærker.
 
OftestDe bestårfleste enfrimærkesamlere frimærkesamlingsamler afpå brugte mærker. Det er ønskeligt, at stemplingen af frimærket enten kun berører dette, så at man kan se frimærkets motiv (billede) praktisk talt uberørt, eller med stemplet således, at man kan se hvor og hvornår, frimærket har været i brug. Det sidste har stor betydning, når man lægger vægt på, at frimærket har været stemplet i anvendelsesperioden. Mange frimærker er stemplet lang tid efter anvendelsesperioden, fordi de har bevaret deres gyldighed til frankering. Den passionerede samler vil sige, at en afstempling lang tid efter anvendelsesperioden gør frimærket meget mindre værdifuldt (og nogle vil endda sige værdiløst).
 
=== Indsamlingen ===
 
Den vigtigste kilde til frimærkesamlingen er forsendte breve (kuverter), postkort eller pakker. Inden man tager frimærket af en forsendelse, bør man som det første skridt overveje, om det ville have en betydning at bevare hele forsendelsen intakt. Det kan være posthistorisk og/eller som udstillingsobjekt. Og hvis man så beslutter sig for at klippe frimærket af kuverten eller postkort - måske fordi det er over A5-størrelse - bør man som det næste skridt overveje at bevare afklippet for at kunne bevare et intakt og læsbart stempel.
Den vigtigste kilde til frimærkesamlingen er forsendte breve (kuverter), postkort eller pakker.
 
Frimærker, som er klippet af [[kuvert]]er o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt [[papir#Trækpapir|trækpapir]], hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med [[pincet]].
 
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nyere danske frimærker (de selvklæbende) skal tages af papiret på en helt anden måde. Det gælder også de selvklæbende frimærker fra andre lande. Da der er store forskelle på metoden til at tage dem af papiret, bør man rådføre sig med medlemmer fra den lokale frimærkeklub.
 
=== Takkemåleren ===
Line 57 ⟶ 59:
=== Dubletter ===
 
Dubletter er overskydende mærker af samme slags. Sådanne opbevares i pergamynkuverter, dublethæfter eller ''indstiksbøger''. Pergamynkuverter bør opbevares i kartotekskasser, hvor den enkelte kuvert er påført det katalognummer, der svarer til indholdet af kuverten.
 
<br />
 
== Frimærkekataloger ==
 
Et frimærkekatalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes. ogDet samlingener gøresogså kompletet vigtigt hjælpemiddel undervejs i udvidelsen af samlingen.
 
På de danske biblioteker er der mulighed for gratis at låne frimærkekataloger. Se under 65.891 eller blot 65.89.
 
Desuden har den lokale frimærkeklub og forbundskontoret for Danmarks Filatelist Forbund egne biblioteker med litteratur om frimærker, postkort og posthistorie. Lån herfra forudsætter medlemskab af en frimærkeklub.
 
== Forskellige typer af frimærkesamlinger ==
Begynderen starter oftesom regel med at samle på frimærker fra mange forskellige lande,. senereSenereenere, når hun/han har fået et vist overblik, kan hanfrimærke- og postkortsamleren opbygge en '''specialsamling''', inden for følgende områder:
* '''Lande-samling''' – et enkelt land komplet, oftest ens hjemland, måske med varianter
* mærker fra tidligere kolonier (for Danmarks vedkommende [[Færøerne]], [[Grønland]] og [[Dansk Vestindien]])
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Filateli"