Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved PHE77, fjerner ændringer fra 2.104.118.211 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Pugilist (diskussion | bidrag) →Historie: lidt perspektiv. Da jeg gik i skole lærte jeg, at vi i Danmark opfandt alt og spredte alle vore gode idéer til alle andre barbariske lande, men det behøver vi jo ikke fortsætte med her ... |
||
Linje 2:
== Historie ==
Den første [[kooperativ]]e virksomhed anses generelt, at være skotske [[Shore Porters Society]], der blev etableret i [[Aberdeen]] i 1498.<ref name="Gordon">{{cite book|last=Gordon|first=George |title=The Shore Porters' Society of Aberdeen, 1498-1969|publisher=Alex. P. Reid & Son|date=1970|pages=127|isbn=978-0-900961-01-4}}</ref> Det første dokumenterede indkøbskooperativ, Fenwick Weavers' Society, blev etableret også i Skotland i 1769,<ref name=fairbairn>{{cite web|last=Fairbairn|first=Brett|title=The Meaning of Rochdale|url=http://www.usaskstudies.coop/pdf-files/Rochdale.pdf|format=PDF|website=Usaskstudies.coop|accessdate=2016-12-21|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20120111091547/http://www.usaskstudies.coop/pdf-files/Rochdale.pdf|archivedate=2012-01-11|df=}}</ref> og i 1830'erne var der i [[Storbritannien]] flere hundrede andelsvirksomheder.<ref>{{cite web
Som andelsbevægelsens fødselsår sættes [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring [[1. verdenskrig]] fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger.<ref>{{cite news |url=https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/her-er-fem-begivenheder-fra-brugsforeningens-historie-som-afspejler |title=Her er fem begivenheder fra brugsforeningens historie som afspejler danmarkshistorien |work=dr.dk |date=6. maj 2016 |accessdate= 12. december 2018}}</ref> [[1916]] dannede 16 [[københavn]]ske brugsforeninger [[Hovedstadens Brugsforening]] (HB), der i [[1973]] fusionerede med FDB.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}▼
|url = http://www.cottontimes.co.uk/co-op02.html
|work = Cotton Times, understanding the industrial revolution
|title = Social strife: The birth of the co-op
|page = 2
|author = Doug Peacock
|accessdate = 2008-06-26
|deadurl = yes
|archiveurl = https://web.archive.org/web/20080725065418/http://www.cottontimes.co.uk/co-op02.html
|archivedate = 2008-07-25
|df =
}}</ref><ref>{{cite web
|url = http://www.cottontimes.co.uk/co-op03.htm
|work = Cotton Times, understanding the industrial revolution
|title = Social strife: The birth of the co-op
|author = Doug Peacock
|page = 3
|accessdate = 2008-06-26
|deadurl = yes
|archiveurl = https://web.archive.org/web/20080908051540/http://www.cottontimes.co.uk/co-op03.htm
|archivedate = 2008-09-08
|df =
}}</ref> Det var imidlertid ført i 1844, at der med etableringen af Rochdale Society og de tilhørende "Rochdale Principles", at grundlaget for den moderne andelsbevægelse blev etableret.<ref>{{Cite news
|url = http://www.cooperativegrocer.coop/articles/index.php?id=158
|title = Cooperative Principles Then and Now
|author = David Thompson
|date =
|accessdate = 2008-06-26
|work = Co-operative Grocer (July–Aug 1994)
|publisher = [[National Cooperative Grocers Association]], Minneapolis
|deadurl = yes
|archiveurl = https://web.archive.org/web/20071010012855/http://cooperativegrocer.coop/articles/index.php?id=158
|archivedate = 2007-10-10
|df =
}}</ref>
▲
Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[Mejeri]]driften havde gamle rødder, men med den langsomme omlægning til [[animalsk]] produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store. Derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]].<ref>{{cite web |url=http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/ |title=Andelsmejerier |work=danmarkshistorien.dk |date=29. august 2011 |accessdate= 12. december 2018}}</ref> Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom, og derefter aftog væksten. Succesen inspirerede andre til lignende driftsformer i andre dele af landbruget, og flere andre andelsvirksomheder kom til. På [[Island]] blev fx de første andelsslagterier oprettet i [[1907]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}
| |||