|
'''Smagssansen''' er kombinationen af [[smagsstof]]fers registrering via [[smagsløg]], der sidder på [[tunge]]n, og som sender [[Nerveimpuls|impulser]] til [[smagscenteret]] i [[hjerne]]n.
[[følesans|Mennesket har traditionelt 5 sanser: følesansen[[følesans]]en, [[synssans|synet]], hørelsen[[hørelse]]n, lugtesansen[[lugtesans]]en og smagssansen. En af de sværeste at definere er smagssansen, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, madens [[konsistens]], madens [[temperatur]], vores [[humør]] osv.
Smagssansen har tillige en udtalt samordning med lugtesansen[[lugtesans]]en i [[pandelappen]], hvilket er med til at give smagsoplevelsen flere nuancer, da mennesket kan opfatte en del flere lugte- end smagsstoffer.]]
[[følesans|Der har gennem tiderne været opstillet mange teorier[[teori]]er for, hvilke smagskomponenter der findes. I [[1592]] opstilledes en teori med 9 forskellige smagskomponenter: salt, flov, bitter, fedtet, harsk, skarp, stikkende, sød og sur. I [[1751]] blev denne teori lavet lidt om af [[Carl von Linné|Linné]], der havde 11 forskellige komponenter: sød, sur, bitter, flov, salt, skarp, fedtet, astringerende, klæbrig, vandet og kvalmende. I [[1910 mente]] mente [[Wilhelm Wundt]], en tysk [[filosof]] og [[psykolog]], at der fandtes en alkalisk og en metallisk smag, men i [[1924]] opstilledes teorien, illustreret af smagstetraederet, som også i dag anvendes: Teorien om de fire smagskomponenter: sødt, salt, surt og bittert. I 2001 kom den femte smag [[umami]] med. Det menes, at alle andre smage kan lokaliseres på stregerne mellem de fem komponenter i tetraederet, dette er dog en noget simplificeret fremstilling.
== Anatomi ==
|
