Louise af Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkret
Linje 52:
[[Fil:Luisa wife of Ch9.jpg|thumb|left|upright]]
{{Wikisource|Thronfølgelov for det Danske Monarkie af 31te Juli 1853}}
Den problematikeproblematiske danske arvefølge forværredes i 1840'erne, og Louises mor og bror opgav deres arvekrav til fordel for Louise, der overgav dem til sin mand. På den måde håbede man at holde [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]-[[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] i den danske [[Helstat]].
I [[1851]] vedtog [[Statsrådet]] de erklæringer, hvorved landgrevinde Charlotte, hendes søn, landgreve Frederik og hendes ældste overlevende datter, [[Marie af Hessen-Kassel (1814-1895)|Prinsesse Marie af Anhalt]], skulle give afkald på deres arveret til fordel for Prinsesse Louise. Erklæringerne blev underskrevet den [[18. juli]] [[1851]], hvorefter Prinsesse Louise overdrog sine rettigheder til sin mand, Prins Christian. I [[1852]] tilsluttede [[stormagt]]erne sig dette ved [[London-protokollen|den anden London-protokol]], der blev underskrevet af [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Rusland]], [[Preussen]] og [[Østrig]] den [[8. maj]] [[1852]], samt ratificeret af Danmark og [[Sverige]]. Den fastslog, at det [[Danske Monarki]] bestod af [[Kongeriget Danmark]] med [[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Hertugdømmet Lauenburg|Lauenborg]], og at prins Christian skulle arve den danske trone. Denne protokol forudsatte en ændring af [[Tronfølgeloven]], som blev vedtaget af [[Rigsdagen|den danske rigsdag]] og underskrevet af [[Frederik 7.]] den [[31. juli]] [[1853]], hvorved Christian blev tronfølger i det samlede danske monarki, når [[Frederik 3.]]s mandlige linje måtte uddø. Familien fik derefter titel af prinser og prinsesser af Danmark, og dens anseelse og fremtidsmuligheder steg betydeligt.