Olden: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Zwei_Eicheln.jpg|thumb|Agern (fotoet) betegnes sammen med ''bog'' som ''olden.'']]

[[Fil:Buchecker.jpg|thumb|Bog er bøgens frugter.]]

'''Olden''' erbetegner [[agern]] og [[bog (bøgens nødder)|bog]], altsåsom hhv.er [[eg]]ens og [[Almindelig Bøg|bøgens]] frugter, der inden for [[botanik]]ken betegnes som [[nød]]der. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle og havde tidligere meget stor betydning som husdyrfoder til, især [[svineavl]]for svin. Tidligere regnedesregnede man flere andre frugter også med under ''olden,'' someksempevis [[hasselnød]]der, [[Ægte Kastanje|spisekastanje]]r og [[hestekastanje]]r.

Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år.<ref>F.eks. blomstrer bøgen kun, hvis der har været tørke i juni-juli måned året før. Se {{Harvnb|Vedel|1975}} s. 202</ref> Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år). ogMan dettetaler årda kaldesom '''oldenår'''.<ref>Mellemrummet mellem oldenår er 3-6 år iflg. {{Harvnb|Boyhus|1997}} s. 10</ref> Året 2009 var et særligt godt oldenår.

[[Fil:Garrulus_glandarius_1_Luc_Viatour.jpg|thumb|Skovskader samler et forråd af agern og bidrager til plantningen af nye egetræer.]]

I Danmark er olden føde for fugle som [[skovskade]]r, [[fasan]]er, [[spætmejse]]r, [[musvit]]ter, [[ringdue]]r, [[finke]]r og for vildt som [[hjort]]e og [[vildsvin]]) ogsamt gnavere (som [[skovmus]], [[rødmus]], [[halsbåndsmus]] og [[egern]]). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del agern i dens depoter vil spire og blive til nye egetræer. LigeledesDet kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks.eksempelvis musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå. (detteDette gælder fxfor eksempel kvækerfinken fra Nordskandinavien).<ref>En artikel om oldens betydning for vilde dyr og fugle er at finde her:<br/>{{Citation|last=Skriver|first=Jan|title=Skoven bærer frø|date=2002|publisher=Netnatur.dk|url=http://netnatur.dk/netfauna/landskab/arkiv/skoven-baerer-frugt/|archiveurl=http://www.webcitation.org/5g0BUrXh1|archivedate=2009-04-13}}</ref>

OldenI ældre tider var olden afgørende for [[husdyr]]produktionen, især ''svineavlen'', hvor man talte om ''oldensvin'' og betalte ''oldengæld'' til ''skovejeren'' for at lade svinene "gå på olden". Når der varI gode oldenår, kunne svinene lægge betydelige mængder [[fedt]] til (oldenflæsk) inden slagtningen hen under [[jul]]. Det er ikke mere end et par generationer siden, at næsten alt [[energi]]forbrug kom af menneskelig [[arbejdskraft]], og derfor var fedtindtagelsedet en bydende nødvendighed at spise en fedtrig kost for at kunne klare hverdagen. I Spanien spiller olden den dag i dag en vigtig rolle for opdræt af svin, og skinkerne fra sortfodssvin, der har ædt sig fede på olden, er en både dyr og delikat spise.

Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider.<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref> BogSærligt bog har en fin, nøddeagtig smag og egner sig som menneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag.<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref> Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra [[jægerstenalder]]bopladser tyder på, at man allerde dengang har vidstkendt attil, fjernehvordan garvesyreman fjerner garvesyren fra agern. Muligvis har man malet agern til [[mel]] og kogt en nærende, men ikke så velsmagende, [[grød]] af den.<ref>Om fundene: {{Citation|url=http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|last=Koch|first=Eva|date=1999-12-12|title=Oldtidens nytteplanter i Danmark|archiveurl=http://web.archive.org/web/20070405172106/http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm|archivedate=2007-04-05}}</ref>

I eventyret ''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]] omtales netop oldensvinene<ref>[http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=98 H.C. Andersen : Svinene :: www.andersen.sdu.dk :: H.C. Andersen Centret]</ref>:

{{Citat|Forbi! forbi! -– det Skjønne er forbi! Roserne ere borte,<br / >Træernes Blade falde af! her er vaadt, her er raat!<br />Fuglene, som sang, tie stille, Svinene gaae paa Olden,<br />Svinene ere Herrer i Skoven|''Svinene'' fra [[1851]] af [[H.C. Andersen]]}}