|
}}
'''''Et dukkehjem''''' er et drama af den [[norge|norske]] [[dramatiker]] og [[digter]] [[Henrik Ibsen]]. Stykket udkom d. 4. december [[1879]] på [[Gyldendal|Gyldendalske Boghandels Forlag]] i [[København]] og havde premiere d. 21. december samme år på [[Det Kongelige Teater]].<ref name="Nasjonalbiblioteket">{{cite web |url=http://ibsen.nb.no/id/138.0 |title=Fakta om Et dukkehjem |language=norsk |last=Hanssen |first=Jens-Morten |work=Alt om Henrik Ibsen |publisher=[[Nasjonalbiblioteket]] |date=20. juni 2005 |accessdate=2014-09-25 |quote=Et dukkehjem ble uroppført på Det Kongelige Teater i København 21. desember 1879. }}</ref>
== Handling ==
Et ungt ægtepar, Thorvald Helmer ([[jurist]] i et [[ministerium]]) og hans kone Nora, der er opdraget til at repræsentere i et borgerligt [[ægteskab]]. Ambitiøst vælger Helmer at blive selvstændig sagfører, men overanstrenger sig livsfarligt. Lægen tilråder et kurophold, noget det unge par slet ikke har midler til. Helmer ville heller aldrig drømme om at optage et lån. "''Der kommer noget ufrit, og altså også noget uskønt, over det hjem, der grundes på lån og [[gæld]],''" hævder han. Men Nora indser alvoren i situationen og optager i hemmelighed et lån. Overfor Helmer lyver hun og siger, at hun fik pengene af sin døende far. I virkeligheden har hun forfalsket sin fars underskrift som [[kaution]]/sikkerhed for lånet hos jurist Krogstad.
Helmer kommer rask tilbage fra sit kurophold parat til en ny stilling som højtlønnet bankdirektør. Noras [[kreditor]] Krogstad har en underordnet stilling i den bank, som Helmer skal overtage ledelsen af. Helmer har besluttet at afskedige Krogstad og hjælpe Noras veninde, der er arbejdsløs til Krogstads stilling. Men der er flere grunde til, at Helmer vil af med Krogstad: Han skrev en gang falsk, og ikke mindst var han og Helmer i sin tid [[dus]]brødre: Det er generende, når han nu skal være Krogstads overordnede.
.
Krogstad presser Nora. Hvis hun ikke overtaler sin mand til at lade ham blive i banken, vil han afsløre, at Helmers kurophold blev betalt, fordi hans kone skrev falsk. Helmer bliver ude af sig selv, da han har læst Krogstads brev med afsløringen. Han fordømmer sin kone og går ikke mindst i [[panik]] fordi, han kan opfattes som medskyldig. Noras [[forbrydelse]] må altså holdes skjult; de må fortsat være gift og bo sammen, men hun får ikke lov til at have med sine børn at gøre.
Så løses det hele, fordi Krogstad og Noras veninde bliver et par. I sin nyfundne lykke giver Krogstad Nora gældsbrevet tilbage. Lettet fortryder Helmer alt det, han har bebrejdet Nora: "''Hvil dig trygt ud; jeg har brede vinger til at dække dig med. Å, hvor vort hjem er lunt og smukt, Nora!''" Hun er imidlertid dybt skuffet over ham. Hun mener ikke selv, hun har gjort noget forkert. Hendes handling skyldtes en fortvivlet situation, ikke kriminelt sindelag. Hun indser, at hun nærmest har været en dukke, som hendes mand legede med, når han ellers var i humør til det. Nu forlader hun ham, for har hun haft pligter som hustru og mor, har hun også pligter over for sig selv. Hun forlader derfor sit hjem, mens Helmer sidder forvirret tilbage.
== Uropførelsen ==
|
