Versionen fra 18. aug. 2019, 20:50 redigér 2a02:a03f:49cc:f100:51b6:11f9:8d48:3464 (diskussion) →‎Udtale: Skifdede nogle af de "lignende" lyd ud for nogle der passer bedre. Hvis i ikke tror på mig, så prøv at sammenligne udtalen i det nederlandske "hijsen" med det danske "hale" og det nederlanske "buik" med det danske "gør". Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. aug. 2019, 23:09 redigér fjern redigering Madglad (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 17.734 edits Vrøvl. Fjerner version 10034166 af 2A02:A03F:49CC:F100:51B6:11F9:8D48:3464 (diskussion) Tag: Omgjort Gå til næste forskel →
Linje 64: [[Christian 2.]] hentede i sin tid 24 bondefamilier fra [[Nederlandene]] til [[Amager]] hvor de bosatte sig i [[Store Magleby]] som blev grundlagt i 1521.<ref>[http://www.museumamager.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=36&Itemid=58 Den hollandske indvandring]</ref> Her blev der flittigt talt nederlandsk i cirka 300 år, da selve undervisning på byens skole og præstens prædiken i byens kirke forgik på nederlandsk. I 1811 måtte de nederlandsktalende familier dog bøje sig for de danske myndigheder, der bestemte, at der nu skulle tales dansk.<~~ref~~Ref name = "Ti">"10 Danskere" af Neel Jersild Moreira; (c)2003 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S København. ISBN 87-02-00847-5</~~ref~~Ref><Ref name = "JD">"Hollænderbyen og dens mennesker" (C)1982 af [[Jan Dirchsen]] ved Nationalmuseets forlag.</Ref> At nederlandsk på [[Ludvig Holberg\|Holbergs]] tid uden større vanskelighed blev forstået i København, kan ses af hans komedier; se f.eks. [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=35&p_sidenr=105 her]. === Nederlandsk nu === Linje 86: Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda den enkelte sprogbruger. I sydnederlandsk udtales r'et som regel med tungespidsen, undtagen i østbrabantsk og limburgsk. I nordnederlandsk bruger nogle et rullet tungspids-r og andre et rullet drøbel-r (som de fleste tyskere). Det forekommer at samme person bruger flere forskellige r-lyde i fri variation, endda inden for samme sætning, men der er ingen betydningsmæssig forskel. I regionen i og omkring [[Rotterdam]] rulles der stærkt med r-et. Det nederlandske sprog kender en række [[tvelyd]]e, nemlig ''au/ou'', ''[[ij\|ĳ]]/ei'' og ''ui''. Tvelyden ''au/ou'' staves forskelligt, men udtales ens, omtrent som dansk ''av''. Tvelyden ''ĳ/ei'' udtales også ens; udtalen lyder lidt som ~~dansk~~ ''aej''. Den karakteristiske tvelyd ''ui'' lyder lidt som ~~kort ø som~~''øy'' ieller ''~~gør~~ay''. ''eu'' er ikke en tvelyd, men udtales som langt ''ø'' som i ''dør''. == Kilder ==

Nederlandsk (sprog): Forskelle mellem versioner