Åbn hovedmenuen

Ændringer

2.086 bytes fjernet ,  for 3 måneder siden
ingen ændringskommentar
{{harflertydig4|<nowiki>For skoleskibet, se [[Amerigo Vespucci (skoleskib)]] og for lufthavnen, se [[Firenze Amerigo Vespucci]]}}</nowiki>
}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato =
| fødested =Merkur
| dødsdato =
| dødssted =
| bopæl =Venus
| hvilested =Månen
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =Allah
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =Hillary Clinton
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
}}
[[Fil:Amerigo Vespucci Uffizzi Florence.jpg|thumb|Amerigo Vespucci, Uffizi, Firenze]]
'''Amerigo Vespucci''' ([[9. marts]] [[1454]] – [[22. februar]] [[1512]]) var købmand, søfarer og opdagelsesrejsende. Han rejste til de [[amerika]]nske [[kontinent]]er og skrev om dem. Hans opdagelsesrejser langs østkysten af [[Sydamerika]] overbeviste ham om, at man havde fundet et nyt kontinent. Det var en dristig påstand på en tid, hvor alle – inklusive [[Christoffer Columbus]] – mente, at man blot havde fundet en ny søvej til [[Asien]], men samtidig var det den almindelige opfattelse, at vejen vestover til Asien måtte være længere end hvad Amerigo angav.
 
Amerigo Vespucci blev født i [[Firenze]], hvor faderen var sekretær for vekselerernes [[gilde]]. Amerigo tilhørte en familie som levede under tæt indflydelse fra [[Medici]]slægten. I [[1478]] rejste han til Paris, hvor han arbejdede sammen med sin bedstefar, Guido Antonio Vespucci, der var ambassadør for [[Lorenzo de' Medici|Lorenzo il Magnifico]]. Ved farens død i [[1482]] vendte han hjem til Firenze, hvor han blev i Mediciernes tjeneste indtil [[1491]].
Vespuccis rolle er meget omdiskuteret på grund af to breve, der tilskrives ham, men som formodentlig ikke er ægte: ''Mundus Novus'' (Den nye verden) og "Lettera" (De fire rejser). De to tvivlsomme breve hævder, at Vespucci rejste til Amerika fire gange, men kun de tre af rejserne kan bekræftes via andre kilder. Historikere er i dag enige om, at der ikke var nogen rejse i [[1497]], og at man ikke ved ret meget om den fjerde rejse.
 
<br />
Det står fast, at Vespucci deltog i en ekspedition fra [[1499]] til [[1500]] under ledelse af [[Alonso de Ojeda]]. De to ser ud til at være sejlet hver sin vej, efter at de nåede land ved [[Guyana]]s kyst. Vespucci drog sydover, opdagede [[Amazonfloden|Amazonas]]’ udmunding og nåede så langt sydpå som den 6. sydlige breddegrad. På tilbageturen så han [[Trinidad]] og [[Orinoco]]floden og vendte så tilbage til [[Spanien]] via [[Hispaniola]].
 
Hans næste rejse i [[1501]]-[[1502]] skete i [[Portugal]]s tjeneste. I august fik de landkending og fortsatte langs det nuværende [[Brasilien]]s kyst, indtil de nåede bugten ved [[Rio de Janeiro]] den 1. januar (deraf byens navn). Derfra fortsatte de rejsen mod syd og nåede [[Patagonien]] tæt ved den strækning, som [[Fernando de Magallanes]] senere skulle kortlægge. Vespucci skulle vende tilbage fra denne rejse i overbevisningen om, at de lande, man havde fundet, ikke var dele af Asien, men i stedet et helt nyt kontinent. Rejsen og hans tanker om den blev beskrevet af Vespucci på et kort, som blev udgivet af [[Lorenzo de Pier Francesco de Medici]] i Paris i [[1502]] under titlen ''Mundus Novus'' (Den nye Verden). Det er muligvis offentliggørelsen af kortet og den omfattende udbredelse af hans breve, som fik [[Martin Waldseemüller]] til at kalde det nye kontinent "Amerika" på sit verdenskort fra [[1507]]. Man mener, at han skabte navnet ud fra den latiniserede form, "Americus Vespucius", ved at bruge det i hunkønsformen "America".
 
Man kender som nævnt ikke meget til den sidste rejse i [[1503]]-[[1504]], og der er endda dem, der tvivler på at den fandt sted.
 
Amerigo Vespucci døde i Sevilla, Spanien, i [[1512]]. Hans virkelige betydning for historien ligger for det første i de opdagelser, han gjorde, men for det andet også i hans breve (om han nu skrev dem selv eller ej). Det var dem, der gjorde den brede offentlighed i [[Europa]] opmærksom på Amerika, og på den måde skabte de en folkelig opinion, som fik stor betydning for fyrsternes interesse i at udruste nye ekspeditioner.
 
== Kilde ==
Anonym bruger