Randers: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
Linje 72:
Randers har i middelalderen været en ret anselig handelsby, hvis omsætning dog vist nok for en stor del har været i hænderne på [[lübeck]]erne, om hvis herredømme der her, såvel som i andre danske byer, er flere minder; således har der midt i byen mellem Brødregade og Middelgade været en blind gyde, "Peberslip", og Trangstræde, 1465: Travnstræde, 1491: ''Traffuenstræde'', vidner måske også om lybsk oprindelse <ref>se Randers Amtsavis 10/5 1894</ref>, lige som mange ældre personnavne af tysk afstamning stammer fra den tid. Også fiskeriet i åen, der den gang har været langt betydeligere end senere, og anden næring, som ølbrygning, har været af vigtighed for dens opkomst. Flere af kongerne i middelalderen søgte også at fremme handelen. Således gav Christoffer af Bayern i 1445 bevilling på et efter hans foranstaltning med pæle indstukket sejlløb i fjorden, så at borgerne kunne have fri gennemfart såvel som pramgang oven i fjorden, og ved brev af 1457 fastsattes det, at ingen i fjorden måtte købslå, før de kom op til Randers broer, under skibs og gods’ fortabelse. Byen [[Ørsted (Norddjurs Kommune)|Ørsted]] i [[Rougsø Herred]] er altså allerede da ophørt med at drive handel eller er i hvert fald der efter berøvet retten dertil. At Randers har været en ret anset stad, kan også ses af, at den, om end periodisk, har været møntsted, således under [[Erik Ejegod]], i perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3 klostre og flere sognekirker og gilder.<ref name="trap 1901 814"/>
 
Ældst var Vor Frue Kloster for nonner af [[Benediktinerordenen]]; det forekommer første gang i midten af det 12. århundrede, da der nævnes en nonne Thorgun, men i øvrigt kendes meget lidt til dets historie. I 1263 og 1268 betænktes det i testamenter. I spidsen for klosteret stod vist nok en priorisse samt en prior, hvis indsættelse et bytingsvidne af 1424 siger tilkom kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Allerede i begyndelsen af det 15. århundrede var det i tilbagegang, bygningerne i forfald og nonnerne få. På Erik af Pommerns anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428 klosteret (undtagen Kirken, Vor Frue Kirke, der blev sognekirke i Randers) til [[KartheuserordenenKarteuserordenen]]s munke, som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulle indrette sig en ordensstiftelse i [[Tjæreby]] i [[Gimming Sogn]], [[Støvring Herred]]. Fra 1431 haves en supplik fra kong Erik med pavelig resolution om de to klostres omdannelse til KartheuserboKarteuserbo. Noget KartheuserklosterKarteuserkloster blev dog aldrig grundlagt; derimod var de to klostre 1445 i [[Birgittinerordenen]]s eje; 4. januar 1446 udstedte paven en [[bulle]] om deres overgang til [[Birgittinerordenen]], og 1451 på ny en bulle om, at Glenstrup og Vor Frue Kloster i Randers måtte henlægges til [[Mariager Kloster]]; dermed var de to klostre ophævede for stedse <ref>se ''Kirkehistoriske Samlinger'' 3. R. III s. 170 ff</ref>. Snart efter blev vist nok Vor Frue Klosters bygninger nedbrudte; de lå ved rådhustorvet. Kirken blev som nævnt sognekirke. Den 7. juni 1529 fik borgerne efter anmodning kongelig tilladelse til at nedbryde den, og i 1537 var den vist nok forsvundet.<ref name="trap 1901 814"/>
 
Et Gråbrødrekloster blev stiftet 1236. I testamenter vides det af og til at være blevet betænkt, blandt andet i 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; desuden fik det efterhånden noget jordegods, således 1443 en eng ved [[Essenbæk Kloster]]s hestehave og 1455 en jord i Randers Sankt Peders Sogn. År 1467 forpligtede guardianen sig til "i den nye Kirke paa den nørre Side ved Koret" at opføre et kapel, hvor der skulle holdes 3 ugentlige messer og en årlig begængelse for [[Anders Jacobsen Björn]] til [[Stenalt]] og hustru. I 1472 stiftede [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] og hustru (begge begrevede i klosterkirken) et andet kapel, og i 1497 optoges medlemmerne af Sankt Barbara Gildet i ordenens broderskab. Af Klosterets guardianer vides et par at have været provincialministre. I 1503 blev konventet bragt til observans. Klosteret ophævedes i 1530 og skænkedes af kongen med alt tilbehør til [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], der dog allerede samme år overlod kirken til borgerne og den lutherske præst Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes død 1544 kom klosteret tilbage til Kronen og omdannedes til Dronningborg Slot.<ref name="trap 1901 814"/>