Kun 12 år gammel blev han i [[1200]] gift med [[Blanka af Kastilien]] som resultatresultatet af en aftale mellem kong Filip II August af Frankrig og Blankas onkel kong [[Johan af England]].
Som prins ledede han i [[1216]] en invasion af [[England]], efter at baronerne, som havde gjort oprør mod kong Johan, tilbød ham den engelske trone. Han blev udråbt til konge af England i [[London]] i maj 1216. Sommeren 1216 kontrollerede Ludvig mere end det halve af England, og den skotske konge [[Aleksander 2. af Skotland|Aleksander II]] anerkendte ham som sin nye overherre i stedet for Johan. Men Ludvig opnåedenåede aldrig at blive kronet som engelsk konge.
Efter kong Johans død forlod stadig flere af Ludvigs støtter ham til fordel for Johans søn [[Henrik III af England|Henrik III]]. I 1217 opgav Ludvig kampen om den engelske trone og skrev under på [[Lambeth-traktaten]], hvorved han accepterede, at han aldrig havde været retmæssig konge af England.
==Konge af Frankrig==
Ludvig VIII8. efterfulgtefulgte sin far Filip II August som konge af Frankrig ved denneshans død [[14. juli]] [[1223]]. Han blev kronet samme år i [[Reims]]. Som konge videreførte han krigen mod Henrik III på fransk jord ved at angribe den engelske konges franske besiddelser. I 1226 ledede han et hærtog mod grevskabet [[Toulouse]]. Toulouse var formelt set et [[len]] under den franske krone, men den lokale grevegrev [[Raymond 7. af Toulouse|Raymond VII]] var blevet bandlyst af [[den katolske kirke]], fordi han tolererede [[katharer]]ne. Felttoget blev regnet som en succes, men fik ingen varig betydning bortset fra, at kongen på vejen indtog byen [[Avignon]], som dermed kom til at høre under den franske konge i stedet for den [[Det tysk-romerske rige|tysk-romerske kejser]]. Efter hjemkomsten til Paris blev kong Ludvig syg medaf [[dysenteri]],; han døde 8. november 1226 på slottet i [[Montpensier]] i [[Auvergne]]. Han blev gravlagt i [[klosterkirken Saint-Denis]] i Paris.
