Slaget ved Austerlitz: Forskelle mellem versioner

link
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
(link)
|noter=
}}
'''Slaget ved Austerlitz''', også kendt under navnet(eller '''Trekejserslaget''', fordi tre kejsere deltog i slaget,) var et slag mellem på den ene side de franske imperiestyrker under [[Napoleon Bonaparte1.]] og på den anden side en [[koalition]] af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis [[Alexander 1. af Rusland]] og [[Frans 2. (Tysk-romerske rige)|Frans 2.]] af det [[Tysk-romerske rige]];, Hander skiftede navn til Frans 1. af Østrig efter dette nederlagnederlaget.
 
Slaget fandt stedstod den 2. december 1805 ved byen [[Austerlitz]] (tjekkisk:[[Slavkov u Brna]]) i det nuværende [[Tjekkiet]] ikke langt fra [[Brno]] og endte med en enorm sejr til Napoleons styrker og et efterfølgende sammenbrud for den russisk-østrigske koalition, også kaldet [[Den tredje koalition]]. Af militærhistorikereMilitærhistorikere ansesanser slaget for at være en af Napoleons mest brillante sejre.
 
== Forhistorie ==
 
Europa havde været i opbrud siden [[Den franske Revolution]]. De europæiske stormagter var bange for de enorme kræfter, revolutionen i Frankrig havde udløst, og den betydning, disse kræfter kunne få for hele Europa. I 1792 startedebegyndte de første krige mod den [[franske republik,]] menog i 1797 lykkedes det republikken at besejre den første koalition. Allerede i 1798 etableredes en anden koalition, som dog ligeledes blev besejret i 1801 af Napoleon i [[Slaget ved Marengo]].
De næste år var præget af forholdsvis ro på kontinentet, men under overfladen lurede spændingerne. De andre europæiske stormagter ville i længden ikke tolerere det franske [[hegemoni]], som Napoleon havde skabt overi store dele af Europa.
 
Årene mellem 1801 og 1805 var relativt rolige på kontinentet, dog lå. Storbritannien og Frankrig var i krig, men i april 1805 underskrev Storbritannien og Rusland en fælles alliance-aftale, og fra maj 1805 erklæredeserklærede fra russiskRusland, svenskSverige og østrigsk side officielt ogsåØstrig krig mod Frankrig.
 
== Slaget ==
 
Napoleon var kommet først til Austerlitz og kunne derfor planlægge mødet med sin modstander. Napoleon ville lave en snigmanøvre[[afledningsmanøvre]] og dermed lokke østrigerne og russerne i en fælde. Han havde yderligere forsøgtsøgt at lade hæren fremstå svagere og dårligere, end den virkelig var, for yderligere at anspore modstanderen til et forhastet angreb.
 
Omkring kl. 8 om morgenen indledtesindledte koalitionsstyrkerne slaget med et angreb fra koalitionsstyrkerne. Kampene bølgede nu frem og tilbage, men til sidst vistesejrede Napoleons taktisketaktik snildeog kombineret med deden franske troppershærs dygtighed og erfaring at gøre udslaget.
 
== Efterspil ==
 
Nederlaget for koalitionen mod Napoleon var komplet.: To dage efter slaget underskrev Østrig en [[våbenhvile]] med Frankrig, der 22 dage senere udmundedeblev itil [[Freden ved Pressburg]]. Napoleon fik anerkendt fransk overhøjhed over store dele af det vestlige Tyskland, og man aftalte at betale Napoleonfik en enorm [[krigsskadeerstatning]]. Rusland trak sig ud af krigen og fik lov at vende hjem.
 
Franskmændenes tab må dog have været langt højere, end de 1300 mand, der er beskrevet i historien, det er her tale om franske tal, men der gikvar efter andre beskrivelseropgivelser mere end 6.000 faldne franskmænd
 
== Litteratur ==
Anonym bruger