|
|fører2 ={{flagikon|Frankrig}} [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon I]]<br />{{flagikon|Frankrig}} [[André Masséna]]<br />{{flagikon|Frankrig}} [[Joachim Murat]]<br />{{flagikon|Frankrig}} [[Pierre-Charles Villeneuve]]
}}
'''Den tredje koalition''' under [[Napoleonskrigene]] bestod afvar en [[alliance]] mellem det [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Storbritannien]], [[Kejserriget Østrig]], [[Kejserriget Rusland]], [[Kongeriget Napoli]] og [[Sverige]] mod [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon Bonapartes]] [[Første franske imperium|Frankrig]]. DetteDet var den første koalition mod Første franske imperium; de tidligere havde været mod den [[Første franske republik]].
Napoleon havde planlagt en invasion af Storbritannien efter [[freden i Amiens]] i [[1803]] og havde samlet en styrke på 150.000 mand ved [[Boulogne-sur-Mer|Boulogne]]. For at kunne invadere måtte han kontrollere eller trække den britiske flåde væk fra [[den engelske kanal]]. En omfattende plan for at aflede de britiske styrker mislykkedes, i og med atda en fransk-spansk flåde under [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Pierre-Charles de Villeneuve|Villeneuve]] måtte vende tilbage efter det uafgjorte [[Slaget ved Kap Finisterre (1805)|slag ved Kap Finisterre]] i [[1805]]. Villeneuves flåde lå blokeret i [[Cádiz]], men brød ud og satte kurs mod [[Napoli]] den [[19. oktober]]. Den blev imidlertidig nedkæmpet af [[Horatio Nelson|Lord Nelson]] i [[slaget ved Trafalgar]] den [[21. oktober]]. [[Napoleon]] havde da allerede opgivet sine planer om at invadere Storbritannien, og rettede igen opmærksomheden mod fjenderne på kontinentet.
Koalitionen forsøgte at udnytte det faktum at Napoleons styrker var koncentreret ved [[Boulogne-sur-Mer|Boulogne]] og planlagde et angreb på [[Italien]] og [[Bayern]]. De allierede armeer blev organiseret i [[Tyskland]] og [[Italien]] for at iværksætte en invasion af [[Bayern]] under ledelse af [[Karl Mack von Lieberich]] i forventningen om en russisk forstærkning under ledelse af [[Mikhail Kutusov]]. Den bayerske armé, som var tvangsallieret med Napoleon, blev tvunget til at overgive [[München]] og giktrak isig retrætemod nordovernord.
I august drog Napoleon i rask march med sin armé fra [[Boulogne-sur-Mer|Boulogne]] til [[Rhinen]]. Sent i september krydsede han Rhinen og omringede den østrigske hær ved [[Ulm]]. Napoleon forhindrede de østrigsske forsøg på at omgruppere, afskar [[Ulm]] fra [[Østrig]] og tvang [[LieberichMack]] til at kapitulere i oktober. Kutusov ved den østrig-bayerske grænse blev tvunget til at trække sig tilbage til [[Wien]], og deretterderefter, 13. november, nordovermod nord til [[Mähren]] for at afvente forstærkninger.
Napoleon marcherede nordover mod de allierede arméersarmeers forsvarspositioner ved [[Austerlitz]]. I [[slaget ved Austerlitz]] lokkede Napoleon østrigerne i en fælde ved at fingere en retræte for så at storme højderne de havde forladt, og dermed omringe og nedkæmpe alt bortset fra den højre flankflanke under [[Pjotr Ivanovitsj Bagration]].
DenDe franske sejre i Tyskland tvang den østrigske arméearmé i [[Italien]] under ærkehertug Karl blev tvunget tilpå tilbagetog uden kamp af de franske sejre i Tyskland, og de allieredes invasionsplaner i Nordtyskland og [[Napoli]] blev opgivet. Østrig blev tvunget tilud at trække sig fraaf koalitionen og frataget sine besiddelser i Italien ved [[freden i Pressburg (1805)|freden i Pressburg]].
Napoleon havde sejret over Rusland på slagmarken, men de var fortsat med i krigen, og [[Preussen]] gik ind i krigen i [[1806]] i protest mod fransk territoriel overtrædelse under krigshandlingerne i [[1805]]. DetteDet blev starten på den krigen med [[den fjerde koalition]].
{{Commonscat|War of the Third Coalition}}
{{autoritetsdata}}
| 