Ulm-felttoget: Forskelle mellem versioner

14 bytes fjernet ,  for 2 år siden
sprogret
(sprogret)
|tab2=60.000<ref name="acasualties" />
}}
'''Ulm-felttoget''' var en række [[Første franske imperium|franske]] og [[Bayern|bayerske]] troppebevægelser og slag med det formål at at udmanøvrere og fange en [[Kejserriget Østrig|østrigsk]] hær i 1805 under [[Den tredje koalition]] under [[Napoleonskrigene]]. Det fandt sted i nærheden af og i den [[Schwaben|schwabiske]] (dengang bayerske) by [[Ulm]]. Den franske [[La Grande Armée|Grande Armée]] ledet af kejser [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon 1. af Frankrig]] bestod af 210.000 mand i syv [[armékorps]], der forsøgte at drive de østrigske styrker tilbage over [[Donau]], før russiske forstærkninger kunne nå frem. Ved at drive sin hær frem i stærk march lykkedes det Napoleon tilfangetageat fange en østrigsk hær på 23.000 mænd under kommando af [[Karl Mack von Leiberich|general Mack]] den 20. oktober ved Ulm. Det bragte det samlede antal østrigske krigsfanger under felttoget op på 60.000. Felttoget betragtes som et strategisk mesterstykke og lå til grund for [[Schlieffen-plan]]en, der lå klar i begyndelsen af det 19. århundrede.<ref name="schlieffen">Richard Brooks (editor), ''Atlas of World Military History''. p. 156. ''It is a historical cliché to compare the Schlieffen Plan with [[Hannibal]]'s tactical envelopment at [[Battle of Cannae|Cannae]] (216 BC); Schlieffen owed more to Napoleon's strategic maneuver on Ulm (1805)''.</ref>
 
Sejren ved Ulm afsluttede ikke krigen, da der stadig lå en stor russisk hærenhed under ledelse af [[Mikhail Illarionovich Kutuzov|Kutuzov]] ved [[Wien]]. Russerne trak sig tilbage mod nordøst for at vente på forstærkninger og slutte sig til de østrigske styrker. Franskmændene fulgte efter og indtog [[Wien]] den 12. november. Den 2. december vandt franskmændene det afgørende slag ved [[Slaget ved Austerlitz|Austerlitz]], hvilket reelt betød Østrigs exit fra krigen. [[Freden i Pressburg (1805)|fred]] i [[Bratislava|Pressburg]] i slutningen af december førte til opløsningen af den tredje koalition og betød, at Frankrig var den førende magt i [[Centraleuropa]]. Det førte til krigen mod [[den fjerde koalition]] ([[Kongeriget Preussen|Preussen]] og Rusland) året efter.
 
=== Østriske hær ===
[[Karl af Østrig-Teschen|Ærkehertug Karl]], bror til den østrigske kejser, var gået i gang med at reformere den østrigske hær i 1801 ved at tage magten fra ''Hofkriegsrat'', der var det militær-politiske råd, der tog beslutninger for Østrigs væbnede styrker.<ref name="hofkriegsrat">Todd Fisher & Gregory Fremont-Barnes, ''The Napoleonic Wars: The Rise and Fall of an Empire.'' p. 31</ref> Karl var Østrigs bedste hærfører,<ref name="best">Andrew Uffindell, ''Great Generals of the Napoleonic Wars.'' p. 155</ref> men var upopulær ved hoffet og mistede indflydelse, da Østrig mod hans råd gik i krig mod Frankrig. [[Karl Mack von Leiberich|Karl Mack]] blev udnævnt som hærfører for den østrigske hær og indledte reformer af infanteriet lige før krigen: et regiment skulle bestå af fire [[bataljon]]er i fire [[Kompagni (militær)|kompagnier]] i stedet for tre bataljoner i seks kompagnier. Denne pludselige ændring blev gennemført uden efteruddannelseat afefteruddanne officererne. Det resulterede i at de nye enheder ikke blev ledet lige så godt som de gamle enheder havde været.<ref name="Fisher Fremont-Barnes 32">Todd Fisher & Gregory Fremont-Barnes, ''The Napoleonic Wars: The Rise and Fall of an Empire.'' p. 32</ref> Østrigske kavalrienheder blev reget blandt de bedste i Europa, men tilknytningen af kavalerienheder til forskellige infanteriformationen gjorde, at de ikke kunne optræde samlet, som deres deres franske modpart.<ref name="Fisher Fremont-Barnes 32"/>
 
== Felttoget ==
 
=== Østriske forberedelser ===
General Mack var af den opfattelse, at Østrig ville være sikkertsikret, hvis han kunne forsvare bjergpassene i [[Schwarzwald]] i Sydtyskland, hvor der havde været en del kamphandlinger under [[Revolutionskrigene]]. Mack mente ikke, at der ville komme kamphandlinger i det centrale Tyskland. Han besluttede derfor at gøre byen Ulm til centrum i sin defensive strategi, der gjorde at franskmændene skulle holdes i skak, indtil russerne under Kutuzovs kommando kunne komme til undsætning. Ulm var beskyttet af de svært befæstede Michelsberghøjder, hvilket gav Mack det indtryk, at byen stort set var uindtagelig.<ref name="attack">Fisher & Fremont-Barnes p. 36</ref>
 
Desværre valgte Hofkriegsrat, at [[Habsburg]]erne skulle koncentrere deres indsats i Norditalien. [[Karl af Østrig-Teschen|Ærkehertug Karl]] fik 95.000 mand og blev beordret til at krydse [[Adige]] med [[Mantova]], [[Peschiera]] og [[Milano]] som de indledende mål.<ref name="initial">David Chandler, ''The Campaigns of Napoleon''. p. 382</ref> Østrigerne stationerede en hær på 72.000 mænd ved Ulm. På papiret var de under [[Ferdinand Karl von Österreich-Este (1781–1850)|ærkehertug Ferdinands]] kommando, men i realiteten var de Macks. Østrigernes strategi byggede bl.a. på at [[Ærkehertug Johann af Østrig|ærkehertug Johann]] med 23.000 mand sikrede [[Tyrol]] og sørgede for en forbindelse mellem sin bror Karls og sin fætter Ferdinands hære.<ref name="initial" /> Østrigerne sendte også individuelle korps af sted for at hjælpe svenskerne i [[Svensk Forpommern|Forpommern]] og briterne i [[Napoli]]. De var dog ment som afledningsmanøvrer, der skulle få franskmændene til at opdele deres resurser.
[[Fil:Ulm campaign - French strategic envelopment, 26 September-9 October 1805.jpg|thumb|right|260px|Den franske invasion i slutningen af september og begyndelsen af oktober overraskede østrigerne og afbrød deres kommunikationslinier.]]
 
Den 22. september besluttede Mack at holde [[Iller (flod)|Illerlinien]] fast på Ulm. I de sidste tre dage i september begyndte franskmændene den store march, derog de nåede den østrigske bagtrop. Mack var sikker på, at franskmændene ikke ville krænke preussisk territorium, manmen da han hørte, at [[Karl 14. Johan af Sverige|Bernadottes]] I Korps var marcheret gennem den preussiske by [[Ansbach]], tog han den skæbnesvangre beslutning at blive og forsvare Ulm, i stedet for at trække sig tilbage mod syd, hvilket kunne have reddet størstedelen af hans styrker.<ref name="forces">Frederick Kagan, ''The End of the Old Order''. p. 389</ref> Napoleon havde ringe efterretninger om Macks intentioner og manøvrer. Han vidste at [[Michael von Kienmayer|Kienmayers]] korps var sendt til [[Ingolstadt]] øst for de franske positioner, men agenten overdrev dens styrke.<ref name="size">Kagan p. 393</ref> Den 5. oktober beordrede Napoleon [[Michel Ney|Ney]] til at slutte sig til [[Jean Lannes|Lannes]], [[Jean-de-Dieu Soult|Soult]] og Murat for sammen at krydse Donau ved [[Donauwörth]].<ref name="crossing">Kagan p. 395</ref> Den franske omringelse var dog ikke dyb nok til at forhindre Kienmayers flugt: de franske korps mødtes ikke alle samme sted&nbsp;– i stedet blev de indsat i en vest-øst-akse&nbsp;– og Soult & Davout tidlige ankomt til Donauwörth ansporede Kienmayer til at udvise forsigtighed samt passivitet.<ref name="crossing" /> Napoleon blev langsomt overbevist om, at østrigerne samlede sig ved Ulm og beordrede store dele af den franske hær til at samle sig omkring Donauwörth; den 6. oktober satte tre franske infanteri og infanteri korps kurs mod Donauwörth for at afskære Macks flugtrute.<ref name="route">Kagan p. 397</ref>
 
Da det gik op for Mack, at han var udsat, besluttede han at gå i [[offensiv]]en. Den 8. oktober beordrede han hæren til at koncentrere sig om området rundt om Günzburg og håbede at kunne ramme Napoleons kommunikationslinier. Mack beordrede Kienmayer til at lokke Napoleon længere mod øst til [[München]] og Augsburg. Napoleon troede ikke på, at Mack ville krydse Donau og flytte sig væk fra sit centrale hovedkvater, men han så, at der alligevel lå en strategisk fordel i at have kontrol over broerne ved Günzburg.<ref name="large">Kagan p. 400</ref> For at nå dette mål sendte Napoleon Neys korps til Günzburg uvidende om, at størstedelen af af den østrigske hær var på vej mod samme mål. Den 8. oktober kom felttogets første rigtige kamp ved [[Wertingen]] mellem Auffenburgs og Murat/Lannes tropper.
Der kom flere kampe den 14.
 
Murat slog sig sammen med Dupont ved Albeck, lige tids nok til at afværge et østrigsk angreb fra Werneck; sammen slog Murat og Dupont de østrigske styrker på flugt mod nord i retning mod [[Heidenheim (Mittelfranken)|Heidenheim]]. Ved aftenstid den 14. lå to franske korps i udkanten af den østrigske lejr ved Michelsberg, lige udenfor Ulm.<ref name="encampents">David Chandler, ''The Campaigns of Napoleon''. p. 399</ref> Mack befandt sig nu i en farlig situation: han kunne ikke længere undslippe langs den nordre bred, Marmont og [[Franske imperiale garde|Garde impériale]] bevægede sig omkring i udkanten af Ulm samt syd for floden, og Soult bevægede fra mod nord fra Memmingen for at forhindre østrigerne i at flygte mod syd til Tyrol.<ref name="encampents" /> Problemerne i den østrigske kommando fortsatte da Ferdinand underkendte Macks protester og gav ordre til evakueringen af alt kavaleri fra Ulm, totalt 6.000 tropper.<ref name="troopers">Chandler p. 400</ref> Murats forfølgelse var dog så effektiv at kun elleve11 eskadroner nåede frem til Franz Werneck ved Heidenheim.<ref name="troopers" /> Murat forsatte sine forstyrelsesangreb på Werneck og tvang ham til overgivelse med 8.000 mænd ved [[Treuchtlingen]] den 19. oktober; Murat fik også fat i en østrigsk vognpark med 500 køretøjer og rykkede videre mod [[Neustadt an der Donau]] og tilfangetog 12.000 østrigere.<ref name="troopers"/><ref>Chandler skriver [[Trochtelfingen]] men det kan ikke være rigtigt, da det ligger 55 km vest for Ulm. På den anden side er Treuchtlingen en bedre kandidat, da den ligger i forlængelse af ruten, nemlig 48 km nordøst for Neresheim og 91 km nordøst for Ulm. Chandler nævner også Neustadt, der enten er Neustadt am der Donau (148 km øst for Ulm!) eller en fejl.</ref>
 
Begivenhederne ved Ulm spidsede nu til. Den 15. oktober angreb Ney med succes lejren ved Michelsberg og den 16. begyndte franskmændene at bombardere selve Ulm. Østrigernes moral var på lavpunktet, og det gik op for Mack, at håbet for en redning var forsvindende lille. Den 17. oktober underskrev Napoleons udsending, [[Philippe-Paul de Ségur|Ségur]], en aftale med Mack, hvori østrigerne gik med til en overgivelse den 25. oktober, hvis der ikke inden ankom forstærkninger.<ref name="troopers" /> Senere hørte Mack om overgivelserne ved Heidenheim og [[Neresheim]] og gik derfor med til en overgivelse den 20., fem dage før det aftalte tidspunkt. Det lykkedes for 1.500 mand fra den østrigske garnison at undslippe, men størstedelen af de østrigske styrker marcherede ud af byen den 21. oktober og nedlagde deres våben uden kamp, med alle styrkerne i Garde impériale stillet op i en stor halvcirkel for at overvære overgivelsen (se billedet i infoboksen).<ref name="troopers" /> Officererne fik lov til at tage af sted, hvis de forinden gav deres æresord på ikke at kæmpe mod franskmændene, før de blev udvekslet. Mere end ti officerer var med i denne aftale deriblandt Mack, [[Johann von Klenau]], [[Maximilian Anton Karl]], [[Huset Liechtenstein|prins Liechtenstein]] samt [[Ignaz Gyulai]].<ref>[http://www.histoire-empire.org/bga/bga12.htm#_edn2 DOUZIÈME BULLETIN DE LA GRANDE ARMÉE]. Status på østrigske officerer og generalofficerer, efter the affaires d’Elchingen, Wertingen, Memmingen, Ulm, etc. Munich, Munich, 5 brumaire an 14 (27 octobre 1805.) Histoire-Empire.org. 6 May 2010. {{fr sprog}}</ref>
 
== Efterspil ==
Mens østrigerne marchere ud af Ulm for at overgive sig, blev en fransk-spansk flåde sænket i [[Slaget ved Trafalgar]]. Denne afgørende [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|britiske]] sejr gjorde en ende på den franske flådetrussel og gjorde briterne til den dominerende flådenation frem til [[1. Verdenskrig]]. På trods af det var Ulm-felttoget en bemærkelsesværdig sejr med udslettelsen af en hel østrigsk hær med meget få tab hos franskmændene. Den 8. bulletin for Garde impériale beskrev skalaen af bedriften:
 
{{citat|Tredive tusind mand, blandt dem 2.000 kavalerikavalerister, sammen med 60 kanoner og 40 standarter er faldet i hænderne på sejrherrerne.... Siden begyndelsen af krigen er det totale antal krigsfanger blevet beregnet til 60.000, antallet af standarter til 80, uden at medregne artilleri og transporter.... Aldrig før har sejre været så fuldendte og kostet så lidt.<ref name="quote">Chandler p. 402</ref>}}
 
[[Charles Pierre François Augereau|Marshal Augereaus]] ankomst fra [[Brest]] med det netop oprettede VII korps gav franskmændene endnu en god nyhed, da de havde slået [[Franjo Jelačić]]s division ved [[Dornbirn]] i [[Voralberg]]. Russerne trak sig mod nordøst efter Macks overgivelse, og Wien blev indtaget 12. november. De allierede blev endeligt slået i slaget ved Austerlitz i december og Østrig blev tvunget ud af den tredje koalition nogle uger efter. Den franske sejr fremhævede effektiviteten af ''la manoeuvre sur les arrières'', en special type strategisk omringning, første gang brugt af Napoleon i sit italienske felttog i [[1796]].<ref name="quote" /> Manøvren krævede en styrke der kunne opholde en bred front af fjendens styrke, mens andre gik i position bag fjenden og på dens flanker.<ref name="rear">Chandler p. 186</ref> Mens fjenden kæmpede med den første styrke skulle de andre styrker angribe et afgørende punkt og besegle sejren. I Ulm-felttoget tjente Murats kavaleri som den styrke, der skulle få østrigerne til at tro franskmændene ville angribe gennem Schwarzwald. Mens Murat fik østrigerne til at rykke mod Ulm, trak hovedparten af de franske styrker gennem det centrale Tyskland og adskilte Macks hær fra de andre kampe.
Anonym bruger