Den lille gade: Forskelle mellem versioner

1 byte tilføjet ,  for 2 år siden
sprogret
m (bot:fjern {{kursiveret titel}} - sættes nu af infoboks)
(sprogret)
 
== Motiv og beskrivelse ==
I forgrunden ses en [[brosten|brolagt]] gade. I baggrunden ses i højre side et hus forfrafra [[gavl]]en og i venstre side to indgange til huse og andre bygninger. Huset til højre har en facade af [[mursten]], en [[trappegavl]] og langs taget nogle udskæringer, der kunne minde om [[skydeskår]]. Venstre side af facaden leder i lav højde over til nabohuset. De fleste af husets skodder er lukkede, og kun gennem den åbne døråbning kan beskueren få et glimt af, hvad der sker inden forindenfor. I døråbningen sidder en damekvinde i færd med at [[Knipling|kniple]]. Foran huset knæler to børn optaget af en leg. Gennem åbningen til gården ses en tjenestepige i færd med hente noget fra en tønde.
 
Vermeer har her skabt et idylliseretidyllisk billede af hjemlig ro, hvor kvindesysler og leg beskæftiger kvinder og børn i sikker nærhed af hjemmet. Det indskriver sig i tidens huslige ideal, hvor kvinder flittigt og arbejdsomt beskæftiger sig med [[håndarbejde]] eller husholdning, mens de skaber et trygt og kærligt fristed for børnene i deres varetægt.
 
Mange forslag og en del polemik har omgærdet en præcis identifikation af gaden Vermeer her malede. Det er sandsynlig omsonst, eftersom gaden nok snarere er en imaginær kombination af arkitektur fra forskellige steder, som Vermeer her sammenbragte for at skabe sin harmoniske komposition. Muligvis har to af hans egne børn poseret som de to legende børn i forgrunden.
 
== Oprindelse ==
Vermeers mæcen [[Pieter van Ruijven]] (1624-1674) fik sandsynligvis maleriet direkte fra Vermeer. Maria de Knuijt arvede det, og det gik til deres datter Magdelene van Ruijven (1655-1681) og hendes mand Jacob Dissius (1653-1695). Jacob Dissius solgte det (for 72 eller 48 [[Nederlandske gylden|gylden]]) sammen med andre Vermeer malerier i [[1696]] til en ukendt køber. Den [[8. april]] [[1800]] dukkede det op iog etblev salgsolgt til kunstsamleren [[Pieter van Winter]], og efter hans død gik det over itil [[Lucretia Johanna van Winter]]s (1785-1845) omfattende kunstsamling. Lucretia van Winter giftede sig i [[1822]] med [[Hendrik Six]], og efter deres død (1845 & 1847) gik maleriet i arv til deres to sønner. Kun den yngste (Jan Pieter) giftede sig og stiftede familie, og da han døde i [[1899]] gik maleriet i arv til hans søn [[Jan Six]]. Jan Six satte maleriet på auktion den [[12. april]] [[1921]], men opnåede ikke sin mindstepris på en million gylden. I stedet besluttede Jan Six at udstille maleriet på [[Louvre]] i [[Paris]] for at tiltrække potentielle købere, men denne taktik mislykkedes. I [[1921]] købte den hollandske rigmand [[Henri Deterding]] maleriet for 625.000 gylden og donerede det til den nederlandske nation. Det er i dag udstillet på [[Rijksmuseum|nationalmuseet]] i Amsterdam.
 
== Referencer og litteratur ==
Anonym bruger