Versionen fra 26. aug. 2019, 19:48 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.682 edits →‎Historie: +copyvio Noget af afsnittet er lidt for tæt på http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/meter ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. aug. 2019, 20:15 redigér fjern redigering Marie2001mare (diskussion \| bidrag) 4 edits No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 2: En '''meter''' (symbol '''m''') er et mål for [[længde]] og en [[grundlæggende SI-enheder\|grundlæggende SI-enhed]], der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål. Meter kommer fra det franske ord ''mètre,'' som kommer fra det græske verbum (μέτρον) "at måle". I det [[18. århundrede]] blev meteren defineret af [[Académie des sciences\|Det Franske Videnskabsakademi]] som længden mellem to mærker på en [[platin]]-[[iridium]] stang, beregnet som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens [[geografisk ækvator\|geografiske ækvator]] til [[nordpolen]] gennem [[Paris]]. Denne stang bestod af 90% platin og 10% iridium, og blev konstrueret i 1889. I dag er en meter defineret af det [[Bureau International des Poids et Mesures\|Internationale Bureau for Mål og Vægt]] som længden af den vej [[lys]] gennemløber i [[det tomme rum]] i løbet af tiden 1/299.792.458 [[sekund]].<ref>Oversættelsen af definitionen er fra: ''Metrologi – kort og godt'' side 19 udarbejdet af Preben Howarth, Dansk Institut for Fundamental Metrologi, 1. udgave 2. oplag april 1999</ref> Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den [[4. maj]] [[1907]] med ikrafttrædelse [[1. april]] [[1912]].{{copyvio\|http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/meter}} <br /> ~~== Historie ==~~ ~~{{copyvio\|http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/meter}}~~ Den franske politiker C.M. de Talleyrand-Périgord fremlagde tilbage i 1790 ved Nationalforsamlingen et forslag om at definere et længdemål på en basis af en uforanderlig størrelse. Her faldt valget på afstanden mellem Jordens Nordpol og ækvator - det blev målt langs den meridan (dvs, halvdelen af en imagninær stor cirkel på jordens overflade), der går gennem Paris. I 1792-97 blev der gennemført en måling på meridanen gennem Paris, udmålingens afstand var fra Dunkerque (kommune i Frankrig) og Barcelona (by i Spanien). Herefter fik man kendskabet til den geografiske bredde mellem de 2 endepunkter, og det betød at jordkvadrantens længde kunne beregnes. Meteren blev efter beregningen defineret som en timilliontedel af denne afstand. <ref>http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/meter</ref>, For første gang var enheden for en fysisk størrelse defineret på en entydig måde, hvilket var en radikal ny tænkning. I det praktiske brug fremstillede man en prototype af platin, som blev opbevaret i det franske nationalarkiv, herudover blev 16 marmorblokke med indgraverede meterinddelinger opsat forskellige steder i Paris. Det var metoden til at vænne befolkningen til det nye mål (meteren, symbol m). Internationalt vandt meteren langsomt terræn. Det var først i 1875 at MeterKonventionen <ref>http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/M%C3%A5l_og_v%C3%A6gt/meter</ref> blev etableret med det formål at sikre et globalt ensartet system af måleenheder (dette har senere udviklet sig til si-systemet). == Afledte enheder ==

Meter: Forskelle mellem versioner