Assistens Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af [[Søerne]] blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket [[tobak]] på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i [[1785]] da krigskancellisekretær [[Johan Samuel Augustin]] bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt [[te]].
 
I [[1804]] opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge [[Giertrud Birgitte Bodenhoff]], som blev begravet på kirkegården i [[1798]], kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.<ref>[[Viggo Starcke]], ''Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium'', Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).</ref> Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.<ref>Viggo Starcke, 1954, s. 71.</ref> Derudover blev det i [[1813]] forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.
 
Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i '''Hans Tavsens Park''', som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side.
Anonym bruger