|
[[File:2006 Calendar.JPG|thumb|Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark]]
Den '''gregorianske kalender''' er den almindelige danske [[kalender]], som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af [[år]]et.
== Historie ==
{{uddybende|Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender}}
At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" ikke er på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte [[Julius Cæsar]] efter forslag af grækeren [[Sosigenes]] i år [[46 f.Kr.]] den [[julianske kalender]]. Ifølge den ''julianske kalender'' skulle år delelige med tallet fire være [[skudår]], dvs. indeholde 366 dage i stedet for [[normalår]] på 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage.
Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i [[1500-tallet]] var kommet en afvigelse på ca. 10 [[døgn]]. Dette problem blev løst i [[1582]], da [[pave]] [[Gregor XIII]] indførte den ''gregorianske kalender''. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage (den 4. oktober blev efterfulgt af den 15. oktober).
Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) [[geocentrisk]]e [[verdensbillede]] endnu var det vedtagne.
Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste regel skal i sagens natur kun benyttes sjældent, men kom i anvendelse i år [[2000]], som var skudår.
Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år.
I Danmark blev den gregorianske kalender indført den [[1. marts]] [[1700]] efter forarbejde af [[Ole Rømer]]. Man stoppede med brug af den julianske kalender den [[18. februar]], (altså et spring i datoen på 11 dage).
Den ''gregorianske kalender'' blev imidlertid indført af paven kort efter [[Luther]] og [[reformationen]], så mange protestantiske og ortodokse fyrstedømmer og lande valgte først at indføre den nye kalender meget senere for ikke at give indrømmelser over for modparten.
Storbritannien indførte den nye kalender i [[1752]]. [[Sverige]] og [[Finland]] overgik til kalenderen i 1753 ved at udelade 11 dage af året, den [[17. februar]] [[1753]], som derved blev til den [[1. marts]].
Selv om [[Sovjetunionen]] overgik fra den [[julianske kalender]] til den gregorianske kalender den [[14. februar]] [[1918]], benytter [[den russisk-ortodokse kirke]] stadig den gamle julianske kalender, og derved fejres [[jul]]en i [[Rusland]] senere end i [[Vesteuropa]]; omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer [[helligtrekonger]].
Desuden fejredes [[oktoberrevolutionen]] efter den gregorianske kalender i [[november]], selv om den faktisk skete i [[oktober]] efter den julianske kalender.
I [[Storfyrstendømmet Finland]], der var underlagt [[Det Russiske Kejserrige]], anvendtes den gregorianske kalender, som i [[1800-tallet]] afveg med 12 dage og i [[1900-tallet]] med 13 dage fra de øvrige dele af [[kejser]]riget. Eftersom der fulgtes forskellige kalendere i Rusland og i Finland, blev alle dokumenter vedrørende Finland i [[Skt. Petersborg]] udfærdiget med dobbelt-dato, en ”ny” og en ”gammel” af praktiske årsager. <!---Ref.: http://fi.wikipedia.org/wiki/Gregoriaaninen_kalenteri -->
== Algoritme til beregning af dato og ugedag mv. ==
| 