Neumünster: Forskelle mellem versioner

'''Neumünster''' er en kredsfri by (amtsfri by) i det nordlige [[Tyskland]], beliggende i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Den [[Holsten|holstenske]] by blev i [[1127]] grundlagt af den nordtyske [[missionær]] [[Vicelin]]. Neumünster har i dag omtrent 80.000 indbyggere{{Kilde mangler}}.

[[Augustinerordenen|Augustiner-stiftet]] Neumünster blev grundlagt i 1127 af missionæren og senere biskop af [[Oldenburg]] [[Vicelin]] (også vizelin). Byen blev nævnt i dokumenter under navnet Wippenthorp i Gau Faldera. Det nuværende navn er skabt over det af Vizelin anlagte kloster Novum Monasterium (tysk: "Neue Münster"), under hvilket navn den første gang er nævnt i dokumenter i 1136.<ref>[[Wolfgang Laur]]: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein.'' 2. Aufl., Neumünster 1992, S.&nbsp;478.</ref> Klostret blev omkring 1330 flyttet til [[Bordesholm]].

Neumünster lå på den østlige gren af hærvejen[[Hærvejen]], der krydsede den jyske halvø i nord-sydgående retning. Desuden krydsede handelen på Lũbeck[[Lübeck]] i en øst-vestlig retning området ved Neumünster.

Schwale blev omkring 1503 første gang opdæmmet af munke til [[dambrug]] og for drift af møller. Her opstod mølledammen i dagens nederby. Et år senere brændte ''Flecken'' (i dag ''Kleinflecken'') ned.

Grossflecken afløste i 1769 Kleinflecken helt som en markedsplads. Blandt afholdte markeder var en siden 1764 et ugentligt marked, som tidligere kun fandt sted én gang om året på årsdagen for [[Johannes DøberensDøberen]]s dødsdag.

I 1808 tog Napoleons[[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]]s spansk-franske tropper indkvartering i Neumünster. Gennem sine høje krav belastede de byen meget.

Efter opløsningen af det [[Det tysk-romerske Rige|Hellige Romerske Imperium]] og [[Napoleonskrigene]] indgik Holsten i 1815 del af det tyske forbund, men var stadig regeret i personalunion af [[Kongerækken|den danske konge]].

I Neumünster begyndte den industrielle tidsalder i 1824, da tekstilfabrikken Renck importerede en dampmaskine fra [[England]]. Tre år senere blev fabrikken dog ødelagt af en brand, hvorved 150 mennesker mistede deres job. Fabrikken blev ombygget og var indtil 1884 i drift. Klædehandleren Hans Lorenz Renck (1840-1893) byggede senere det første fuldt integrerede væveri og forenede dermed alle produktionsprocesser i én bygning.

Gennem byen førte fra 1832 Altona-Kiel-Chausseen. Denne ca. 94 kilometer hovedvej blev bygget af den daværende hersker, [[Frederik 6.|kong Frederik VI. af Danmark]], 1830-1832. Den officielle indvielse fandt sted i 1834.

Den industrielt sindede Renck virkede meget en for en jernbaneforbindelse mellem Neumünster og Rendsborg[[Rendsburg]]. Efter fem års indsats kom fra 1845 ruten i drift efter, at den første Neumünsteraner jernbanen-jernbane var blevet åbnet på ruten Kiel-Neumünster-[[Altona]] i 1844 (''Christian VIII. Østersø Jernbane)''.

Efter, at nogle professorer fra [[Kiel]] den 20. juli 1846 havde opfordret befolkningen i Grossflecken til at rejse sig mod de danske myndigheder, var der indtil 1848 periodevis såkaldte patriotiske oprør mod dansk styre. Efter først at have støttet oprøret sluttede [[Preussen]] i 1850 en separat fred med [[Danmark]], så Slesvig og Holsten var på egen hånd. Tropperne i de to hertugdømmer var fra 1851 underlagt den danske hær.