Forskel mellem versioner af "Ludvig 2. af Bayern"

128 bytes fjernet ,  for 7 måneder siden
slotter er rettet til slotte etc.
m (Tilføjede Kategori:Katolske monarker ved hjælp af Hotcat)
(slotter er rettet til slotte etc.)
 
 
=== Afstamning og barndom ===
Ludwig 2. blev født den 25. august 1845 i München som ældste søn af [[kronprins]] [[Maximilian 2. af Bayern|Maximilian]] og kronprinsesse [[Marie Friederike Franziska Hedwig af Preußen|Marie Friederike]]. Han blev døbt Otto Friedrich Wilhelm Ludwig, men blev kaldt Ludwig efter pres fra hans bedstefar Ludwig, ogder også var født den 25. august (1786).
 
Tre år senere i [[1848]] blev Ludwigs bror [[Otto 1. af Bayern|Otto]] født. Deres barndom og ungdom tilbragte de fortrinsvis på [[Schloss Hohenschwangau]] blandtmed deres opdragere.
 
Efter at hans bedstefar kong [[Ludwig 1. af Bayern]] abdicerede i 1848, blev hans far [[Maximilian 2. af Bayern|Maximilian]] konge, og Ludwig blev kronprins. I 1861 oplevede Ludwig for første gang [[Richard Wagner]]s operaer ''[[Tannhäuser]]'' og ''[[Lohengrin]]''. Her opstod hans forkærlighed for Wagners operaer med deres sagn og eventyr.
 
=== Tronbestigelse ===
[[Fil:Ludwig II; Bavaria Rex.jpg|thumb|Den unge konge]]
Ludwigs far Maximilian døde den [[10. marts]] [[1864]], og Ludwig blev samme dag i en alder af 18 år udråbt til konge af Bayern ("Ludwig, von Gottes Gnaden König von Bayern, Pfalzgraf bey Rhein, Herzog von Bayern, Franken und in Schwaben"). Den [[11. marts]] kl. 10 aflagde han ed på den bayerske forfatning. Ved mindehøjtideligheden overfor den døde konge den [[14. marts]] optrådte den 1,93 meter høje nye konge offentligt.
 
Han engagerede han sig hurtigt i kulturfremme, især komponisten Richard Wagner, som han første gang mødte den [[4. maj]] [[1864]]. Mellem 1864 og 1865 skænkede han Wagner 170.000 gylden. Han finansierede dermed musikdramaet ''[[Nibelungens Ring]]''. I december 1865 måtte Ludwig 2. imidlertid bøje sig for modstanden fra statsregeringen, borgerne i München og sin egen familie og opfordre den upopulære Wagner til at forlade Bayern. Det nære venskab mellem de to fortsatte dog indtil videre. Wagneroperaerne ''[[Tristan og Isolde]]'' ([[10. juni]] [[1865]]), ''[[Mestersangerne i Nürnberg]]'' ([[21. juni]] [[1868]]), ''[[Rhinguldet]]'' ([[22. september]] [[1869]]) og ''[[Valkyrien]]'' ([[26. juni]] [[1870]]) fik urpremiere på [[Nationaltheater München]]. Fra 1872 lod han hele Wagner-operaer opføre for sig alene. Han finansierede også Wagners festspilhus i Bayreuth og støttede den af [[Marie von Schleinitz]] grundlagte [[Bayreuther Patronatsverein]].
 
=== Krig mod Preussen ===
Den [[11. maj]] [[1866]] underskrev Ludwig 2. mobiliseringsordren, hvormed Bayern stillede sig på det [[Tyske forbund]]s – og dermed [[Østrig]]s – side i den [[Preussisk-østrigske krig]]. Ludwig havde fra barnsben ikke været særlig interesseret i militæret og overlod krigspolitikken til sine ministre og tog til [[Schweiz]] for at møde Richard Wagner. I fredsaftalen efter nederlaget måtte Bayern underlægge sine tropper preussisk overkommando og betale 30 mio. gylden til Preussen i krigsskadeserstatning samt afstå [[Gersfeld]] og [[Bad Orb]] til Preussen. Ludwig foretog på dette tidspunkt sin eneste større turne i landet, en rundrejse i [[Franken]] fra [[10. november]] til [[10. december]] [[1866]]. Herefter koncentrerede han sig om sine romantiske ideer og trak sig tilbage til sine slotte og lod regeringsopgaverne løse af andre.
 
=== Forlovelse med Sophie i Bayern ===
[[Fil:Herzogin Sophie Charlotte, Braut Ludwig II.jpg|thumb|Hertuginde Sophie Charlotte]]
Ludwig blev aldrig gift, men forlovede sig spontant den [[22. januar]] 1867 med den et år yngre [[Sophie i Bayern]], kejserinde [[Elisabeth af Østrig-Ungarn]]s yngre søster, en datter af hertug [[Max Joseph i Bayern|Max i Bayern]]. De to kendte hinanden sidenfra barndom og ungdom og mødtes igen på et hofbal den [[21. januar]].
 
Den kommende brudgom kaldte altid sin forlovede for Elsa. Karakteristisk nok følte han sig ikke som den elskende [[Lohengrin]], for brevene til sin brud underskrev han med Heinrich.: Etet bevis for at det drejede sig om en kærlighed helt efter kongens smag: "sværmerisk, verdensfjern, uden den af Ludwig forhadte sanselighed".<ref>Hamann 1982, S. 416.</ref>
 
Bryllupsforberedelserne ved hoffet blev gennemført med stor iver. [[Pave Pius 9.]] tildelte den dispensation, som var nødvendig på grund af brudeparrets nære familiemæssige forbindelse. Allerede den [[14. marts]] [[1867]] fik kongen forelagt bryllupsceremonien. Imidlertid udskød Ludwig brylluppet gentagne gange fra 25. august til 12. Oktoberoktober og til sidst til 12. november 1867. Kongen distancerede sig stadig mere, selv om der allerede florerede billeder, hvorpå Sophie blev omtalt som dronning, og bryllupskareten, som havde kostet millioner af gylden, var færdig. Til sidst hævede han forlovelsen denDen [[7. oktober]] [[1867]] hævede han forlovelsen . Ikke kun Sophies forældre var vrede over denne afgørelsedet, det samme var familien og højadelen. Elisabeth af Østrig-Ungarn skrev til sin mor i Possenhofen:
 
{{Citat|Hvor forarget kejseren og jeg er over kongen, kan du forestille dig. Ord kan ikke beskrive en sådan handling. Jeg forstår blot ikke, hvordan han igen kan lade sig se i München, efter alt hvad der er sket. Jeg er blot glad for, at Sophie tager det på den måde, lykkelig var hun ved Gud aldrig blevet med en sådan mand.<ref>Hamann 1982, S. 517.</ref>}}
 
Ingen anede, at Sophie tre dage efter sin forlovelse havde forelsket sig i købmandenkøbmand [[Edgar Hanfstaengl]] og hemmeligt mødtes med ham på Pähl-slottet.
 
Ud fra ytringer i breve og det videre levnedsløb formodes det, at Ludwigs interesse for det andet køn var begrænset. Ludwigs hemmelige dagbog, som i [[1925]] blev udgivet af minister [[Johann von Lutz]]s stedsøn, giver antydninger, som peger i retning af, at kongen var [[homoseksuel]]. Den indeholder vidnesbyrd om kongens samvittighedskvaler og for hans forsøg på at undertrykke sit begær.<ref>Bernd-Ulrich Hergemöller, ''Mann für Mann'', S. 478.</ref> [[Psykiater]]en og [[neurolog]]en Heinz Häfner fra [[Heidelberg]] hævder i sin bog om eventyrkongen, at han ikke blot var homoseksuel, men at han endog i forfølgelse af sin tilbøjelighed skal have misbrugt undergivne ryttersoldater seksuelt.<ref>Heinz Häfner, ''Ein König wird beseitigt: Ludwig II. von Bayern.</ref> Den østrigske forfatter [[Leopold von Sacher-Masoch]] skal Ludwig have betragtet som åndsbeslægtet.<ref>Edir Grein, ''Tagebuch-Aufzeichnungen von Ludwig II.'', Schaan (Liechtenstein): Quaderer-Verlag, 1925.</ref>
 
=== Kejserbrevet ===
I [[1870]] deltog Bayern med 55.000 soldater i den [[Fransk-preussiske krig]]. Ludwig accepterede tøvende udnævnelsen af den preussiske konge til kejser. Den [[30. november]] [[1870]] underskrev han det af [[Otto von Bismarck]] udformede såkaldte [[kejserbrev]], der opfordrede den preussiske konge [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]] til at modtage posten som tysk kejser. Til gengæld sikrede Bismarck ham hemmelige betalinger, som stammede fra de såkaldte [[WelfenfondsWelfenfonde]]. Ludwig deltog ikke i kejserproklamationen i Versailles den [[18. januar]] [[1871]].
 
Ud afover den af rigsdagen besluttede nationale gave på 4 mio. daler, fik han stillet 300.000 talerdaler til egen disposition.
 
=== De sidste år ===
[[Fil:Ludwig II of Bavaria - Project Gutenberg eText 16431.jpg|thumb|Ludwig 2. i de senere år]]
I sine sidste år trak kongen sig i stigende grad tilbage fra offentligheden. Han slog sig ned på Neuschwanstein, drak store mængder champagne og cognac, og hans store krop blev stadig mere oppustet, og hans engang så kønne ansigt blev mere og mere præget af alkohol. Hans tjenerskab behandlede han ydmygende (således måtte: hans ministre holdemåtte stå til møder og aflægge rapport stående).
 
Selv sin nærmeste ven, Wiener Burgskuespilleren [[Josef Kainz]], angreb han fysisk under et raserianfald, så denne herefter holdt sig borte fra ham. Der gik rygter om Ludwig. Således skete det, at han pludselig ville have "normale" mennesker omkring sig. Så gav han ordre til at invitere folk til f.eks. en skovkro, hvor han så kunne blande sig med de lokale iført læderbukser og lodenjakke. I sådanne tilfælde var det muligt, at ekscentrikeren pludselig skiftede mening og gav ordre til at jage alle ud, og selv hjalp til med slag.<ref>Sigrid-Maria Größing: ''Sisi und ihre Familie'', Ueberreuterverlag</ref>
1874 gik han for sidste gang med i Münchens [[Corpus Christi]] procession. Hans tur til generalprøven på festspillene i Bayreuth i 1876 blev hans sidste offentlige optræden. I april [[1881]] indledtes hans venskab med den unge skuespiller Josef Kainz, med hvem han fra [[27. juni]] til [[14. juli]] samme år gennemførte en rejse i Schweiz i [[Wilhelm Tell]]s fodspor.
 
1874 gik han for sidste gang med i Münchens [[Corpus Christi]] procession. Hans tur til generalprøven på festspillene i Bayreuth i 1876 blev hans sidste offentlige optræden. I april [[1881]] indledtesindledte hanshan venskab med den unge skuespiller Josef Kainz, med hvem han fra [[27. juni]] til [[14. juli]] samme år gennemførte en rejse i Schweiz i [[Wilhelm Tell]]s fodspor.
Ofte havde ministrene besvær med at opsøge ham i ensomme bjerghytter og få hans underskrift. Han gjorde i stigende grad nat til dag, hvilket gav ham titlen ''Mondkönig'' (månekonge). Hans gæld var vokset betydeligt, byggeriet på hans slotte blev delvis sat i stå. I begyndelsen af 1886 nægtede regeringen at stille kaution for kongen for et lån på 6 mio., hvilket mange biografiforfattere har set som hovedårsag til hans umyndiggørelse. Der skal have været bankierer, som ville hjælpe ham finansielt, men deres tilbud nåede ikke frem til Ludwig.
 
 
Ludwig vendte sig derefter mod Bismarck, som den [[14. april]] [[1886]] skrev til ham, at han skulle befale sit ministerium at ansøge landdagen om den nødvendige sum. Rent faktisk krævede Ludwig herefter sagen forelagt landdagen. I stedet tog ministeriet initiativ til at må ham umyndiggjort.
Selv sin nærmeste venham, Wienerwiener Burgskuespillerenburgskuespilleren [[Josef Kainz]], angreb han fysisk under et raserianfald, så denne herefterKainz holdt sig borte fra ham. Der gik rygter om Ludwig. Således skete det, at han pludselig ville have "normale" mennesker omkring sig. Så gav han ordre til at invitere folk til f.eks. en skovkro, hvor han så kunne blande sig med de lokale iført læderbukser og lodenjakke. I sådanne tilfælde var det muligt, at ekscentrikerenexcentrikeren pludselig skiftede mening og gav ordre til at jage alle ud, og selv hjalp til med slag.<ref>Sigrid-Maria Größing: ''Sisi und ihre Familie'', Ueberreuterverlag</ref>
1874 gik han for sidste gang med i Münchens [[Corpus Christi]] procession. Hans deltagelse i generalprøven på festspillene i Bayreuth i 1876 blev hans sidste offentlige optræden. Ofte havde ministrene besvær med at opsøge ham i ensomme bjerghytter og få hans underskrift. Han gjorde i stigende grad nat til dag, hvilket gav ham titlen ''Mondkönig'' (månekonge). Hans gæld var vokset betydeligt,: byggeriet på hans slotte blev delvis sat i stå. I begyndelsen af 1886 nægtede regeringen at stille kaution for kongen for et lån på 6 mio., hvilket mange biografiforfattere har set som hovedårsag til hans umyndiggørelse. Der skal have været bankierer, som ville hjælpe ham finansielt, men deres tilbud nåede ikke frem til Ludwigkongen.
 
Ludwig vendte sig derefter mod Bismarck, som den [[14. april]] [[1886]] skrev til ham, at han skulle befale sit ministerium at ansøge landdagen om den nødvendige sum. Rent faktiskNu krævede Ludwig herefter sagen forelagt landdagen. I stedet tog ministeriet initiativ til at må ham umyndiggjort.
 
=== Umyndiggørelse ===
På initiativ fraaf regeringen erklærede lægerne [[Bernhard von Gudden]], [[Friedrich Wilhelm Hagen junior|Friedrich Wilhelm Hagen]], [[Hubert von Grashey]] og Max Hubrich Ludwig 2. for uhelbredeliguhelbredeligt sindssyg [[8. juni]] [[1886]]. Deres vurdering var baseret på vidneudsagn og uden personlig undersøgelse af patienten. På baggrund af de af Ludwig foretagne embedshandlinger, senest indretningen af en nyt områdekontor i [[Ludwigshafen]] (Direktiv af 3. Juni 1886, underskrevet af ham i Hohenschwangau), kan han imidlertid ikke entydigt erklæres utilregnelig.
 
Den [[9. juni]] 1886 blev Ludwig umyndiggjort af regeringen. Natten til den 10. juni ankom en kommission til Neuschwanstein, som blev fængslet og sendt tilbage til München med uforrettet sag. Ludwigs onkel [[Luitpold, prinsregent af Bayern|Luitpold]] overtog regeringsansvaret den 10. juni som prinsregent, senere også på vegne af Ludwigs bror [[Otto 1. af Bayern|Otto]].
 
Kong Ludwig 2. forsøgte at udsende et opråb til det bayerske folk: ''Prins Luitpold har til hensigt uden mit samtykke at gøre sig til regent af mit rige, og mit hidtidige ministerium har ved hjælp af usande udsagn om min sundhedstilstand ført mit elskede folk bag lyset og forberedt højforræderiske handlinger. [...] Jeg opfordrer alle tro bayere til at flokkes om mine tro tilhængere og hjælpe med til at forpurre det planlagte forræderi mod konge og fædreland.'' (Bamberger Zeitung den 11. juni kort før beslaglæggelsen). Bismarcks råd om straks at vise sig for folket i München fulgte Ludwig ikke. Han forholdt sig trods mange tilbud om hjælp næsten fuldstændig passivtpassiv.
 
=== Død i Starnberger See ===
Den [[11. juni]] [[1886]] omkring midnat ankom en ny kommission til Neuschwanstein. Professor von Gudden informerede kongen om redegørelsen fra de læger og prins Luitpolds overtagelse af regeringen. Kong Ludwig blev taget i forvaring i Neuschwanstein og den [[12. juni]] kl. 4 om morgenen bragt til [[Schloss Berg]] ved bredden af [[Starnberger See]].
 
Den [[13. juni]] omkring kl. 18.30 tog han sammen med von Gudden på en spadseretur i slotsparken. Han døde sammen med von Gudden den 13. juni om aftenen på lavt vand ved bredden af Würmsee nu Starnberger See, som dengang hed Würmsee.
 
Omkring kl. 23 roede skipper Lidl assistentlægen Dr. Müller og slotsforvalter Huber ud på søen i en robåd for at søge efter kongen og lægen. ''Jeg fandt kong Ludwig død kl. 23.30 i Würmsee. Schloss Berg den 13. juni 1886'' lyder slotsforvalteren Bernhard Hubers notits i bymuseet i Schwabach. Ifølge den officielle version ville lægen forhindre kongen i at begå selvmord og omkom selv derved. Denne version blev der snart sået tvivl om. Ludwigs død er fortsat omgivet af talrige rygter, som bl.a. omfatter et muligt flugtforsøg eller skydning<ref>[http://www.stern.de/politik/panorama/:Neue-Theorie-Fall-Ludwig-II.-Bayernk%F6nig/609382.html Teori om nedskydning på stern.de], artikel fra 31. januar 2008</ref>.
 
=== Obduktion og begravelse ===
2. pinsedag den [[14. juni]] 1886 kl. 20 blev der holdt afskedsgudstjeneste i Schloss Berg. Vognen med kisten ankom den [[15. juni]] kl. 2 morgen i residensen. Ved den patologiske undersøgelse af den døde konge, som blev gennemført samme dag mellem kl. 8 og kl. 13 af læger i residensen i München, var også kongens livlæge Dr. Schleiß, tilstede. Han var ikke overbevist om at kongen var syg. Ifølge den officielle meddelelse blev sindssygelægernes diagnose dog fuldt ud bekræftet.
 
Efter obduktionen blev liget straks balsameret, og denne procesprocessen var afsluttet kl. 20. Derefter blev liget opbevaret i tre dage i hofkapellet. Ludwig blev bisat den [[19. juni]] [[1886]] i Michaelskirken i München efter et ligtog gennem byens gader. Hans hjerte blev den [[16. august]] bragt til Altöttinger Gnadenkapelle i en urne.
 
== Forfædre ==
 
=== Yderligere planer ===
I [[1883]] købte Ludwig ruinen af [[Burg Falkenstein]], som ligger i 1.277 meters højde i nærheden af Neuschwanstein og [[Hohenschwangau]]. [[Teatermaler]]en [[Christian Jank]] havde tegnet et udkast til ham af en gotisk borg med talrige tårne og spir. ArkitektenArkitekt [[Max Schultze (arkitekt)|Max Schultze]] udformede i [[1884]] et udkast, som et halvt år inden Ludwigs død blev revideret af [[Julius Hofmann]]. UdoverUd over at der blev bygget en vej og ført en vandledning til ruinen, blev planerne ikke til noget.
 
I det sidste åråret inden sin død gav Ludwig sin arkitekt Julius Hofmann en yderligere opgave i form af et kinesisk sommerslot. Det skulle formentlig opføres ved [[Plansee (Tirol)|Plansee]] i [[TirolTyrol]], og var modelleret over vinterpaladset i [[Beijing]]. Projektet kom ikke længere end til de første skitser, som blev forelagt kongen i januar [[1886]] samt en detaljeret planlægning, som blev lavet i april 1886.
 
Ludwigs byggeprojekter, som han selv finansierede, forårsagede betydelige underskud i hans private kasse. Han var tildelt en årlig apanage på 4,2 mio. gylden. I [[1884]] havde han en gæld på 7,5 mio. gylden, som måtte dækkes ved låntagning. Kongen endte med at være et år bagefter med sine betalinger, og i [[1887]] ville der have manglet yderligere tre års indtægter (15 mio. gylden) til videreudbygningen af hans slotterslotte. Efter hans død betalte huset [[Wittelsbach]] af på kong Ludwigs gæld som følge af byggevirksomheden frem til [[1902]], hvor gælden var betalt.
 
== Historisk betydning ==
[[Fil:King Ludwig II Crypt - Michaelskirche - Munich.JPG|thumb|Ludwig 2.s sarkofag]]
Ludwig 2. var en monark, som stræbte efter et mystisk præget idealbillede af et kristeligt kongedømme og som lod sig forføre af gamle sagn. I hans regeringstid tog han stort set ingen politiske initiativer. Hans indsats lå på det kulturelle område. Således fik han ved sin støtte til [[Richard Wagner]] og opførelsen af festspilhuset i [[Bayreuth]] en betydelig indflydelse på musikhistorien. Privat lod han kongeslottene [[Herrenchiemsee]], [[Neuschwanstein]] og [[Linderhof]] opføre, selv om de ikke umiddelbart var til nytte for den bayerske stat. Efter hans død blev de snart tilgængelige for offentligheden og er i dag populære turistmål. Han støttede også nye teknologier indenforinden byggerietfor byggeri. Således blev der anvendt stålprofiler ved hans slotsbyggerier, og der blev installeret elektrisk lys, centralvarme fordelt fra hovedkøkkenkøkkenet samt kold vandforsyning i slottet.
 
Han stillede midler til rådighed for forsøg med flyvning. Hvilket var en af begrundelserne for umyndiggørelse. Pardoks -Kun ca. 10 år efter lettede den første motoriserede flyvemaskine.
 
Omkring Ludwig 2. skabtes allerede, mens hans levede, og endnu mere efter hans død, et stort net af rygter og spekulationer, som har tilknytning til mange aspekter af hans tilværelse.
 
== Placering i offentligheden ==
Kong Ludwig 2. anses for mange bayere for at være "Kini" ([[bayersk]] for "kongen") simpelthen, og betragtes som indbegrebet af "de gode gamle dage". Talrige viser handler om hans liv og hans død. Der findes fortsat aktive Ludwig 2. foreninger i hele Bayern (inkl.med Franken og [[Schwaben]]), som er sammensluttet i [[Verband der Königstreuen]] i Bayern.
 
[[Fil:LudwigII-Piloty.jpg|left|thumb|Populær Ludwig-figur i skikkelse af [[Carl Theodor von Piloty]]]]
** 2. Dagbog (1886);
** Bemærkninger;
** Brevveksling overom kongens finansielle situation;
** Lægeerklæring vedrørende hans majestæt kong Ludwig 2.s sjælelige tilstand (München, den 8. juni 1886, underskrevet af følgende personer: [[Bernhard von Gudden|von Gudden]], k. Obermedizinalrath; Dr. [[Friedrich Wilhelm Hagen junior|Hagen]], k. Hofrath; Dr. [[Hubert Grashey|Grashey]], k. Universitätsprofessor; Dr. [[Max Hubrich|Hubrich]], k. Direktor);
** Resultatet af opduktionen af kongens lig af Obermedizinalrat Dr. [[Josef Ritter von Kerschensteiner|Kerschensteiner]] (München, den 20. juni 1886).
Anonym bruger