Han van Meegeren: Forskelle mellem versioner

Straffesagen mod Han van Meegeren begyndte den 29. oktober 1947 i Landsretten i Amsterdam.<ref>Godley, 1951: 268-281 </ref> Forræderisigtelsen var frafaldet, da ekspertpanelet havde fundet ud af, at den "Vermeer", der var blevet afhændet til Hermann Göring, havde været en forfalskning og derfor ikke var hollandsk kulturarv. Anklageren krævede en straf på to års fængsel for forfalskning og bedrageri.<ref name="Williams">{{Kilde bog|isbn=978-0765636621|url=https://books.google.com/books?id=CG6sBwAAQBAJ&pg=PT27}}</ref>

Retten tilkaldte en international ekspertgruppe for at undersøge [[Authenticity in art|ægtheden]] af van Meegers malerier. Kommissionen, der omfattede kuratorer, professorer og konservatorer fra Holland, [[Belgien]] og [[England]], blev ledet af direktøren for det kemiske laboratorium ved Belgiens kongelige museum for kunst, Paul B. Coremans.<ref name="Williams">{{Kilde bog|isbn=978-0765636621|url=https://books.google.com/books?id=CG6sBwAAQBAJ&pg=PT27}}</ref><ref name="Coremans">Coremans, Paul B. (1949). ''Van Meegeren’s faked Vermeers and De Hooghs: a scientific examination''. Amsterdam: J. M. Meulenhoff. {{OCLC|2419638}}.</ref><ref> Schueller, 1953: 18-19 </ref> Kommissionen undersøgte de otte Vermeer og Frans Hals malerier, som van Meegeren havde identificeret som forfalskninger. Dr. Coremans var i stand til at bestemme den kemiske sammensætning af van Meegerens farver. Han fandt ud af, at van Meegeren havde præpareret malerierne med phenolformaldehydharpiks [[Bakelit]] og Albertol som hærdere.<ref name="Williams" /><ref name="Bailey">{{Kilde bog}}</ref><ref> AH Huussen, Cahiers uit het Noorden, Zoetermeer 2009; teksterne til den oprindelige ekspertrapport af 10. januar 1947 og dommen i Amsterdam-distriktsdomstolen 12. november 1947 blev hentet af professor Huussen i 2009. </ref> En flaske med netop denne ingrediens var blevet fundet i van Meegerens atelier. Den kemiske komponent blev først fremstillet i det 20. århundrede, hvilket viste, at de undersøgte malerier var malet efter kunstnernes død.<ref>Roth, Toni (1971). "Metoder til bestemmelse af identitet og ægthed". ''Kunsten og det smukke hjem'' 83: 81-85. </ref> Kommissionens øvrige resultater antydede, at støvet i [[krakelering]]erne var for homogent til at være af naturlig oprindelse. Malingen var blevet så hærdet, at [[Alkohol (stofklasse)|alkoho]]<nowiki/>l, stærke syrer og baser ikke angreb overfladen, en klar indikation af, at overfladen ikke var blevet dannet på en naturlig måde. Således viste testresultaterne, at værkerne var forfalskninger skabt af van Meegeren, men deres ægthed blev fortsat debatteret af nogle af eksperterne indtil 1977, hvor nye undersøgelsesteknikker blev brugt til at analysere malerierne.

Liste over kendte forfalskninger af Han van Meegeren:<ref> Van Brandhof, Marijke (1979). ''Early Vermeer 1937. Kontekster om livet og arbejdet hos maleren / forfalskeren Han van Meegeren''. (Katalog af Han van Meegeren Arbejde s. 153-163, med mange illustrationer af billederne med underskriften H. van Meegeren.) Afhandling. Utrecht: Spektrummet. </ref><ref> De Boer, H., og Pieter Koomen (1942). ''Fotografier af malerierne fra Han van Meegeren'' : Han van Meegeren (Teekeningen I). Med et forord af Drs-Ing. EA van Genderen Stort. 'sGravenhage: Publishing House LJC Boucher. </ref><ref>{{Kilde bog|titel=A Dictionary of the Avant-Gardes|url=|isbn=0-415-93764-7|doi=}}</ref>