|
[[File:Kuoleman Puutarha by Hugo Simberg.jpg|alt=|thumb|''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af [[Hugo Simberg]] (1896).]]
[[Fil:Jacques-Louis David - La Mort de Marat.jpg|thumb|''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den [[Franske Revolution]], malet af [[Jacques-Louis David]].]]
[[Fil:William-Adolphe Bouguereau (1825-1905) - The Day of the Dead (1859).jpg|thumb|''The Day of the Dead'' ("Dødsdagen"), malet af [[William-Adolphe Bouguereau]].]]
[[Fil:SkullFromTheFront.JPG|thumb|Det menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død.]]
'''Død''' er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers [[liv]]<ref>“Døden”, Den Store Danske Encyclopædi </ref>. Død kan enten betegne en hændelse eller en tilstand. Mange forskellige faktorer kan resultere i en organismes død; [[jagt]], [[sygdom]], ødelagte livsbetingelser, [[alderdom]], [[kost (ernæring)|underernæring]] eller [[traume|fysiske skader]]. De primære dødsårsager for mennesker i [[vesten|den vestlige verden]] er sygdomme i forbindelse med alderdom, idet organismen så at sige har "slidt sig op", og de enkelte organer derfor ikke længere formår at udføre deres normale funktioner.
[[Tradition]]er og praksisser, der er relateret til død, er udbredte. De er en vigtig del af den menneskelige [[kultur]], og de er centrale i mange [[religion]]er og filosofiske livsanskuelser<ref>Jf kapitlet “Dødskunsten” i Anders Dræby: “Livskunsten”, 2018 Akademisk Forlag</ref>.
Inden for [[lægevidenskab]]en er kriterierne for definitionen af død blevet mere komplicerede, efterhånden som videnskaben og teknologien har udviklet sig<ref>Se “Dødskriteriet”, Det Etiske Råd, 1988</ref>.
== Dødsprocessen ==
Hvis døden skyldes en langvarig sygdom eller alderdom, kan dødsprocessen inddeles i led:
# [[Afmagring]]en bliver ekstrem, [[næse]]n tilspidses, [[øje|øjnene]] synker ind, trækkene slappes, [[hage]]n synker ned, alle [[muskel|muskler]] slappes, øjnenes bevægelser følges ikke ad, blikket bliver stift og stirrende, [[hornhinde]]n bliver uklar (brustent øje), [[pupil]]lerne bliver ubevægelige, der indtræder stærk bleghed, og på grund af [[hjerte]]ts synkende kraft begynder [[blod]]et at synke til de lavest liggende dele af legemet.
# Huden bliver kølig og dækkes ofte af [[sved]].
# [[Åndedræt]]tet bliver svagere, først hyppigere og overfladisk, senere med lange mellemrum, så at de synes ligesom helt ophørte og får til sidst karakteren af dybe suk eller gisp.
# [[Puls]]en bliver mindre og mindre, kan til sidst slet ikke føles, kun hjerteslaget kan endnu ofte opfattes ved [[stetoskop]]isk undersøgelse eller lignende.
# [[Bevidsthed]]en omtåges lidt efter lidt, men vender ofte for nogle øjeblikke tilbage kort før dødens indtrædelse. Af [[sans]]erne svinder som regel først [[smag (fysiologisk)|smag]]en og [[lugt]]en, der efter [[Synssans|synet]] og til sidst [[Følesans|følesansen]] og [[hørelse]]n. På grund af den tiltagende almindelige [[lammelse]] afgår ofte [[urin]] og [[ekskrement]]er uvilkårlig, og den døende formår ikke at bringe den i [[luftrør]]et ansamlede [[slim]] op, hvorved opstår den såkaldte "dødsrallen", lige så lidt som at synke selv flydende ting.
# Hyppig finder en dødskamp ([[agoni]]) sted, idet den døende lige som kæmper for livet, gør anstrengelser for at få luft, kaster sig urolig, fægter med [[arm]]e og [[ben]], klager højt. Desuagtet er døden kun sjældent ledsaget af egentlig [[smerte]], idet enten er bevidstheden så tilsløret, at den døende intet sanser, eller dødens nærhed mærkes ikke. Og selv, hvor den døende erkender dette, er dog sædvanlig i dødsøjeblikket ingen dødsangst.
# Er døden indtrådt, forøges den allerede tilstedeværende bleghed og kulde af huden, og legemets temperatur synker. Dog iagttages, især når døden indtræder under en stærk [[feber]], ofte en yderligere stigning af temperaturen i legemets indre endnu en kort tid efter døden. Snart indfinder sig imidlertid som tegn på, at døden virkelig er indtrådt, den såkaldte "dødsstivhed", og blodets sænkning til de lavest liggende dele af legemet viser sig som de såkaldte ligpletter. Først når dødsstivheden er forsvundet, begynder [[forrådnelse]]n.
== Dødstegn ==
Dødstegn udvikler sig fra dødsøjeblikket og er de forandringer, som ethvert organisk legeme er underkastet, når det ikke længere er under indflydelse af livsvirksomheden. Disse senere dødstegn er: legemets afkøling, optræden af ligpletter, dødsstivhed samt forrådnelse.
=== Afkøling ===
Afkølingen begynder straks efter døden og skrider frem, til liget har antaget omgivelsernes varmegrad. Dog må her bemærkes, at man har observeret en indre temperaturstigning straks efter døden, men kun af kortere varighed. Snart gør afkølingen sig gældende. Hvor grænsen skal sættes for den temperatur, der er uforenelig med livets beståen, er det ikke godt at sige, men det synes dog, at når et menneskes indre temperatur, målt i [[endetarm]]en, går ned under 30 °C eller bliver stående her i nogen tid, så vil personen dø, og en temperatur under den nævnte grænse må foreløbig anses for et sikkert dødstegn. Hvor lang tid, der skal gå efter døden, for at denne kritiske grænse, og hvor lang tid for at den omgivende lufts temperatur skal nås, er ganske varierende efter tilstanden før døden ([[feber]] eller normal temperatur, fedme eller magerhed, sommer eller vinter, tildækket eller nøgen tilstand med mere). Det kan derfor vanskeligt lade sig gøre - uden som et løst skøn - at afgøre efter ligets temperatur hvor længe, det er siden, at døden intrådte.
=== Ligpletter ===
Ligpletterne er blå eller lilla pletter på de lavest liggende dele af legemet, der skyldes blodets nedsynken til disse partier, og den begynder så snart, blodcirkulationen er ophørt. Ved langvarige, tærende lidelser med hjertelammelse kan ligpletterne synes at indtræde før døden (sammenlign [[hypostase]]). I andre tilfælde kan der hengå timer efter døden, før de viser sig. De kan vanskelig forveksles med andre farvninger af huden og er derfor at anse for et godt dødstegn.
=== Dødsstivhed ===
Dødsstivheden er et af vore fortrinligste dødstegn så længe, den holder sig, efter som den for en opmærksom iagttager næppe kan forveksles med noget [[fysiologi]]sk forhold. Men da den ophører efter nogen tids forløb, og da den desuden taber sig ved bøjning af lemmerne, må man have opmærksomheden henvendt herpå for ikke at lade sig narre ved dens ikke-tilstedeværelse.
=== Forrådnelse ===
Forrådnelsen er det sidste og mest afgørende af alle dødstegn, idet denne ikke kan optræde hos et individ i dvale. På den anden side må det erindres, at en sygdom kan fremkalde sådan forandring af enkelte legemsdele, at disse må siges at være i forrådnelse (fx [[koldbrand]]), så at stanken kan lade os tænke på forrådnelsens indtræden, uden at denne dog er til stede for hele legemets vedkommende. Det er foruden stanken den grønne farvning af underlivet, løsningen af overhuden, farvning af huden, hvor der ligger [[blodkar]] under den, hvor efter vi dømmer, at forrådnelsen er indtrådt. Men i hvilken rækkefølge, disse fænomener fremtræder og hvor snart efter døden, afhænger af flere forskellige forhold. Forrådnelsen kommer hurtigere ved varme, langsommere ved kulde, hurtigere hos mennesker med betændelsessygdomme (fx [[barselfeber]]), langsommere hos sunde. Der er tilfælde, hvor et lig slet ikke rådner, fx i [[frost]].
Jævnsides med forrådnelsen optræder en del dødstegn, som beror på udtørringen af enkelte dele af legemet, dels ved at væsken trækker sig bort til andre dele af legemet, dels ved at vandet fordamper. Således afhænger de "brustne øjne" til dels af, at væsken fra [[øjeæble]]t trækker ud og senere fordamper. De "brustne øjne" begynder ved selve dødens indtræden og viser sig ved en delvis udspiling og stivhed af pupillen, ved tab af glans af hornhinden og ved tab af spænding. Senere hen tiltager alle disse forhold, og når forrådnelsen indtræder, synker øjeæblerne stærkt sammen. Mens de "brustne øjne" på de senere stadier er lette at erkende også for lægfolk, så er det ofte vanskeligt at erkende dette forhold straks, og til en vis grad kan man se brustne øjne uden, at døden er indtrådt eller indtræder, fx ved dybe [[besvimelse]]r.
Af virkelige fordampningsfænomener må anføres [[pergament]]agtig udtørring af læber, næse, øjelåg, øren og fingerspidser.
Det vil af ovenstående være klart, at det ikke går an at opstille et enkelt kendemærke som ganske afgørende og nødvendigt dødstegn. Der imod vil en sammenstilling af flere dødstegn altid sikre os mod en miskendelse af, om døden er indtrådt eller ikke, i hvert fald gælder dette, hvor der er tale om [[ligsyn]] udført af en uddannet [[læge]] eller en med lig meget fortrolig person.
== Se også ==
* [[Nærdødsoplevelse]]
* [[Liv efter døden]]
* [[Post-mortem fotografering]]
==Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
*''Den Store Danske Encyclopædi,'' opslag: Død
*''Dødskriteriet,'' Det Etiske Råd (1988)
*''Dødskunsten,'' Anders Dræby: “Livskunsten” (2018), kap 2
*[http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0662.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VI (1917), s. 628; opslag: Død]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0686.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VI (1917), s. 648-649; opslag: Dødstegn]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Liv| Død]]
[[Kategori:Handlinger]]
[[Kategori:Død| ]]
lol du døde
|
