Thrakien: Forskelle mellem versioner

'''Thrakien''' er et landområde i [[Europa|Sydøsteuropa]] og har kyst mod [[Sortehavet]], [[Marmarahavet]] og det [[Ægæiske Hav]]. Landet er opkaldt efter ''[[Thrakerne|Thrakere]]'' eller ''trakere'' ([[græsk|antik græsk]] Θράκες, græsk ''thrakes''), en gruppe {{illsup|de|Indoeuropæere|Indogermanen|indoeuropæiske}} stammer, som talte et [[thrakisk]] sprog – en knapt dokumenteret gren af [[Indoeuropæiske sprog|den indoeuropæiske sprogfamilie]]. Disse folk bosatte sig på [[Balkanhalvøen|Balkan]] i de østlige, centrale og sydlige dele, samt i tilstødende dele af [[Europa]].<ref>Christopher Webber, Angus McBride (2001): ''The Thracians, 700 BC–AD 46''. Osprey Publishing. ISBN 1841763292.</ref> Samlenavnet thrakere var en benævnelse på mere end 50 kendte stammer med nærliggendedelt kultur og sprog i [[antikken]].

De indoeuropæiske thrakere, som blev betragtedebetragtet som [[barbar]]iske og bondske af deres forfinede og urbane græske naboer, havde udviklet avancerede former for musik, poesi, håndværksindustri, og kunstneriske håndværkkunsthåndværk. Da de var grupperede i småkongedømmer og stammer, opnåede de ikke nogeningen form for national identitet undtagen i mindre, dynastiske riger på højden af den græske klassiske tid. Modsvarende [[Gallien|gallerne]] og andre [[Keltere|keltiske]] stammer er det antaget, at de fleste af disse menneskerdem levede enkelt i små befæstede landsbyer, vanligvis på højder i [[folkeborg]]e. Selv om konceptet urbant centrum, som en [[by]] ikke blev udviklet før i den [[Romerriget|romerske]] tid, tjente nogennogle større fæstninger også som regionale handelsmarkedermarkeder. Til trods for græsk kolonisering i områder som [[Byzans]], [[Sozopol|Apollonia]] og andre byer, synes det som thrakerne undgik urbant liv.

Thrakien syd for Donau (undtaget landet for den uafhængige trakiske stamme [[bessere]]) blev styret af perserne under [[Dareios I af Persien]] i omkring halvt et halvt århundrede. Dareios havde ledet en militærekspedition ind i regionen fra 513 f.Kr. til 512 f.Kr. Perserne kaldte området med thrakerne for ''Skudra''.<ref>Bauer, Susan Wise (2007): ''The History of the Ancient World: From the Earliest Accounts to the Fall of Rome''. W.W. Norton & Company, s. 517: "Megabazus gjorde Thrakien om til et nyt persisk [[Satrap|satrapi]], Skudra."</ref>

Ved 400-tallet f.Kr. var tilstedeværelsen af thrakere gennemgåendethrakerne nok til at få [[Herodot]]<ref>[http://classics.mit.edu/Herodotus/history.5.v.html Herodot: ''Histories'', Book V].</ref> til at kalde dem de næst mest talrige menneskertalrigeste i verden, som han kendte til (efter indere), og potentielt det mægtigste, hvis det ikke havde været for deres mangel på enighed. Thrakerne var i klassisk tid var fordeltefordelt i et stort antalmange grupper og stammer, skønt nogen mægtige thrakiske stater var organiserede, som eksempelvis dendet ordysiske kongedømme og det dakiske kongedømme i [[Burebista]]. En type soldat, let infanteri,infanterist fra denne tid blev kaldt for ''[[peltast]]'' og havde antagelig sin oprindelse i Thrakien.

I løbetden afthrakiske denne tidsubkultur levede en thrakisk subkultur af [[asket]]er, som levede i [[cølibat]] og blev kaldt for ''ctistae''. De tjente som [[filosof]]er, [[præst]]er og [[profet]]er og havde øjensynligøjensynligt en høj position.

Kontakten mellem thrakere og grækere blev forøget, og den græske indflydelse på thrakisk samfund, kultur, og håndværk (og modsat) blev styrket. EftersomDa thrakisk sprog ikke havde en skriftlig tradition, benyttede den thrakiske adel og administrationen i nogennogle regioner græsk, og thrakiske handelsmænd benyttede sig også af græsk som et [['lingua franca']] [[]]i deres kontakt med andre ikke-thrakiske stammer. Som et resultat blev en vis hellenisering gennemgående i de følgende århundreder og fik et dybere og mere gennemgående træk ved den makedonske erobring af thrakiske områder i 200-tallet f.Kr.

Før [[Kongeriget Makedonien]] ekspanderede, var Thrakien delt i tre lejre (østlige, sentralecentrale og vestlige), efter, at perserne trak sig tilbage. En kendt hersker af de østlige thrakere var [[Kersobleptes]], som forsøgte at forøge sin autoritet over mange thrakiske stammer, men. hanHan blev til sidst besejret af makedonerne.

Thrakisk civilisation var ikke urban, og de største thrakiske byer var blot store landsbyer. Det eneste forsøg på at bygge en [[polis]] var [[Seuthopolis]].<ref>Hansen, Mogens Herman (2005): ''An Inventory of Archaic and Classical Poleis: An Investigation Conducted by The Copenhagen Polis Centre for the Danish National Research Foundation''. Oxford University Press, s. 888. "Den var ment at være en [[polis]], men det er ingen grund til at tænke på at dette var noget andet end en indfødt bosætning.»</ref><ref>Webber, Christopher & McBride, Angus (2001): ''The Thracians 700 BC-AD 46 (Men-at-Arms)''. Osprey Publishing, s. 1. "De levede nærmest udelukkende i landsbyer; byen Seuthopolis synes at have været den eneste betydningsfulde by i Thrakien, som ikke var oprettet af grækerne (selv om thrakerne ikke byggede befæstede tilflugtssteder)."</ref> Til syvende og sidst var thrakerne ikke typiske bybyggere.<ref>Boardman, John; Edwards, I. E. S.; Sollberger, E. & Hammond, N. G. L. (1992): ''The Cambridge Ancient History, Volume 3, Part 2: The Assyrian and Babylonian Empires and Other States of the Near East, from the Eighth to the Sixth Centuries BC''. Cambridge University Press, s. 612: "Thrakien havde kun befæstede områder, og byer som Cabassus ville have været ikke noget mere end store landsbyer. Generelt levede befolkningen i landsbyer og småbebyggelser."</ref>

Regionen blev erobret af [[Filip 2. af Makedonien|Filip II af Makedonien]] i 300-tallet f.Kr. og var underlagt kongeriget Makedonien i et og et halvt århundrede. [[Lysimakos]] af [[diadokerne]] og andre hellenistiske herskerehellenister herskede over dele af Thrakien frem til romerne over tid erobrede hele Thrakien. Thrakiske konger var de første, som blev hellenificerede.<ref>Lazenby, John Francis (2004): ''The Peloponnesian War: A Military Study (Warfare and History)''. Routledge, s. 224: "Antagelig havde han et antal fæstninger og gjorde selv nyttig ved at bekæmpe ‘thrakere uden en konge’ på vegne af mere hellenificerede thrakiske konger og deres græske naboer..."</ref> Græske dragtvaner erstattede gamle thrakiske klæder i en sådan grad, at thrakere så ud som grækere.<ref>Webber, Christopher & McBride, Angus: ''The Thracians 700 BC-AD 46 (Men-at-Arms)''. Osprey Publishing, 2001, s. 19.</ref> Efter en tid blev thrakerne helt og holdent hellenificerede.<ref name="Quiles, Carlos 2007, p. 76"> Quiles, Carlos (2007): ''A Grammar of Modern Indo-European''. Carlos Quiles Casas, ISBN 8461176391, s. 76: "De fleste thrakere blev til sidst hellenificerede – i provinsen Thrakien – eller romerificerede – Moesia, Dakia, etc – med de sidste levninger, som overlevede i fjerntliggende områder frem til 5. århundrede."</ref> Deres sprog og materielle kultur blev hellenistisk.

I 279 f.Kr. kom [[keltere|keltiske]] [[Gallien|gallere]] ind i Makedonien, det sydlige Hellas og Thrakien. Indtrængerne blev snart tvunget ud af Makedonien og det sydlige Hellas, men de forblev i Thrakien indtiltil slutningen af århundredet. Fra Thrakien pressede tre keltiske stammer ind i Anatolien og dannede der et nyt kongedømme kaldet, [[Galatia]].

I løbet af [[Makedonerkrigene]] blev en konflikt mellem Rom og Thrakien uundgåelig. Ødelæggelsen af de herskende grupper i Makedonien destabiliserede græsk autoritet i Thrakien, og stammehøvdinger begyndte igen at handle uafhængigt. Efter [[slaget ved Pydna]] i 168 f.Kr. fik romerne autoritet over Makedonien og styringen over Thrakien blev overtaget af Rom. Hverken thrakerne eller makedonerne havde underkastet sig romersk dominans, og flere oprør indtraf i denne overgangstid. Oprøret under [[Andriscus]], også kaldet for [[Fjerde makedonerkrig]], i 149 f.Kr., fik detstøtte meste af sin støttemegen fra Thrakien. Flere fjendtlige strejftog fra lokale stammer ind i Makedonien fortsatte i mange år, skønt der var også flere thrakiske stammer, som villigt allierede sig med Rom, eksempelvis bessere. Efter den [[Tredje makedonerkrig]] anerkendte Thrakien stort set romersk autoritet.

Det næstenæsten et og halvt århundrede blev Thrakien gradvis omdannet til en vedvarende romersk klientstat. Den thrakiske stamme [[sapaeiene]] kom i forgrunden oprindeligt under styret under [[Reskuporis II af thrakere]]. Han er kendt for at have ydet militær støtte til både [[Pompeius]] og [[Julius Cæsar]], og senere støttede han [[Den romerske republik|republikkens hære]] mod [[Marcus Antonius]] og [[Augustus|Gaius Octavius]] i republikkens sidste dage. Reskuporis’Reskuporis' arvinger var ofte lige så meget indblandede i politiske skandaler og mord som deres romerske herrer var. En række snigmord på kongelige ændrede det politiske landskab i flere år i den tidlige romerske kejsertid. UligeFlere fraktijonerfraktioner tog kontrol med støtte fra den romerske kejser. Urolighederne stoppede til sidst med et sidste snigmord.

Da [[Reskuporis III af thrakere|Reskuporis III]] i det thrakiske kongedømmet [[Sapes]] blev myrdet i år [[46]] af sin hustru, blev Thrakien underlagt som officiel romersk provins styret af en [[promagistrat]], og senere af pretorianskeprætorianske [[Præfekt (myndighed)|præfekter]]. Roms centrale regeringsautoritet lå i [[Marmara Ereğli|Perinthus]], men regioner indenfori provinsen[[provins]]en var under kommando af militære underordnet guvernøren. MangelenManglen på store urbane centre gjorde Thrakiendet vanskeligvanskeligt for romerne at styre, men til sidst blomstrede provinsen under romersk styre. Det synes som romanificering ikke blev gennemført, og at de fleste trakere var hellenistiske i denne periode.

Romersk autoritet over Thrakien hvilede hovedsagelig på de legioner, som var stationeredestationeret i [[Moesia]]. Thrakiens befolkning var hovedsagelig bønder, og afstanden til romersk autoritet krævede tilstedeværelse af lokale troppersoldater, som støttede Moesias legioner. I løbet af de næste århundreder blev provinsen periodisk og hyppig invaderet af germanske stammer på vandring. Regimet under [[Justinian 1.|Justinian I den Store]] krævede, at over 100 fæstninger med legioner blev opførte for at støtte forsvaret af regionen.

Thrakere i MoesiaMoesien og DakiaDakien blev gjort til romere, mens dedet indenfori [[Det Byzantinske Rige]] var deres hellenificerede efterkommere, som havde blandetblandede sig med grækerne. De først nævnteførstnævnte talte [[latin]] og de sidst nævntesidste græsk, om ikke andet som foretrukket andetsprog.

De førhistoriske sprog hos disse folk var allerede forsvundet, og deres kulturelle indflydelse var kraftig reduceret på grund af gentagne barbariske invasioner på Balkan af [[keltere]], [[hunnere]], [[gotere]], og [[sarmatere]], fulgt af en pågående hellenisering, latinisering og senere slavisering.

Efter, at thrakerne havde været underkastet den græsk-makedonske konge [[Aleksander den Store]] og derefter [[Romerriget]], var de fleste thrakere til sidst blevet helleniserede (i provinsen Thrakien)<ref>Quiles, s. 76. "De fleste thrakere blev til sidst helleniserede (i provinsen Thrakien)."</ref> eller latiniserede (i Moesia, Dakia etc). De latiniserede stammer i denne region blev senere den etniske underlag for folkegruppen valakere[[valak]]ere, som første gang optræder i de historiske dokumenter i 900-tallet e.Kr., og som udviklede sig til nutidens moderne folk i Rumænien og til dels Bulgarien. I 500-tallet havde en del thrakisk-romere og byzantinske grækere, det vil sige helleniserede thrakere syd for floden [[Donau]] fået kontakt med slavereslaverne, en ny stor gruppe indvandrere, og de indfødte blev da efterhånden slavificerede.