Len: Forskelle mellem versioner

Et '''len''' var fra [[middelalder]]en og [[renæssance]]n et landområde, som kongen overlod en [[lensmand]] at forvalte, mod visse modydelser. Lensvæsenet menes at være opstået omkring det [[8. århundrede|8]] – [[10. århundrede]] i [[Frankrig]], men i Danmark opstod de først på [[Valdemar Sejr]]s tid.Lensmanden var kongens repræsentant i et område, og havde den øverste militære og civile myndighed. I [[1660]] blev de danske len omdannet til [[amt]]er ([[Danmarks amter (1662-1793)]]).

* ''Pantelen.'', somSom betaling for en kredit. Her overlod kongen lenets indtægter til kreditor som afbetaling for et pengelån.

* ''Afgiftslen.'', hvorHvor kongen fik en fast afgift, og lensmanden beholdt resten af indtægterne.

* ''Tjenestelen.'', hvorLensmanden derskulle være forparat eksempeltil skulleat stillesstille enmed visen militær styrke til kongen som betaling, mens lenets indtægter tilfaldt lensmanden.

* ''Regnskabs- eller fadeburslen'', hvor lensmanden var på fast løn mod at indtægterne tilfaldt kongen. Dette var den mest rentable model for kongemagten.

Der var ikke tale om arvelighed, med mindre det var pantelen der løb til pantet var indfriet, så det var på mange måder gunstigt for en lensmand at låne kongen penge, da han sjældent var istand til at betale tilbage. På den måde kunne man sikre lenet til næste generation. Ordet ''len'' fik en ny betydning da kong [[Christian 5.]] ved [[Forordning (Danmark)|forordning]] af [[1671]] gav mulighed for at [[adel]]ige der ejede jord godt kunne oprette [[grevskab]]er og [[baroni]]er, og samtidigt få titel af henholdsvis [[lensgreve]] eller [[lensbaron]]. Efter tysk forebillede blev [[Sønderjylland]] i [[1200-tallet]] forlenet til de slesvigske hertuger (et arvelig fyrstelen). [[Hertugdømmet Slesvig]] var indtil de slesvigske krige i 1800-tallet et dansk len (konge- og rigslen)<ref>Robert Bohn: ''Geschichte Schleswig-Holsteins''. Beck, München 2006, s. 52</ref>, ligesom [[Hertugdømmet Holsten]] var et tysk len.