Plön Slot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Arvid-S (diskussion | bidrag) Retter til Plön |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet fra engelsk |
||
Linje 3:
'''Schloss Plön''' ({{Lang-de|Schloss Plön}}) er et [[slot]] fra 1630'erne, der ligger i byen [[Plön]] i den tyske delstat [[Slesvig-Holsten]]. Slottet er et af Slesvig-Holstens største bevarede slotsanlæg og et bygningsminde under ''Denkmalschutz''. Siden 2002 har slottet været i privat eje og anvendes bl.a. som uddannelsessted for optikere.
== Middelalderen ==
Den tidligste [[vendere|vendisk]] befæstning kaldet ''Plune'' stammer fra det 10. århundrede og var beliggende på øen Olsborg i [[Großer Plöner See|Plön sø]]. Den blev ødelagt i [[1158]]. Genopbygningen af slottet blev udført under grev [[Adolf 2. af Holsten|Adolf II af Holsten]], og det fungerede som en base under koloniseringen af den engang slaviske region. I [[1173]] blev slottet flyttet til Bischofsberg-bakken ved siden af den lille by [[Plön]]. I det 12. århundrede udviklede Plön sig langsomt til en købstad og fik stadsrettigheder i [[1239]]. Fra 1290 til 1390 var bakkens borg sæde for [[Huset Schauenburg|Schauenburg]]-linjen [[Grevskabet Holsten-Plön|Holsten-Plön]] og blev efter deres udryddelse overført til hertugen af Slesvig, [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard VI]]. Gennem [[Slesvigske hertuger|hertugerne i Slesvig]] overgik den lille fæstning, fire generationer senere, til den danske kongefamilie, idet [[Christian 1.|Christian I]] var hertug af Slesvig og konge af Danmark på samme tid). I løbet af denne periode spillede Plön og dens borg imidlertid ingen væsentlig rolle i landets historie.<ref>Daten und Ereignisse dieses Absatzes aus J. Habich, D. Lafrenz, H. Schulze, L. Wilde: ''Schlösser und Gutsanlagen in Schleswig-Holstein.'' s. 146f.</ref><ref>[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/schloss_ploen.htm Schloss Plön auf geschichte-s-h.de] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110716140217/http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/schloss_ploen.htm |date=2011-07-16}}.</ref>
==
[[File:Plön Schloss 1595.jpg|thumb|Det gamle Plön Slot omkring 1595 på en gravering af [[Georg Braun]] og [[Frans Hogenberg]], udsnit fra ''Civitates orbis terrarum Haven''.]]
I løbet af [[grevens fejde]] mellem [[Lübeck]] og Danmark blev borgen brændt ned i [[1534]] under et angreb fra Lübeck. Der efter blev der bygget en ny, større bygning på det samme slotsområde i [[romansk stil]]. I [[1564]] overdrog kong [[Frederik 2.|Frederik II af Danmark]] til sin broder [[Hans den Yngre]], en tredjedel af hans andel af Slesvig og Holsten, i strid med [[Ribebrevet]], hvorpå Hans oprettede det "nominelle hertugdømme" [[Hertuger af Sønderborg|Slesvig-Holsten-Sønderborg]]. Blandt hans godser var Plön, herunder slottet. Under hertug Hans oplevede under den tidlige [[merkantilisme]] både by og borg en økonomisk opblomstring.<ref>Daten und Ereignisse dieses Absatzes aus J. Habich, D. Lafrenz, H. Schulze, L. Wilde: ''Schlösser und Gutsanlagen in Schleswig-Holstein.'' s. 147.</ref> Efter hans død i 1622 blev hertugdømmet Slesvig-Holsten-Sønderborg delt mellem hans seks mandlige arvinger, og nye underhertugdømmer blev dannet; hvoraf den ene var hertugdømmet [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]].<ref>[http://www.jmarcussen.dk/historie/reference/glyksborg.html ''Chronology of the Glücksborg dynasty''] at www.jmarcussen.dk. Accessed on 31 Aug 2010.</ref>
Den første hertug af denne linje var [[Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]], den næstyngste søn af hertug Hans. I anledning af hans ægteskab med [[Dorothea Augusta af Gottorp]] besluttede den nye hersker at bygge et palads, der passede bedre til ham selv og hans familie. Projektet blev finansieret blandt andet af brudens anselige medgift.<ref>I. Bubert, H. P. Walter: ''Gutshöfe, Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein.'' s. 241.</ref> I [[1632]] blev den gamle borg nedrevet efter anvisning af hertugen af Plön, og i stedet for blev det nuværende borg bygget i [[renæssance]]stil. Den nye byggeri blev afsluttet på kun tre år midt under [[Trediveårskrigen|30 års krigen]].<ref name="Dehio">Dehio: ''Handbuch der deutschen Kunstdenkmäler. Hamburg und Schleswig-Holstein.'' s. 688.</ref>
== 1700-tallet ==
[[File:Plön,_Garten,_Stich_1749,.JPG|thumb|Haveanlægget, ætsning fra 1749, Plön slot i bagggrunden]]
Slottet var den hertuglige families residens, men var aldrig et så vigtigt sted i statspolitikken som [[Gottorp Slot]]. Da hertugerne i Plön havde andre slotte og sommerboliger, såsom [[Traventhal]] slot og slottene i [[Ahrensbök]], [[Rethwisch]] og [[Reinfeld]], blev Plön ikke kontinuerligt beboet. Ikke desto mindre var bygningen et af hertugdyrets kulturelle centre. Joachim Ernest etablerede et [[bibliotek]] i slottet, som blev udvidet af hans efterfølgere til 10.000 bind.<ref name="Optik">[http://www.fielmann-akademie.com/geschichten_03.php ''Die Tradition der Optik''] at www.fielmann-akademie.com. Accessed on 31 Aug 2010.</ref> Hertil kommer, at hertugen var meget interesseret i [[fysik]] og [[optik]] og indsamlede forskellige optiske enheder og instrumenter i sin bopæl på Plön.<ref name="Optik"/> Efter hertug Joachim Ernest overgik slottet til hans søn [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön|Johan Adolf]], som imidlertid som [[general]] i kejserens tjeneste sjældent opholdt sig i Plön, og hertugen blev stort set repræsenteret af hans kone og mor. [[Joachim Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön|Joachim Frederik]], der fulgte Hans Adolf, boede også her. Efter at han døde i gæld i [[1722]] og uden mandlige arvinger stod borgen tom i syv år, og nogle af møblerne blev overdraget til hans kreditorer.
Slottet oplevede sin kulturelle storhedstid fra [[1729]] og fremefter under den sidste hertug, [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön|Frederik Carl]]. Han introducerede en [[barok]] stil og fik det indre af slottet dekoreret i [[rokoko]]-stil. Frederik Carl udvidede borgen og opførte bygninger omkring slottets gårdsplads, der har overlevet til i dag, de kongelige stalde, ridehallen samt havepaladset, nu kendt som Prinsens hus (''Prinzenhaus'').<ref>Dehio: ''Handbuch der deutschen Kunstdenkmäler. Hamburg und Schleswig-Holstein.'' s. 688f.</ref> Slottet var hjemsted for hertugerne i Plön indtil Frederik Carl døde uden mandlige arvinger i [[1761]]. Efter hans død vendte besiddelserne tilbage til det danske kongehus. Bygningen blev besat som enkeophold af hans kone, Christiane Armgardis, indtil hendes død i 1779. Den fungerede derefter som sæde for fogeden (amtmanden), og også fra 1777 til 1823 som bopæl for [[Peter Frederik Wilhelm]], den mentalt forstyrrede søn af [[Frederik August af Holsten-Gottorp|Frederik August I af Oldenborg.]] Den unge mand, som ikke var i stand til at udføre sine pligter som hertug, fik slottet af sin værge, tildelt den danske konge [[Christian 7.|Christian VII]] og fik lov til at bevare en stor husstand.<ref>I. Bubert, H. P. Walter: ''Gutshöfe, Herrenhäuser und Schlösser in Schleswig-Holstein.'' s. 245.</ref> Efter hans død blev slottet midlertidigt brugt som retsligt opholdssted. I 1833 blev der oprettet en latinskole i slottet.<ref name="g-s-h">[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/schloss_ploen.htm Geschichte des Schlosses auf geschichte-s-h.de] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110716140217/http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/schloss_ploen.htm |date=2011-07-16 }}.</ref>
==1800-tallet==
[[Fil:Schloss Ploen um 1864.JPG|thumb|Slottet omkring 1864.]]
Fra og med 1840 var slottet sommerresidens for [[Christian 8.]], der fik malet facaderne hvide og indretningen fornyet delvist i [[Klassicismen|klassicistisk]] stil. Efter [[2. Slesvigske Krig]] i 1864
==1900-tallet==
Line 30 ⟶ 40:
Schlosskapelle Plön.JPG|Slotskapellet
</gallery></center>
== Noter==
{{Reflist|2}}
==Litteratur==
Line 39 ⟶ 52:
* S. Hunzinger: ''Schloß Plön. Residenz – Adliges Armenhaus – Erziehungsanstalt.'' Plön 1997, ISBN 3-923457-41-3.
==Eksterne
{{commonscat|Schloss Plön}}
{{DEFAULTSORT:Schloss Pløn}}
| |||