Flensborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
n
Linje 53:
| coordinates =
}}
<br />
'''Flensborg''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Flensburg'', [[sønderjysk]]: ''Flensborre'', [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]]: ''Flansborj'') er en by i det nordlige [[Tyskland]] med {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}} indbyggere, beliggende i bunden af [[Flensborg Fjord]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Der er desuden et stort antal indbyggere i de omkringliggende forstæder. Flensborg er den vigtigste by i [[Sydslesvig]]{{kilde mangler|dato=maj 2018}}. Efter [[Kiel]] og [[Lübeck]] er det den tredjestørste by i Slesvig-Holsten. Det er også den nordligste større by på det tyske fastland.
 
Byen er et handelsmæssigt center med en del grænsehandel samt [[turisme]] og [[søfart]]. Den har et rigt tysk-dansk kulturliv med både tysk og dansk teater, biblioteker, kirker og skoler. Det danske mindretal er stærkt repræsenteret i byen, bl.a. ved [[Dansk Skoleforening for Sydslesvig|Dansk Skoleforening]], [[Duborg-Skolen]], [[Dansk Kirke i Sydslesvig]], [[Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig|Dansk Sundhedstjeneste]], [[Sydslesvigsk Forening]] og [[Sydslesvigsk Vælgerforening|Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV)]] samt den mestendels dansksprogede [[Flensborg Avis]]. [[Europa-Universität Flensburg|Flensborg Universitet]] blev oprettet i 1994 og har 4.600 studerende, mens [[Fachhochschule Flensburg|Ingeniørhøjskolen]] har 4.000 studerende.
 
Bydelen [[Mørvig]] (''Mürwik'') er bl.a. uddannelsessted for tyske marinesoldater på [[Marineskole Mørvig|Marineskolen Mørvig]]. De nærmeste større byer er [[Kiel]] (86 km. syd) og [[Sønderborg]] (48 km. nord). Flensborgs centrum ligger omkring 7 km. fra den danske grænse.
 
Tidligere var der mange skibsværfter i byen og Flensborg var også kendt for sine romfabrikker.<ref>[http://jyllands-posten.dk/rejser/ECE6504914/staerke-tilbud-i-flensborg/ Stærke tilbud i Flensborg], ''[[Jyllands-Posten]]'', 1. marts 2014</ref> Flensborg er især kendt for sin lange gågade, sine stormagasiner og specialbutikker og de mange boder, som præger gadebilledet op mod juletiden. Byens herrehåndboldhold [[SG Flensburg-Handewitt]] spiller i [[Bundesliga (håndbold)|Bundesligaen]] og regnes blandt de bedste i Tyskland og Europa{{kilde mangler|dato=november 2015}}. For tyskere er byen også kendt for at huse ''[[Kraftfahrt-Bundesamt]]''.
 
I Flensborg ligger verdens største sølvsmedje [[Robbe & Berking]]. Her ligger også [[Flensburger Schiffbau-Gesellschaft|Flensborg Værft]], der har specialiseret sig i at bygge store [[RoRo-skib]]e. Byen huser også [[Flensburger Brauerei]], der er kendt for at benytte patentflasker. Tysklands største erotikkæde Beate Uhse AG har hovedsæde i byen.
 
== Historie ==
=== Middelalderen ===
[[Fil:Stadtrechtsurkunde_Flensburgs_von_1284_(The_Town_Charter_of_Flensburg).JPG|thumb|Flensborgs stadsret fra år 1284.]]
Flensborg blev, som mange andre købstæder ved [[Jylland]]s østkyst, grundlagt i 1100-tallet. Her ved [[Flensborg Fjord]] krydsede den historiske [[Hærvejen|Hærvej]] handelsvejen mellem [[Angel]] og [[Nordfrisland]] ([[Angelboveje]]). Det var et ideelt sted at stifte en handelsby. Små bebyggelser ved fjorden voksede nu sammen til en handelsplads. Byen opstod på grænsen mellem [[Vis Herred]] og [[Husby Herred]] og ved siden af den daværende handelsmetropol [[Slesvig by|Slesvig]]. I 1240 udstedte den danske konge et værgebrev for byens [[Knudsgilde]]. I 1284 fik Flensborg købstadsrettigheder. På samme tid blev [[Mariekirke (Flensborg)|Mariekirke]]n ved [[Nørretorv (Flensborg)|Nørretorv]] (''Nordermarkt'') opført.
 
Hundrede år senere byggedes [[Sankt Nikolaj Kirke (Flensborg)|Sankt Nikolaj Kirken]] ved [[Søndertorv (Flensborg)|Søndertorv]] (''Südermarkt''). Imellem de to centre lå byens tingplads. Omkring 1345 byggede flensborgerne en bymur. I forbindelse med opførelsen af [[Flensborg bybefæstning]] oprettedes også en del byporte som [[Røde Port (Flensborg)|Røde Port]] og [[Friserport]]. I 1400-tallet opførte [[Margrete 1.]] slottet [[Duborg Slot|Duborg]]. Hun døde senere af pest på et skib i [[Flensborg Havn]].
 
=== Tidlig moderne tid ===
[[Fil:Secret-Siegel_der_Stadt_Flensburg_Medaille.jpg|thumb|Bronzeafstøbning af [[Sekret (segl)|sekretsegl]] for Flensborg By fra det 14. århundrede.]]
[[Fil:2011 10 05 Flensburg um 1783 DSCI0053.JPG|thumb|Flensborg omkring 1783]]
[[Fil:Situationskort-Flensborg.png|thumb|Bykort fra 1800-tallet]]
Den første velstandsperiode havde Flensborg mellem 1450 og 1600, da byen var centrum for en omfattende østersøhandel. Med sine 5.000 indbyggere og en handelsflåde på 200 skibe var byen den største handelsby under den danske krone. Både [[Skrangerne]] ved Nørretorv, [[Nørreport (Flensborg)|Nørreport]] og [[Kompagniport]], hvor skipperlauget havde til huse, stammer fra denne tid. Under [[Trediveårskrigen]] besatte tyske og svenske tropper Flensborg. Mange flensborgere flygtede fra krigen og pesten. I begyndelsen af 1700-tallet fulgte [[Den Store Nordiske Krig]]. Byens handelsflåde var nu reduceret til blot ni skibe.
 
Den anden velstandsperiode var mellem 1775 og 1806, hvor byens skibe sejlede med rørsukker, tobak og rom fra [[Vestindien]]. Fra denne periode stammer flere nyklassicistiske borgerhuse og købmandsgårde i købstaden. I rommens blomstringstid fandtes der i Flensborg flere end 20 [[Flensborgske romhuse|romhuse]]. I 1796 blev et forbud mod at bygge uden for byens grænser ophævet. Under [[Napoleonskrigene]] blev [[Flensborg Gamle Kirkegård|den gamle kirkegård]] for alle byens sogne oprettet. Det var den første kommunale kirkegård i [[Sønderjylland]]. I 1854 blev byens første gasværk i [[Nystaden (Flensborg)|Nystaden]] oprettet, hvormed Flensborg fik en central gadebelysning.
 
Befolkningsudvikling: i 1803 13.109 indbyggere, i 1835 12.438, i 1840 12.561, i 1845 14.932, i 1855 18.872 og i 1860 19.682 indbyggere.
 
I 1879 fik byen den centrale vandforsyning og i 1897 kom byens første el-værk til.
 
Efter krigen i 1864 tilhørte byen Tyskland. Det afskar Flensborg fra det danske marked. Byens erhverv måtte nu åbne sig mod syd og handelen baserede sig mest på byens naturlige opland i Slesvig. Byens skibsværft blev oprettet og nye arbejderkvarterer opstod. Byen fik mange nye indbyggere. Samtidig var Flensborg i årene frem til 1920 den centrale handelsby i hele Slesvig – ikke mindst også for [[Nordslesvig]]. Så godt som al engroshandel til Nordslesvig var på de store flensborgske handelsfirmaers hænder, helt ud til de mindste stationsbyer i [[Haderslev-Vesteramt]].<ref>Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt, kortbilag over handelsoplandet</ref>
 
=== 1920-2008 ===
[[Fil:Flensburg 2015-08 img10 View from Schlosswall.jpg|thumb|[[Flensborg Havn|Havnen]] i Flensborg.]]
I forbindelse med genforeningsafstemningerne havde [[Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig|Den Internationale Kommission]] (Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig) hovedsæde i Flensborg. [[Versailles-freden|Versailles-traktaten]]s artikel 109 foreskrev bl.a., at en international kommission skulle nedsættes og overtage administrationen af afstemningsområderne, samtidig med at det tyske militær skulle rømme området. Den 14. januar 1920 ankom Den Internationale Kommission og den 24. januar forlod det tyske militær området under protester fra de tysksindede i byen. Op til afstemningen den 14. marts førtes i Flensborg på både dansk og tysk side en kraftig agitation.
 
Bybilledet i Flensborg var i denne periode præget af afstemningsplakater, æresporte, demonstrationer og overalt de nationale flag, som kom til at spille en stor rolle i agitationen. I Flensborg var det særligt det slesvig-holstenske flag, der var det dominerende. Ved valget til den nordtyske rigsdag i 1867 havde der stadig været dansk flertal i Flensborg og det fortsatte til ca. 1880, men derefter skiftede flertallet bl.a. på grund af indvandring af arbejdere fra andre dele af Tyskland og fordi embedsapparatet i store træk blev udskiftet med tyskere sydfra. Ved [[Genforeningen i 1920|folkeafstemningen i 1920]] stemte 75 % tysk og 25 % dansk. Efter afstemningen agiterede særligt Flensborg-bevægelsen for, at Flensborg trods afstemningsresultatet skulle indlemmes i Danmark eller som minimum skulle varetages af et internationalt styre. Da regeringen [[Regeringen Zahle II|Zahle]] var imod dette, afskedigede [[Christian 10.]] denne, hvilket førte til [[Påskekrisen]]. Trods dansk og fransk pres besluttedes det dog, at Flensborg skulle være en del af Tyskland.<ref>[[Inge Adriansen|Adriansen, Inge]] og Broder Schwensen, ''Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920'', Sønderjyske Billeder 5 ([[Institut for Sønderjysk Lokalhistorie]], 1995) p. 19ff</ref>
 
Som tak for afstemningsresultatet opførte den tyske regering i 1927 en ny banegård og i 1930 Det Tyske Hus. Tysklands nederlag i 1945 bragte i nogle år grænsespørgsmålet på dagsordenen igen. De danske skoler og foreninger fik en stor tilgang, og Flensborg fik oven i det en dansksindet borgmester.
 
I 2008 indgik Flensborg et forvaltningsfælleskab med nabokommunen [[Lyksborg]]. Derudover indgik Flensborg en samarbejdsaftale med [[Sønderborg]] og [[Aabenraa]] inden for forskellige arbejdsområder som infrastruktur, turisme, beskæftigelse, regional planlægning og kultur. Partnerskabet kaldes for ''Grænsetrekanten''.
[[Fil:Flensburger Fahne.jpg|thumb|right|Flensborgs byflag i de slesvigske farver blå og gul]]
 
== Navnet ==
[[Fil:Flensburg-Flensborg.jpg|thumb|Tosproget byskilt.]]
Der er usikkerhed om oprindelsen af bynavnet ''Flensborg''. Enkelte forklaringer og sagn går på, at det er udledt af en ridder med navn ''Fleno'' eller ''Flen''. Men navnet kan også forklares ved naturgeografiske forhold. Måske stammer navnet fra Møllebækken, der i dette tilfælde skulle have heddet ''Flenså'' eller ''Flensbæk''. Der har også været en by ''Flenstofte'' og en gård ''Flensbæk'' i nærheden.<ref>[http://runeberg.org/adjorgen/4/0191.html A.D. Jørgensen: ''Historiske Afhandlinger'', København 1898-1899]</ref>
 
Ordet ''Flens'' minder i sin form stærkt om andre jyske bynavne som [[Blans (Sønderborg Kommune)|Blans]] og [[Brøns]] og kan som disse været opstået ved sammentrækning med endelsen -''nes'', altså fle-nes. ''Flæ'' (lignende [[olddansk|oldnordisk]] ''floi'' ≈ ''engbund'') henviser til eng- og vandplanter, der findes ved bredden af søer og bække. Efterleddet ''[[Næs (halvø)|-næs]]'' betegner et kystfremspring eller en halvø. Ordet ''-borg'' eller ''-burg'' henviser formodentlig til et tidligere forsvars- og fæstningstårn, som stod ved [[Glimbæk|Glimbækkens]] munding i [[Flensborg Fjord]] i den nedre ende af den nuværende Nygade.<ref>Afhandlinger vedrorende Danmarks nyeste historie og nutidsforhold. Copenhagen. 1899, side 192.</ref><ref name=autogeneret1>[http://www.stadtgeschichte-flensburg.de/Flensburgs_Anfaenge.pdf Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte/Samfund for Flensborg byhistorie: ''Flensburgs Anfänge'']</ref>
 
Byens navn skrives i stadsretten ''Flænsborgh'', i hertug Valdemars bekræftelse ''Flensaabwrgh'' og fra 1251 kendes formen ''Flensaburgh'', altsammen altså ''Borg ved Flenså''.
 
== Sprog ==
I Flensborg tales både [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]], dog er førstnævnte det dominerende. Ved siden af tysk og dansk findes blandingssproget [[petuh]] (petuhtanternes sprog), som stadig præger sproget i byen. Ca. en femtedel af indbyggerne betegner sig som dansk eller dansksindede, og der bor mere end 2100 danske statsborgere<ref name="Ausländerzentralregister 2009">{{Cite news |url=http://www.flensburg.de/imperia/md/content/asp/flensburg/politik_verwaltung/daten-zahlen-fakten/2statistikengesamt/auslaender.pdf |title=Ausländer in der Stadt Flensburg am 31.12.2009 |publisher=Ausländerzentralregister (AZR) |date=31. december 2009 |author=Stadt Flensburg, Fachbereich 4 Umwelt und Planen, Stadtentwicklung/Statistikstelle |language=tysk |accessdate=1. september 2011}}</ref> i Flensborg.
 
På [[sønderjysk]] kaldes byen "Flensborre".
 
== Geografi ==
Flensborg er beliggende ved bunden af [[Flensborg Fjord]] umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, dels i en dal og dels på omgivende bakke ([[Friserbjerg]], Mariebjerg og [[Jørgensby]]). Bydelene på østbredden regnes allerede til halvøen [[Angel]]. Byens areal er på 56,38 km². Byens højeste punkt er på 63,7 meter. Samlet udgør Flensborg, [[Harreslev]] og [[Lyksborg]] ét byområde.
 
=== Bydele ===
[[Fil:Railway-Map_Flensborg.png|thumb|Flensborgs bydele.]]
[[Fil:Karte Stadtteile Flensburg (da).png|thumb|Kort med Flensborgs bydele og nabokommuner]]
Flensborg kommune er administrativt opdelt i 13 bydele, der igen er opdelt i 38 statistiske distrikter.<ref>[http://www.flensburg.de/politik-verwaltung/daten-zahlen-fakten/interaktive-stadtteilkarte/index.php Flensborg Kommune: Statistik nach Stadtteilen]</ref> De 13 bydele er:
*[[Indre By (Flensborg)|Indre By]] (''Altstadt'' med Sankt Marie, Sankt Nikolaj og Nørreport)
*[[Nystaden (Flensborg)|Nystaden]] (''Neustadt'', tidligere [[Ramsherred]] med [[Duborg (bydel)|Duborg]])
*[[Nordstaden (Flensborg)|Nordstaden]] (''Nordstadt'', med Kors, [[Galvig]], [[Klus]])
*[[Vestlige Højde]] (''Westliche Höhe'', med [[Byparken (Flensborg)|Byparken]], [[Frueskov]], Sankt Gertrud)
*[[Friserbjerg]] (''Friesischer Berg'', med [[Exe (Flensborg)|Exe]], Museumsberg, Fredshøj)
*[[Sporskifte (Flensborg)|Sporskifte]] (''Weiche'', med [[Sophiegård (Flensborg)|Sophiegård]], [[Skæferhus]])
*Sydstaden (''Südstadt'', med Martinsbjerg, [[Rude (Flensborg)|Rude]], [[Pælevad]])
*[[Sandbjerg (Flensborg)|Sandbjerg]] (''Sandberg'', med [[Fiskergaarden]], [[Sønderup (Flensborg)|Sønderup]], [[Adelbylund]])
*[[Jørgensby]] (''Jürgensby'', med Sankt Hans, Sankt Jørgen og Jørgensgaard)
*[[Fruerlund (Flensborg)|Fruerlund]] (''Fruerlund'', med [[Blæsbjerg (Flensborg)|Blæsbjerg]], [[Bulbjerg (Flensborg)|Bulbjerg]], Fruerlundgård)
*[[Mørvig]] (''Mürwik'', med [[Osbæk (Flensborg)|Osbæk]], [[Vandløs (Flensborg)|Vandløs]], [[Solitude (Flensborg)|Solitude]])
*[[Engelsby]] (''Engelsby'', med [[Fuglsang (Flensborg)|Fuglsang]], [[Tarup (Flensborg)|Tarup]])
 
== Det danske mindretal ==
{{Uddybende artikel|Danske mindretal i Sydslesvig}}
[[Fil:Olofsamsonkils.jpg|thumb|upright|Oluf Samson Gang i den ældste del af byen med det danske bibliotek i baggrunden.]]
Det danske mindretal i Flensborg og de omkringliggende byer driver deres egne skoler, biblioteker og [[Lutheranisme|lutherske]] kirker, hvorfra det tyske flertal ikke er udelukket. Sameksistensen af disse to grupper betragtes som en sund og rask symbiose. Der er en form for blandet dansk-tysk, som kaldes [[petuh]], som er en blanding af [[Tysk (sprog)|tysk]], [[plattysk]], [[rigsdansk]] og [[sønderjysk]], som taltes i Flensborg og omegn.
 
I Danmark synes Flensborg hovedsageligt at være forbundet med de såkaldte grænse-butikker, hvor man blandt andet kan købe [[Spirituosa|spiritus]], [[øl]] og [[Slik (gastronomi)|slik]], men til markant billigere priser end i Danmark.
 
I år 2000 boede der 1.401 danske statsborgere (rigsdanskerne) syd for grænsen, mens det i 2007 var 2.341 danske statsborgere. Ved udgangen af 2012 boede der cirka syv procent flere danske statsborgere i Flensborg, end der gjorde ved udgangen af 2011.<ref>[http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre.nsf/Uniq/2379839Reference Dobbelt så mange danskere er flyttet til Flensburg], udvandrerne.dk</ref><ref>[http://denkorteavis.dk/2014/danskere-flygter-fra-hoje-priser/ Danske statsborgere flygter fra høje priser], [[Den Korte Avis]]</ref> I 2013 boede der 6.659 udlændinge i Flensborg og den største gruppe af udlændingene er danskere, primært sønderjydere.<ref>[http://www.tvsyd.dk/artikel/228343:Flere-og-flere-danskere-flytter-til-Flensborg FLERE OG FLERE DANSKERE FLYTTER TIL FLENSBORG], TV Syd, 16. januar 2014</ref> I [[Slesvig-Holsten]] bor der omkring 50.000 danske og dansksindede.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/04/21/0421144851.htm 12.000 danskere protesterer i Flensborg], [[DR]], 21. april 2012</ref>
 
== Politik ==
[[Fil:Rathaus_im_Sommer,_Flensburg_2013,_Bild_7.JPG|thumb|upright|[[Flensborg Rådhus]] (2013).]]
Flensborg byråd består af 43 medlemmer. Ved sidste kommunalvalg i maj 2013 fik byrådet følgende fordeling:<ref>[http://www.flensburg.de/politik-verwaltung/pressestelle/wahlergebnis2013/ Flensborg Kommune: Kommunalwahl 2013]</ref>
 
{| class="wikitable"
|-
!rowspan="1" colspan="1"| Parti !! Procent !! Mandater
|-
| [[CDU]]
| 22,1 %
| 10
|-
| [[SPD]]
| 20,7 %
| 9
|-
| [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] (SSW)
| 19,0 %
| 8
|-
| [[Borgerliste]]n Wir in Flensburg (WiF)
| 15,0 %
| 6
|-
| [[Bündnis 90/Die Grünen|Grüne]]
| 12,5 %
| 5
|-
| [[FDP]]
| 4,1 %
| 2
|-
| [[Die Linke|Linke]]
| 3,7 %
| 2
|-
| Borgerlisten Flensburg Wählen
| 2,9 %
| 1
|}
 
Ved overborgmestervalget den 21.november 2010 blev [[Simon Faber]] fra [[Sydslesvigsk Vælgerforening]] (SSW) i anden valgrunde valgt til ny [[overborgmester]] i Flensborg, hvor han afløste [[Klaus Tscheuschner]] ([[CDU]]). Det var første gang i mere end 60 år, at overborgmesterposten i Flensborg gik til det danske mindretals parti i Sydslesvig.<ref>[http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/11/dansk-parti-erobrer-overborgmesterposten-i-flensborg/ Dansk parti erobrer overborgmesterposten i Flensborg], dansk-politi.dk, 2. november 2010</ref> Bypræsidenten er Christian Dewanger fra borgerlisten ''Wir in Flensburg''/''Vi i Flensborg''.
 
=== Byvåben ===
Flensborgs [[byvåben]] er sammensat af flere heraldiske elementer. På guldbund ses to heraldisk højre (for beskueren venstre) gående blå løver, halv dækket af et rødt muret tårn med blå spidstag. Nederst i skjoldet ses en skrå løbende strøm (flere bølger) og øverst et nældeblad.<ref>[http://www.flensburg.de/tourismus-stadtportrait/stadtportrait/wappen/index.php Flensborg Kommune: ''Das Wappen'']</ref>
 
De to sønderjyske løver repræsenterer [[Hertugdømmet Slesvig]]. De er en formindsket udgave af det danske [[rigsvåben]]s tre løver. Tårnet symboliserer [[stadsret]]ten og henviser til byens tidligere forsvarstårn, som stod ved [[Glimbæk|Glimbækkens]] munding i Flensborg Fjord i den nedre ende af den nuværende Nygade.<ref name=autogeneret1 /> Bølgerne henviser til byens beliggenhed ved fjorden. Nældebladet står for forbindelsen med [[Hertugdømmet Holsten]] og blev tilføjet i 1480, da de holstenske greve (schauenburgerne) herskede over byen. Nældebladet blev dog først efter 1864 igen en fast bestanddel af byvåbnet. Byvåbnet henføres til et bysegl brugt i 1200-tallet.
 
== Trafik og infrastruktur ==
{{forældet}}
[[Fil:ZOB_in_Flensburg_(2012).JPG|thumb|Flensborg ZOB|Busstationen Flensborg ZOB]]
Flensborgs kollektive transport drives af [[Aktiv Bus]]. [[Busstation]]en [[Flensborg ZOB]] ligger centralt i den indre by. Siden den 1. juli 2012 har der kørt bus hver eneste time mellem Sønderborg og Flensborg via [[Kruså]]. Hidtil har der kun været forbindelse mellem Sønderborg og Flensborg hver anden time med rute 10.<ref>[http://www.jv.dk/artikel/1369608:SOenderborg--Sydtrafik-saetter-bus-ind-hver-time-mellem-SOenderborg-og-Flensborg Sydtrafik sætter bus ind hver time mellem Sønderborg og Flensborg], ''[[JydskeVestkysten]]'', 26. juni 2012</ref>
 
[[Flensborg Banegård]] er beliggende syd for byens centrum. Siden den 12. december 2010 har [[DSB]] haft [[InterCity]]-tog mellem [[Østerport Station|Østerport]] og Flensborg hver anden time.<ref>[http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/flensborg-far-intercity-tog-fra-arsskiftet/ Flensborg får InterCity-tog fra årsskiftet], [[DSB]], 26. juni 2010</ref> Fra banegården er der daglige afgange til [[Kiel]], [[Hamborg]], [[Slesvig by|Slesvig]], [[Neumünster]] og [[Fredericia]] i Danmark. Siden 2007 har der kørt [[InterCityExpress]] via Flensborg mellem [[Aarhus]] og [[Hamborg]]. Fredag-søndag kører der InterCity-tog til [[Berlin]] og [[Köln]].
 
De sidste sporvogne i drift kørte i byen i juni 1973 (se [[Flensborg Sporveje]]).
 
Vest for kommunens grænser forløber motorvejen [[Bundesautobahn 7|A7]], som fortsætter nord for den dansk-tyske grænse som [[Sønderjyske Motorvej]]. Den er en del af [[Europavej E45]]. Motorvejen har forbindelse med byens vestlige omfartsvej [[Bundesstraße 200]]. Strækningen er bygget som en motortrafikvej. I 2006 blev den nye østlige [[omfartsvej]] Østtangenten indviet.
 
== Erhverv ==
[[Fil:Flensburg Wasserturm Mürwik.jpg|thumb|upright|[[Mørviger Vandtårn|Vandtårnet i Mørvig]] i [[Folkeparken (Flensborg)|Folkepark]]]]
Industrikoncernen [[Danfoss]] har tidligere haft en stor fabrik i byen, men i 2010 blev produktionen lukket, og fabrikken driver kun kontorarbejdspladser nu. Der findes også mange grænsesupermarkeder i og omkring byen. Pga. vandkvaliteten er Flensborg kendt for ølbrygning. [[Flensborg Bryggeri]] er et af de største ølbryggerier i [[Nordtyskland]]. Der findes stadig to romhuse, som producerer den kendte Flensborg-rom. Et af dem er [[Johannsen Rum]] i Mariegade.
 
[[Flensburger Schiffbau-Gesellschaft|Flensborg Skibsværft]] blev oprettet i 1875. Skibsværftet er landsdelens største skibsværft og blandt verdens førende værfter inden for produktion af [[RoRo-skib]]e. [[Stadtwerke Flensburg]] (Byens værker) arbejder med produktion og levering af elektrisk energi, gas, vand og fjernvarme og sikrer dermed at byen kan fungere.
 
=== Etablerede virksomheder ===
* [[Johannsen Rum]], Flensborgs ældste romhus
* [[Beate Uhse AG]], erotikkæde (725 medarbejdere, 2011)
* [[Flensborg Bryggeri]], bryggeri (162 medarbejdere, 2010)
* Flensburger Fahrzeugbau, forsvarsproducent (565 medarbejdere, 2013)<ref name="Die 100 größten Unternehmen in SH 2013">[http://www.shz.de/schleswig-holstein/wirtschaft/die-100-groessten-unternehmen-in-sh-id5257121.html Arbeitgeber: Die 100 größten Unternehmen in SH]. [[Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag|shz.de]], 21. Dezember 2013</ref>
* [[Flensburger Schiffbau-Gesellschaft|Flensborg Skibsværft]], skibsværft (706 medarbejdere, 2013)<ref name="Die 100 größten Unternehmen in SH 2013"/>
* Förde Reederei Seetouristik, rederi (1.000 medarbejdere i hele Europa, 2010)
* [[Mitsubishi]], papirfabrik
* [[Nord-Ostsee Sparkasse]], regionalt pengeinstitut (1.300 medarbejdere, 2013)
* Orion, erotikkæde (300 medarbejdere, 2013)
* [[Robbe & Berking]], sølvsmedje (170 medarbejdere, 2013)
* [[Stadtwerke Flensburg]], forsyningsvirksomhed (989 medarbejdere, 2013)
* [[Deutsche Telekom]], telekommunikation
* [[Union-Bank]], lokalbank
* [[TDC]], callcenter (200 medarbejdere, 2014)<ref>[http://www.business.dk/digital/tdc-tager-kundetelefonen-i-flensborg TDC tager kundetelefonen i Flensborg], [[Business.dk]], 25. marts 2014</ref>
 
=== Uddannelse ===
[[Fil:Marine-Burg (Flensburg 2014).JPG|thumb|[[Marineskole Mørvig|Marineskolen i Mørvig]] er den [[Deutsche Marine|tyske marine]]s officersskole. Skolen blev oprettet i 1910.]]
Byen har gennem de seneste år etableret sig som centrum for uddannelse med flere gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner og [[Europa-Universität Flensburg|Flensborg Universitet]], hvor der pt er immatrikuleret cirka 4.600 studerende. Universitet blev oprettet i 1994 og tilbyder i samarbejde med [[Syddansk Universitet]] i [[Sønderborg]] grænseoverskridende studier i kulturvidenskab og international management. På universitetet ligger i dag læreruddannelsen, som tidligere varetoges af seminariet (Pädagogische Hochschule). På byens [[Fachhochschule Flensburg|tekniske læreanstalt]] læser cirka 4.000 studerende.
 
[[Marineskole Mørvig|Marineskolen Mørvig]] er beliggende i bydelen [[Mørvig]] i det nordøstlige Flensborg. Her uddannes tyske og europæiske [[søofficer]]er. Flensborg har også tyske og danske skoler. Byens gymnasier er [[Altes Gymnasium]], som har 850 studerende. Skolens historiske bibliotek omfatter cirka 60.000 bind. [[Auguste-Viktoria-Schule]] har 995 studerende, [[Duborg-Skolen]] har 588 studerende, [[Fördegymnasium Flensburg]] har omkring 660 studerende, mens [[Goethe-Schule (Flensborg)|Goetheskolen]] har omkring 700 studerende.
 
=== Medier ===
[[Fil:NDR-Studio_in_Flensburg.jpg|thumb|NDR-studie i Flensborg.]]
Flensborg er hjemsted for to regionalaviser. Den største af de to er den tysksprogede ''Flensburger Tageblatt'', som udkommer i [[Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag]]. Avisforlaget udgiver i alt 14 dagblade i hele Slesvig-Holsten. ''Flensburger Tageblatt'' er forlagets største og vigtigste avis. På hverdage udkommer ''Flensburger Tageblatt'' i et oplag på cirka 38.000 eksemplarer. Avisen har altid haft en bevidst borgerlig profil.<ref>[http://www.grenzlandportal.eu/default.asp?objtype=artikel2&func=showdetail&id=1751&ilanguage=dansk&menuItem=menuItemA_a_6781_a_&curMenu=A Grænselandsportal: Dagblade syd for grænsen]</ref>
 
''[[Flensborg Avis]]'' retter sig i første række mod den danske folkedel i Sydslesvig. Avisen udkommer både på dansk og tysk. Den tysksprogede del udgør cirka 20 %. På hverdage udkommer ''Flensborg Avis'' i et oplag på cirka 5.800 eksemplarer. Avisen har lokalreadktioner i selve Flensborg, Slesvig og [[Husum (Slesvig)|Husum]]. Lokalredaktionen i Flensborg befinder sig ved [[Skibsbroen (Flensborg)|Skibsbroen]] i midtbyen. Desuden findes de tysksprogede ugeblade ''Moin Moin'' og ''Wochenschau''.
 
Den nordtyske radiostation [[Norddeutscher Rundfunk|NDR]] driver et regionalt studie i byen. Dertil kommer [[Offener Kanal Flensburg]] (''Åben Kanal Flensborg''), som er en ikke-kommerciel lokal tv-station, i hvilken alle borgere fra Flensborg og omegn frit kan udfolde og ytre sig. Flensborgs åbne kanal har sit domicil i Flensborg-Jørgensby.
 
== Kultur og seværdigheder ==
=== Kirker ===
Kirker i den indre by:
* [[Mariekirke (Flensborg)|Mariekirken]] (Nørretorv)
* [[Sankt Nikolaj Kirke (Flensborg)|Sankt Nikolaj Kirken]] (Søndertorv)
* [[Sankt Hans Kirke (Flensborg)|Sankt Hans Kirken]] (byens ældste kirke)
* [[Helligåndskirken (Flensborg)|Helligåndskirken]] ([[Storegade (Flensborg)|Storegade]])
 
Andre markante kirker er:
* Sankt Jørgenskirke (Jørgensby)
* Sankt Petri Kirken
* [[Ansgar Kirke (Flensborg)|Ansgar Kirken]] (Nordstaden)
* [[Adelby Kirke]] (Tarup)
 
=== Teatre ===
Flensborgs byteater i Rådhusgade blev åbnet i 1894. Teatret hører siden 1974 ind under den slesvig-holstenske landsdelsscene med spillesteder i både Flensborg, Slesvig og [[Rendsborg]]. Udover den tyske landsdelsscene findes også et dansk teater, [[Det lille Teater (Flensborg)|Det lille Teater]] og et nedertysk teater, Niederdeutsche Bühne. Derudover findes små amatørteatre Teaterværkstedet Pilkentafel og Orpheus Theater.
 
Orpheus Theater er med 60 pladser byens mindste teater. Sydslesvigsk Forenings teaterudvalg tilbyder også danske gæstespil i byen. Opførelserne finder sted i Flensborg byteater eller i den danske idrætshal.
 
=== Biblioteker ===
* [[Stadtbibliothek Flensburg|Kommunens bibliotek]]
* [[Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig|Dansk Centralbibliotek]]
* Universitetsbiblioteket
* Marineskolen Mørvigs bibliotek (Bemærk: Adgang med legimitation)
 
=== Museer ===
* [[Museumsberg]] – kunstmuseum
* [[Flensborg Søfartsmuseum|Søfartsmuseum]] (med Rommuseum)
* [[Museumshavn (Flensborg)|Museumshavnen]]
* [[Museumsværft Flensborg|Museumsværftet (ved Museumshavnen)]]
* [[Dampskibet Alexandra]]
* [[Phänomenta]] – fysikmuseum (ved [[Nørreport (Flensborg)|Nørreport]])
* [[Bjergmølle]]n (fra 1792)
 
=== Sport ===
[[Fil:Jubelnde_SG_(Champions-League-Sieg,_SG-Siegesfeier_auf_S%C3%BCdermarkt_2014),_Bild_005.jpg|thumb|Håndboldklubben [[SG Flensburg-Handewitt]] bliver hædret på Søndertorvet (2014).]]
Flensborg er hjemsted for herrehåndboldholdet [[SG Flensburg-Handewitt]]. Klubben har igennem en årrække markeret sig som tophold i den tyske [[Bundesliga (håndbold)|Bundesliga]]. I 2004 blev klubben tysk mester. SG har hjemmebane i den nye [[Flens-Arena]] med plads til 6.500 tilskuere. Klubben har en del danske spillere såsom [[Thomas Mogensen]], [[Lasse Svan Hansen]], [[Anders Eggert]], [[Sørenn Rasmussen]] og [[Michael V. Knudsen]].
 
Den største lokale idrætsforening er Turn- und Sport-Bund. Ved siden findes der flere andre foreninger bl.a. Flensburg 08, ETSV Weiche, LK Weiche, Sportverein Adelby, VfB Nordmark, tennisklubben TC Mürwik, Flensburger Reitclub Engelsby/Twedt, Flensburger Schachklub, Flensburger Segel-Club (FSC) og Segler Vereinigung Flensburg.
 
Byens største danske idrætsforening er Dansk Gymnastik Forening (DGF). Foreningen blev stiftet i 1923. Klubben har hjemmebane i Frueskovens Idrætspark. Ud over Dansk Gymnastik Forening findes der andre danske idrætsforeninger bl.a. [[DHK Flensborg]], Flensborg Badminton Klub, IF Stjernen, Flensborg Roklub, Gymnastikforeningen DAN, bokseklubben ABC Fight Flensborg, skakklubben Fribonde Flensborg og [[Flensborg Yacht Club]] i Farnæsodde/Fahrensodde.
 
=== Arrangementer ===
* [[FolkBaltica]] (april)
* [[Romregatta]] (maj)
* [[De danske årsmøder i Sydslesvig|De danske årsmøder]] (maj/juni)
* [[Flensburger Hofkultur]] (juli/august)
* [[Flensburger Kurzfilmtage]] (november)
 
== Venskabsbyer ==
Flensborg har tre venskabsbyer:
* {{Flagikon|Storbritannien}} [[Carlisle]], [[England]]
* {{Flagikon|Tyskland}} [[Neubrandenburg]], Tyskland
* {{Flagikon|Polen}} [[Słupsk]], [[Polen]]
 
== Noter ==
{{Reflist|30em}}
 
== Litteratur ==
* Eskild Bram: ''Flensborg : 1284 – 1984'' (Flensborg 1984)
* Hjelholt, Holger, Johan Hvidtfeldt m.fl.: ''Flensborg bys historie'', bd. 1-2 (Kbh. 1953-55)
* Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte: ''Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt'' (Flensburg 1966)
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
|commonskat=Flensburg
|voyage=Flensborg
}}
* [http://www.flensburg.de/touristik/startseite_dk.html Officiel hjemmeside]
* [http://www.museumsberg.flensburg.de/ Museumsberg Flensburg] {{de sprog}}
* [http://www.flensburg-tourismus.de/startseite.html?&L=2 Flensborg Turisme]
* [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Flensborg_mv.pdf Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777]
* [http://www.flensborgportalen.com Nyttige informationer om Flensborg på dansk]
 
{{Kredse i Slesvig-Holsten}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Flensborg| ]]