Carl Bauditz: Forskelle mellem versioner

Han var født på Travendal, hvor hans fader, Adolph August Bauditz (1696-1763), der var [[overførster]] og amtsforvalter i de hertugelige [[plønPlön|plönske]]ske lande, boede. Moderens navn var Cathrine f. Claussen (født 1717). Det var oprindelig bestemt, at han skulle være jurist, og han studerede i den anledning ved gymnasiet i PlønPlön, men under troppesamlingen i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] [[1758]] fik han lyst til militærstanden og blev på hertug [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-PlønPlön|Frederik Carls]] anbefaling ansat som [[volontær]] i [[Livgarden til Fods]], hvorfra han overgik til Kronprins Christians – det senere Kongens – Regiment. [[1762]] deltog han som [[fænrik]] i toget til [[Mecklenburg]], blev året efter [[sekondløjtnant]], [[1769]] [[premierløjtnant]], [[1782]] [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], [[1787]] [[major]], [[1796]] [[oberstløjtnant]] og [[1803]] [[oberst]]. [[1806]] blev han chef for 1. jyske regiment, [[1808]] [[generalmajor]] og afgik efter en tiltagende øjensvaghed fra tjenesten [[1816]] som [[generalløjtnant]]. I [[1812]], da den danske hovedhær opstilledes på [[Sjælland]] for at imødegå [[Karl 14. Johan af Sverige|Carl Johans]] ventede angreb, var der betroet ham kommandoen over hærens 2. division, der bevogtede den nordøstlige del af øen.

Bauditz havde et stateligt ydre og var kendt for sin smukke kommandostemme og sin ualmindelig gode hukommelse. Der er fældet megetmange nedsættendenedladende dommebemærkninger over såvel over hans karakter som over hans duelighed – udtalelser, der dog hidrører fra hans åbenbare fjender, og som ikke på nogen måde kunne godkendes. Han var tværtimod, efter