Romerret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Kejserdømmet: De 3 retskilder under kejserdømmet.
m Rettet wikilink.
Linje 18:
I kejsertiden, indledt i [[31 f.Kr.]], blev den formbundne, national-romerske [[byret]] under republikken gradvis afløst af en mere formfri, smidig og international ret, der genspejlede en vekselvirkning mellem romersk og græsk kultur. Den oprindelige romerret, ''jus civile'', gjaldt - i modsætning til ''jus gentium'' - kun for romerske borgere. ''Jus gentium'' gjaldt oprindeligt kun for fremmede (''peregrini''), men fortrængte gradvis ''jus civile'', efterhånden som kredsen av romerske borgere blev udvidet, så påvirkning fra [[Grækenland]] og [[Orienten]] blev mere mærkbar.<ref>https://snl.no/romerrett</ref>
 
Med Augustus' forsøg på at [[Kamuflagecamouflage|kamuflere]] sit [[enevælde]], overtog kejserdømmet den gældende romerret fra republikkens tid; men ifølge den nye statsret havde folket overdraget sine rettigheder til kejseren, og dermed også lovgivningsmagten. Derved opstod der tre nye retskilder:
*1. Kejsernes taler i senatet - S.C., dvs. senatsbeslutning - fik lovs kraft.
*2. Ediktet, som under republikken kun varede i den angældende embedsmands tid, gjaldt nu kejserens levetid ud.