Gelting: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m
lidt til
Linje 30:
 
Mellem Geltings indre by og Nordskov ligger en høj, Basborrehøj, hvor der efter sagnet skal have stået en borg, der er fundet forskellige gamle stenredskaber i samme<ref> Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift'', 2. bind, 1864, side 304</ref>.
 
Kirkebogen viser, at den nuværende husgruppe Naldhoved (på dansk også Nadelhoved) nedlagdes som landsby i 1703 og erstattedes af en avlsgård<ref>Carsten Porskrog Rasmussen: ''Godssystemer i Sønderjylland fra 1500- til 1700-tallet'', I: ''Sønderjyske årbøger'' 1996, side 48</ref>.
 
== Geografi ==
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). Til kommunen hører også Basrød (''Bassrott''), Bosig eller Bosing (''Bosiek''), Bøgerød (på dansk også ''Bøgeroj''<ref>Berthold Hamer: ''Topographie der Landschaft Angeln'', 1. bind, Husum 1994, side 46</ref>, ''Bücherott''), Dystnæshøj (''Düstnishy'')<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 115</ref>, Freienwille, Gammelløk (''Gammellück''), Guldhoved<ref> M. Mørk Hansen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 296</ref> eller Goldhøft (''Goldhöft'') med Guldhovedknub, Gyholt (''Güholz''), Grøftled (''Grüftheck''), Grønkobbel (''Grünkoppel''), Hellert med Hellertbusk, [[Holmkjær]] (''Holmkier''), Højbrohøj (''Hebrohy''), Katrød (''Kattrott''), Knor, Lebæk (''Lehbek'') med Lebækseng (''Lehbekwiese''), Naldhoved (også Nadelhoved, ''Nadelhöft''), Overkobbel (''Oberkoppel''), Paddeborg eller Patborg (''Pattburg''), Pilsrød (''Pelsrade''), Stenderup, Stenderupmark (''Stenderupfeld''), Tvigaard (på tysk til ''Twiestraße''), [[Udmark (Sydslesvig)|Udmark]] (''Ohrfeld'') og Vakkerballe (''Wackerballig'') samt skovområder Holmkjær (''Holmkier'') og Nordskov (''Nordschau'' eller ''Grahlenstein'', beliggende nord for Vakkerballe). Nordskov kaldes på tysk også for ''Grahlenstein''. Stednavnet stammer fra den forhenværende gård Nordskov, som i 1852 købtes af en indvandret tysker ved navn de Grahl, som søgte den danske regering om tilladelse til at kalde gården for Grahlenstein<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, side 291</ref>.
 
Tæt ved byen ligger det naturfredede område [[Gelting Birk]]. Indtil [[30. juni]] [[1999]] var der færgeforbindelse til Gelting fra [[Faaborg]].