Forskel mellem versioner af "Feudalisme"

7 bytes tilføjet ,  for 6 måneder siden
m
småret
(Rettet slåfejl)
m (småret)
 
[[File:109Bäuerliche Abgaben.jpg|thumb|Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet]]
'''Feudalisme''' (af sen[[latin]] ''feudum'', afledt af ''feuda'', det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som ''feodati'' = "[[vasal]]ler" har [[brugsret]]ten til under bestemte vilkår. Ordet ''feudum'' kom i brug i løbet af [[middelalderen]], mens '''feudalisme''' som beskrivelse af en samfundsorden først blev skabt i det [[17. århundrede]]. I dansk historisk litteratur kaldes feudalisme ofte for '''lensvæsen'''.
 
Dette system havde ikke en særlig betegnelse i middelalderen, og feudalisme opstod først senere som begreb for at beskrive en praksis, der ikke længere blev brugt. Feudalisme som begreb blev et almindeligt brugt historisk tema, dog ofte med en vis nedsættende klang.<ref>Esmark & McGuire, 1999, pp. 41</ref> Den oprindelige snævre betydning af dette begreb var en beskrivelse af en samfundsform, hvor løfter om krigstjeneste blev udvekslet med jord i et hierarkisk system inden for samfundets elite. Siden er begrebet bl.a. blevet brugt af historikere og andre til at beskrive det middelalderlige samfund generelt.
Da den [[Romerriget|romerske statsmagt]] brød sammen i [[Vesteuropa]] i årene omkring [[400]], efterlod den et [[magttomrum]], der i første omgang blev fyldt ud af en række selvstændige stater, der blev regeret af [[germansk]]e stammer, men hvis administration byggede på den gammelkendte romerske. Da det [[Karolingerriget|karolingiske rige]] langsomt mistede grebet, forsvandt den [[udøvende magt]], der varetog den indre orden, og dels manglede der en militærmagt til at tage sig af forsvaret mod ydre fjender. Sådan en tilstand skaber urolige og utrygge tilstande for befolkningen. I den situation søger man beskyttelse hos lokale magthavere: krigsherrer, mafiabosser, efterladte hærenheder, eller hvad de nu kan være, og netop det gjorde sig gældende i Vesteuropa i den tidlige middelalder. [[Skat]]teopkrævning, [[infrastruktur]], [[pengesystem]] og [[retssystem]] var brudt sammen, og alle kæmpede for at klare dagen og vejen på lokalt plan.
 
Omkring år [[1000]] i den nordlige del af [[Frankrig]] udviklede der sig et system, hvor kongen overlod brugsretten over jorden til en krigsherre, mod at denne indgik i en gensidig alliance og formelt anerkendte kongens overhøjhed. For at sikre deres egen kontrol mod den tildelte jord indgik disse kronvasaller igen lignende aftaler med andre krigsherrer. Resultatet blev, at et kongerige som det franske efterhånden blev splittet op i et mylder af små mere eller mindre selvstændige landområder, der efterhånden fik betegnelsen ''feudum''. Dette system spredte sig hurtigt til det øvrige Europa i større eller mindre grad. <ref name="nb159"/>
 
I bund og grund var der tre elementer, som lå til grund for det feudale system: '''lensherre''', [[vasal]] og [[len]], og feudalismen skal forstås ved at se på disse tre begreber i sammenhæng. En lensherre var en adelig, som ejede land, og en vasal fik tildelt et stykke af lensherrens land som len, men som modydelse skulle vasallen gøre krigstjeneste for sin lensherre. De gensidige pligter og rettigheder mellem lensherre og vasaller danner grundlaget for feudalismen. Vasalaftaler, der lignede dem, der er kendt fra højmiddelalderen, kendes allerede fra [[Frankerriget]], og systemet var udviklet gennem en sammensmeltning af romersk administration og germansk hirdvæsen.
 
== Lensherrer, vasaller og len ==
:''Feudalisme var en måde at organisere samfundet på og skabe nødtørftig orden i en tid, hvor der ikke eksisterede en egentlig statsmagt, ja, hvor begrebet ”stat” ikke fandtes. Systemet byggede på et indviklet og næsten kaotisk net af personlige bindinger, som blev bekræftet af livsvarige troskabseder.''<ref name="nb159"/>
 
'''Feudalismen''' opstod, da den gamle [[Romerriget|romerske]] statsadministration helt var forsvundet. Den nye samfundsform byggede på evnen til at beskytte og behovet for beskyttelse; kunne man stille med våben og udrustning, kunne man kræve beskyttelsespenge, men behøvede ikke selv at betale skat. De færreste bønder kunne gøre krigstjeneste, så de måtte betale den lokale herremand [[tiende]] mod til gengæld at stå under hans beskyttelse og [[retshåndhævelse]]. Herremanden kunne stille med sin egen lille hærenhed, og mod at stille tropper til rådighed og sværge lensherren troskab fik herremanden et stykke jord som [[len]], og med det fulgte bønder, der kunne dyrke jorden og skabe et overskud til herremanden. Desuden fulgte pligten til retshåndhævelse og administration af lensherrens befalinger. På sin side måtte lensherren (greve eller hertug) sværge fyrsten troskab og forpligte sig til at stille med sine egne og de undergivne herremænds hærstyrker, når det blev krævet. Belønningen var at modtage [[grevskab]]et eller [[hertugdømme]]t som len fra fyrsten. Med det fulgte løftet om, at fyrsten ville beskytte lensmandens landområde med alle landets hærstyrker, og desuden retten til at kræve skat fra de undergivne og retten til at forvalte lenet.
 
Med tiden blev feudalsamfundet karakteriseret af et yderst komplekst netværk af personlige relationer, hvor begreberne lensherre og vasal efterhånden blev relative, hvor en lensherre kunne være vasal hos sin egen vasal, eller sin egen lensherre. Dette system byggede på personlige relationer og individuelle aftaler mellem ligemænd. Det var bygget på [[Sædvaneret|sædvaner]], da der ikke fandtes nedskrevne love. Og aftalerne holdt kun så længe begge parter så en fordel i dem. Feudalsystemet skabte i hovedreglen rolige og velordnede forhold, men det åbnede også for en administrativ vilkårlighed, som tillod hensynsløse adelsmænd at udnytte og plage bønderne. Der var yderligere indbygget den svaghed i systemet, at fyrsten var afhængig af de tropper, som lensmændene kunne stille. Deres loyalitet svigtede ofte, og i flere tilfælde gjorde de sig helt uafhængige og fungerede reelt som statsmagt i deres len. I andre tilfælde lykkedes det fyrsten at fratage grever og hertuger deres len med henvisning til, at de ikke havde opfyldt krigspligten.
93.382

redigeringer