Husflid: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fjerner Kategori:Håndværk, da artiklen også ligger i en underkategori dertil
m tilføjet wikilinks
Linje 1:
[[Fil:Fora Fritid.jpg|thumb|Husflid dækker over mange forskellige håndværk: Trædrejning, strik, hækling, smedning, broderi, kurvefletning og meget mere. (Foto Laura Nielsen, Fora) |alt=]]
Dansk '''husflid''' er en del af den traditionelle måde at tænke og lave [[håndværk]] på. Oftest er udøveren kursist, medlem eller frivillig i en forening, og adskiller sig derved fra professionelle håndværkere. Husflidstraditionen er udtryk for den almindelige [[Borger|borgers]] evne og mulighed for at fremstille brugs- og kunstgenstande i hånden.
 
Husflid er hjemmefremstilling af genstande i enkelteksemplarer eller små serier udført i hånden:
Linje 12:
Et andet grænseområde er [[kunsthåndværk]], men for at kaldes kunsthåndværk kræves, at produktet har kunstneriske kvaliteter, og at det er fremstillet med salg for øje.
 
I tiden med national rejsning efter [[1864]] blev lærer [[N.C. Rom]] aktiv i husflidssagen, og i [[1873]] var han og [[A. Clauson-Kaas]] medgrundlæggere af [[Dansk Husflidsselskab]]. N.C. Rom var formand fra [[1899]].
{{wikify|dato=oktober 2018}}
== Hvordan praktiseres det i dag? ==
I dag samler den danske husflidstradition folk omkring det at kunne skabe noget med egne hænder efter en tradition, der er gået i arv fra generation til generation. Fra menneske til menneske. Fra hånd til hånd. Husflid handler om at skabe noget håndværksmæssigt med udgangspunkt i, hvad man har brug for og hvad man gøre med det, man har. Det kan være inden for både håndarbejde og håndværk. Husflidstraditionen lever videre i de familier, hvor der er tradition for eksempelvis at [[Knipling|kniple]], [[Strikning|strikke]], [[Hækling|hækle]], [[Broderi|brodere]], [[Trædrejning|dreje træ]] eller [[Smedning|smede]], men en anden mulighed er at komme i en af de danske husflidsforeninger, hvor viden om forskellige fag inden for husfliden dyrkes og udvikles. Selv om husflid kan dyrkes alene, vælger mange at komme i en af de mere end 100 foreninger, hvor husflidstraditionen er omdrejningspunktet. Mange af dem, der kommer i husflidsforeningerne, kommer der af sociale grunde. Husfliden danner rammen om de mange fællesskaber, hvor folk samles for sammen med andre for eksempelvis at lære noget nyt eller færdiggøre et stykke håndværk. Mange venskaber opstår hen over drejebænken eller ved kniplebrættet. I de danske husflidsforeninger lever samtalen i bedste velgående, men her er også plads til det ordløse sprog, som er det, der udøves, når man foretager sig noget fælles, som ikke kræver en masse ord, for at man forstår hinanden og oplever samhørigheden. At dyrke husfliden danner grobund for fællesskabet.
 
I dag bliver husflid forbundet med en bæredygtig bevægelse, fordi det at kunne producere selv, kommer til at stå i stedet for at skulle købe sig til alting. I husfliden skaber man noget ud af det, man har, og derfor ses det også ofte, at husflidsfolket formår at genanvende mange forskellige materialer og give disse nyt liv. Inden for husflidstraditionen har fokus altid været på kvalitet og typisk også på genanvendelighed, og det er det også i dag. Eksempelvis at benytte gamle cykelslanger og flette dem til tasker. At trevle et gammelt tæppe op og væve et nyt, eller at genanvende gamle brædder til at skabe et sofabord.