Estlandssvenskere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 39:
=== Efter Den Kolde Krig ===
Ved Estlands genvundne selvstændighed fra [[Sovjetunionen]] i 1991 kunne resterne af den estlandssvenske kultur genopdyrkes. Befolkningsgruppen må betragtes som uddøende
Kun ganske få estlandssvenskere er dog flyttet tilbage permanent. En del med bopæl i Sverige har imidlertid generhvervet estisk statsborgerskab, og ''Svenska Odlingens Vänner'' har genoprettet en afdeling i Estland. Mange tidligere svenske byer er blevet forsynet med tosprogede byskilte, hvilket dog primært skal ses som en historisk gestus.
Den estiske forfatning giver mulighed for ''kulturautonomi'' for mindretal, hvorved mindretallet administrerer sine egne kulturinstitutioner gennem et folkevalgt råd. Estlandssvenskerne har i 2006 oprettet et kulturråd, skønt næsten alle i dag bor i Sverige. Det skyldes, at den estiske stat har afgjort, at befolkningsgruppens flugt var tvungen og retsstridig, og at den ikke kan stilles juridisk ringere som følge af en tidligere uret. For at kunne vælge repræsentanter til rådet skal estlandssvenskerne dog generhverve estisk statsborgerskab; deres efterkommere har også mulighed for at erhverve det.
Der er imidlertid en voksende interesse for den svenske arv blandt det estiske befolkningsflertal (mange har svenske aner, heriblandt den tidligere præsident [[Lennart Meri]]), hvilket har ført til, at en del taler svensk som fremmedsprog. I 1990 åbnedes et gymnasium med kostskole på Nuckö/Noarootsi med svenskundervisning som speciale. ▼
▲Der er
Den svensksprogede menighed i Tallinn er genetableret i sin gamle kirke, ''Sankt Mikaels Kyrka''; den søges dog overvejende af rigs- og finlandssvenskere bosat i Tallinn. I forbindelse med kirken opererer også en ''svensk folkehøjskole'' med svenskundervisning og sommerkurser.▼
▲Den svensksprogede menighed i Tallinn er genetableret i sin gamle kirke, ''Sankt Mikaels Kyrka''; den søges dog overvejende af rigs- og finlandssvenskere bosat i Tallinn. I forbindelse med kirken opererer også en ''svensk folkehøjskole'' med svenskundervisning og sommerkurser samt en svensksproget legestue for børn af rigs- og finlandssvenskere. En forening arbejder på at oprette en svensk skole i byen.
== Dialekt ==
| |||