'''Niels [[Rosenkrantz]]''' (født [[9. september]] [[1757]] i [[Øyestad]] i [[Norge]], –død [[6. januar]] [[1824]] i [[København]]) var en [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[statsmand]], [[diplomat]] og [[gehejmestatsminister]].
== Diplomat ==
Efter nogle år ved militæret[[militær]]et gik Niels Rosenkrantz i 1782 ind i [[udenrigstjenesten]]. Han blev 1783 [[legationssekretær]] i [[Haag]] og fik året efter samme stilling i [[Sankt Petersborg]]. I 1787 udnævntes han til ministerresident i [[Warszawa]] og blev 1789 [[kammerherre]] og [[chargé d'affaires]] ved det russiske hof. Næste skridt på karrierestigen var [[gesandt]]stillingen ved det [[Preussen|preussiske]] [[hof]] i [[Berlin]], som han bestred 1795-1800. Derefter vendte Rosenkrantz tilbage til Sankt Petersborg som gesandt ved det russiske hof. Han modtog i 1801 ordre fra [[zar]]en om øjeblikkeligt at forlade [[Rusland]], men 1802-04 udsendtes Rosenkrantz påny til det russiske hof. I 1808 og 1810 var han sendebud til [[Kejser Napoleon 1. af Frankrig|kejser Napoleon]], og 1809 var han dansk-norsk befuldmægtiget ved fredsforhandlingerne mellem Rusland og [[Sverige]]. I 1810 udnævntes han til gehejmestatsminster og chef for de udenlandske deputationer ([[udenrigsminister]]) og bestred posten frem til sin død i 1824.
== Godsejer ==
Niels Rosenkrantz havde ikke udsigt til [[arv]] fra sine forældre. Han endte dog som en ganske velstående [[godsejer]], idet hans fjerne slægtning statsminister [[Frederik Christian Rosenkrantz]] indsatte ham som sin universalarving. Hermed kom han i besiddelse af gårdene [[Ryegaard]], [[Egholm (Sæby Sogn)|Egholm]], [[Krabbesholm (Gershøj Sogn)|Krabbesholm]] og [[Trudsholm (Sonnerup Sogn)|Trudsholm]] i Nordsjælland, samt [[Barritskov]] i Østjylland. Egholm og Krabbesholm solgtes og erstattedes af et pengefideikommis. De øvrige gårde blev i henhold til Frederik Christian Rosenkrantz' testamentariske bestemmelser samlet i [[Stamhuset Rosenkrantz]].
