Rued Langgaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zennaro (diskussion | bidrag) |
Zennaro (diskussion | bidrag) m →Liv og gerning: Det virker som om denne tekst er oversat fra engelsk eller tysk. Jeg har rettet nogle sproglige ting. |
||
Linje 62:
Som 18-årig fungerede Langgaard som assistentorganist ved Frederikskirken ([[Marmorkirken]]) i København. Det følgende år (1913) fik hans symfoni nr. 1 "Mountain Pastorals" sin førsteopførelse ved en koncert i Berlin med [[Berliner Philharmonikerne]]<ref name="Salm 420"/> under Max Fiedlers ledelse. Selv dirigerede han i [[1915]] i [[Stockholm]] sit orkesterværk ''Sphinx''.<ref>[http://runeberg.org/nfcq/0048.html "Langgaard, 2. Rud Immanuel" (i: ''Nordisk Familjebok'', Uggleuplagan, bind 37 (1925), sp. 64)]</ref>
Hans far døde i 1914, og fra 1915 til 1917 var han assistentorganist ved [[Garnisons Kirke]] i København. 1916 rejste han på det
og Italien.<ref name="Salm 420"/> I 1922 flyttede en ung kvinde ved navn Valborg Constance Olivia Tetens (hun blev kendt som Constance) ind hos Rued Langgaard og hans mor i København. Et år efter, at hans mor døde i 1926, giftede Langgaard sig med Constance Tetens.
Selv om Langgaard fik statsstøtte fra en alder af 30 år, blev hans værker og jobansøgninger næsten afvist af establissementet. Først i en alder af 46 år lykkedes det ham at få en fast stilling som organist ved domkirken i [[Ribe]].
Han er begravet på [[Holmens Kirkegård]] (GL. NV-C00-020).
Linje 73:
Rued Langgaard komponerede i en senromantisk stil, efterhånden dramatisk og udstyret med kolossale humørsvingninger. Uden tvivl blev han påvirket af [[Richard Wagner]] og [[Richard Strauss]], og som Strauss var han mester for orkestration. Han var en produktiv komponist for det store orkester og skrev 16 symfonier såvel som andre orkesterværker.
[[Sfærernes Musik (Rued Langgaard)|''Sfærernes musik'']] er et af hans bedre kendte værker. Det er et symfonisk værk af stor kompleksitet, der kræver et stort orkester, orgel og kor, et støttende (fjernt) orkester, herunder en soprano stemme, og et yderligere klaver, hvor strenge spilles direkte i stedet for via
Hans uortodokse stil og følelse af drama udvidedes til titlerne på hans kompositioner. Hans fjerde og sjette symfonier er kendt som ''Løvfald'' og ''Det Himmelrivende''. Hans symfonier nr. 13 og 16 hedder henholdsvis ''Undertro'' og ''Syndflod af Sol''. Eksempler på beskrivende navne til individuelle [[sats (musik)|sats]]er kan nævnes ''Trådløse Caruso'' og ''Compulsiv Energi'' samt ''Fædre, der skynder sig til kontoret'' (i symfoni nr. 14, om morgenen).
|