Femfaktormodellen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Tilføjet liste. Stort projekt. Men den er fin til visning allerede nu. |
||
Linje 15:
Spørgeskemaet bruges indenfor forskning og som et erhvervspsykologiske værktøj f.eks. i forbindelse med [[Ansættelse|ansættelser]].
== OCEAN og effekter ==
En kort liste lavet ud fra den Engelske Wikipedia artikel om emnet.
{| class="wikitable"
|'''Område'''
|'''Beskrivelse'''
|'''Kilder'''
|-
|Patologi
|Adskillige undersøgelser har fundet, at en høj score på Neurotisme øger ens risiko for at udvikle en almindelig psykisk lidelse.
|<ref>{{cite journal|vauthors=Khan AA, Jacobson KC, Gardner CO, Prescott CA, Kendler KS|title=Personality and comorbidity of common psychiatric disorders|journal=The British Journal of Psychiatry|volume=186|issue=3|pages=190–6|date=March 2005|pmid=15738498|doi=10.1192/bjp.186.3.190}}</ref><ref>{{cite journal|vauthors=Cuijpers P, Smit F, Penninx BW, de Graaf R, ten Have M, Beekman AT|title=Economic costs of neuroticism: a population-based study|journal=Archives of General Psychiatry|volume=67|issue=10|pages=1086–93|date=October 2010|pmid=20921124|doi=10.1001/archgenpsychiatry.2010.130}}</ref>
|-
|Patologi
|Lav Samvittighedsfuldhed gav konsekvent store effekter for hver undersøgt almindelig mental lidelse.
|<ref name=":1">{{cite journal|vauthors=Kotov R, Gamez W, Schmidt F, Watson D|title=Linking "big" personality traits to anxiety, depressive, and substance use disorders: a meta-analysis|journal=Psychological Bulletin|volume=136|issue=5|pages=768–821|date=September 2010|pmid=20804236|doi=10.1037/a0020327|url=https://www.researchgate.net/publication/46094267}}</ref>
|-
|Liv
|Samvittighedsfuldhed er den stærkeste personlighedsprognose for reduceret dødelighed og er meget negativt korreleret med at træffe dårlige sundhedsvalg.
|<ref>{{cite journal|vauthors=Bogg T, Roberts BW|title=Conscientiousness and health-related behaviors: a meta-analysis of the leading behavioral contributors to mortality|journal=Psychological Bulletin|volume=130|issue=6|pages=887–919|date=November 2004|pmid=15535742|doi=10.1037/0033-2909.130.6.887}}</ref><ref name="Roberts">{{cite journal|vauthors=Roberts BW, Kuncel NR, Shiner R, Caspi A, Goldberg LR|title=The Power of Personality: The Comparative Validity of Personality Traits, Socioeconomic Status, and Cognitive Ability for Predicting Important Life Outcomes|journal=Perspectives on Psychological Science|volume=2|issue=4|pages=313–45|date=December 2007|pmid=26151971|pmc=4499872|doi=10.1111/j.1745-6916.2007.00047.x|url=http://jenni.uchicago.edu/Spencer_Conference/Representative%20Papers/Roberts%20et%20al,%202007%20PPS%20power%20of%20personality.pdf}}</ref>
|-
|Patologi
|Metaanalysen fandt, at alle undersøgte almindelige mentale lidelser blev defineret ved høj Neurotisme.
|<ref name="NeuroticismMA">{{cite journal|vauthors=Jeronimus BF, Kotov R, Riese H, Ormel J|title=Neuroticism's prospective association with mental disorders halves after adjustment for baseline symptoms and psychiatric history, but the adjusted association hardly decays with time: a meta-analysis on 59 longitudinal/prospective studies with 443 313 participants|journal=Psychological Medicine|volume=46|issue=14|pages=2883–2906|date=October 2016|pmid=27523506|doi=10.1017/S0033291716001653|url=https://zenodo.org/record/895885}}</ref>
|-
|Patologi
|En metaanalyse af 59 longitudinelle undersøgelser viste, at høj Neurotisme forudsagde udviklingen af angst, depression, stofmisbrug, psykose, schizofreni og ikke-specifik mental lidelse, også efter justering for baseline symptomer og psykiatrisk historie.
|<ref name="NeuroticismMA3">{{cite journal|vauthors=Jeronimus BF, Kotov R, Riese H, Ormel J|title=Neuroticism's prospective association with mental disorders halves after adjustment for baseline symptoms and psychiatric history, but the adjusted association hardly decays with time: a meta-analysis on 59 longitudinal/prospective studies with 443 313 participants|journal=Psychological Medicine|volume=46|issue=14|pages=2883–2906|date=October 2016|pmid=27523506|doi=10.1017/S0033291716001653|url=https://zenodo.org/record/895885}}</ref>
|-
|Patologi
|Neurotisme korrelerer med værre subjektive sundhedsresultater.
|<ref name=":032">{{cite journal|vauthors=Hudek-Knezević J, Kardum I|title=Five-factor personality dimensions and 3 health-related personality constructs as predictors of health|journal=Croatian Medical Journal|volume=50|issue=4|pages=394–402|date=August 2009|pmid=19673040|pmc=2728392|doi=10.3325/cmj.2009.50.394}}</ref>
|-
|Liv
|I en ældre japansk prøve var Samvittighedsfuldhed, Udadventhed og Åbenhed relateret til lavere risiko for dødelighed.
|<ref>{{cite journal|vauthors=Iwasa H, Masui Y, Gondo Y, Inagaki H, Kawaai C, Suzuki T|title=Personality and all-cause mortality among older adults dwelling in a Japanese community: a five-year population-based prospective cohort study|journal=The American Journal of Geriatric Psychiatry|volume=16|issue=5|pages=399–405|date=May 2008|pmid=18403571|doi=10.1097/JGP.0b013e3181662ac9}}</ref>
|-
|Skole
|Samvittighedsfuldhed og Venlighed korrelerer positivt til alle former for læringsstile (syntese-analyse, metodisk undersøgelse, faktaopbevaring og detaljeret behandling), mens Neurotisme viser et omvendt forhold.
|<ref name="Komarraju_2011">{{cite journal|vauthors=Komarraju M, Karau SJ, Schmeck RR, Avdic A|title=The Big Five personality traits, learning styles, and academic achievement.|journal=Personality and Individual Differences|volume=51|issue=4|pages=472–7|date=September 2011|doi=10.1016/j.paid.2011.04.019}}</ref>
|-
|Skole
|De store fem personlighedstræk tegnede sig for 14% af variationen i GPA, hvilket antyder, at personlighedstræk giver nogle bidrag til den akademiske præstation.
|<ref name="Komarraju_2011" />
|-
|Skole
|GPA og eksamenspræstationer er begge forudsagt af Samvittighedsfuldhed. Neurotisme er negativt relateret til akademisk succes.
|<ref name="Komarraju_2011" />
|-
|Arbejde
|Personer, der betragtes som ledere, udviser typisk lavere mængder af Neurotiske træk, opretholder højere niveauer af Åbenhed (forestiller sig succes), afbalancerede niveauer af Samvittighedsfuldhed (velorganiseret) og afbalancerede niveauer af Udadventhed (udadvendt, men ikke overdreven).
|<ref name="pmid12184579">{{cite journal|vauthors=Judge TA, Bono JE, Ilies R, Gerhardt MW|title=Personality and leadership: a qualitative and quantitative review|journal=The Journal of Applied Psychology|volume=87|issue=4|pages=765–80|date=August 2002|pmid=12184579|doi=10.1037/0021-9010.87.4.765}}</ref>
|-
|Arbejde
|Samvittighedsfuldhed forudsiger jobpræstationer generelt.
|<ref name="Spurk">{{cite journal|last=Spurk|first=Daniel|first2=Andrea E.|last2=Abele|name-list-format=vanc|title=Who Earns More and Why? A Multiple Mediation Model from Personality to Salary|journal=Journal of Business and Psychology|date=16 June 2010|volume=26|pages=87–103|doi=10.1007/s10869-010-9184-3}}</ref>
|-
|Arbejde
|Neurotisme er også negativt relateret til løn, mens Samvittighedsfuldhed og Udadventhed er korrelerer positivt med løn.
|<ref name="Spurk2">{{cite journal|last=Spurk|first=Daniel|first2=Andrea E.|last2=Abele|name-list-format=vanc|title=Who Earns More and Why? A Multiple Mediation Model from Personality to Salary|journal=Journal of Business and Psychology|date=16 June 2010|volume=26|pages=87–103|doi=10.1007/s10869-010-9184-3}}</ref>
|-
|Arbejde
|Undersøgelser har knyttet professionel udbrændthed til Neurotisme, og Udadventhed til varig positiv oplevelse i forhold til arbejde.
|<ref>{{cite journal|last1=Mehta|first1=Penkak|name-list-format=vanc|year=2012|title=Personality as a predictor of burnout among managers of manufacturing industries..|journal=Journal of the Indian Academy of Applied Psychology|volume=32|issue=|pages=321–328}}</ref>
|-
|Arbejde
|Forskning har antydet, at dem, der er meget Venlige (især mænd), ikke er så succesrige i forhold til indkomst.
|<ref>{{cite journal|vauthors=Judge TA, Livingston BA, Hurst C|title=Do nice guys--and gals--really finish last? The joint effects of sex and agreeableness on income|journal=Journal of Personality and Social Psychology|volume=102|issue=2|pages=390–407|date=February 2012|pmid=22121889|doi=10.1037/a0026021}}</ref>
|-
|Arbejde
|Samvittighedsfuldhed er positivt relateret til alle former for præsentation i arbejdsroller.
|<ref name="Neal">{{cite journal|vauthors=Neal A, Yeo G, Koy A, Xiao T|title=Predicting the Form and Direction of Work Role Performance From the Big 5 Model of Personality Traits|journal=Journal of Organizational Behavior|date=26 January 2011|volume=33|issue=2|pages=175–192|doi=10.1002/job.742}}</ref>
|-
|Politik
|Det har vist sig ved flere undersøgelser, at personer, der scorer højt i Samvittighedsfuldhed, er mere tilbøjelige til at have en konservativ politisk identifikation.
|<ref name=":13">Gerber, Alan S., et al. “Personality and Political Attitudes: Relationships across Issue Domains and Political Contexts.” The American Political Science Review, vol. 104, no. 1, 2010, pp. 111–33. JSTOR, {{doi|10.1017/S0003055410000031}}</ref><ref>Sweetser, Kaye D. “Partisan Personality: The Psychological Differences Between Democrats and Republicans, and Independents Somewhere in Between.” American Behavioral Scientist, vol. 58, no. 9, Aug. 2014, pp. 1183–94. SAGE Journals, {{doi|10.1177/0002764213506215}}</ref><ref>Fatke, Matthias. “Personality Traits and Political Ideology: A First Global Assessment.” Political Psychology, vol. 38, no. 5, Oct. 2017, pp. 881–99. EBSCOhost, {{doi|10.1111/pops.12347}}</ref>
|-
|Politik
|I den modsatte ende af spektret blev der identificeret en stærk sammenhæng mellem høj score i Åbenhed for oplevelse og en venstrestyret ideologi.
|<ref name=":14">Bakker, Bert N., et al. “Personality Traits and Party Identification over Time.” European Journal of Political Research; Oxford, vol. 54, no. 2, May 2015, pp. 197–215. ProQuest, {{doi|10.1111/1475-6765.12070}}</ref><ref name=":16">Gerber, Alan S., et al. “Personality and the Strength and Direction of Partisan Identification.” Political Behavior; New York, vol. 34, no. 4, Dec. 2012, pp. 653–88. ProQuest, {{doi|10.1007/s11109-011-9178-5}}</ref>
|}
{{autoritetsdata}}
| |||